Kan du mærke kastevinden? Din reaktion bestemmer fremtiden for dansk økonomi

Coronakrisen ramte danskernes privatforbrug. Nu truer stigende inflation og krigen i Ukraine med at gøre det samme. Men vi har nogle stærke kort, som kan redde danskernes forbrug.

Inflationen banker i vejret, og det betyder, at danskernes købekraft falder for første gang i mange år. Men faldet i købekraften er ikke lige fordelt.  Børnefamilier, der pendler og bor i hus opvarmet med naturgas, er blevet hårdt ramt. Cyklende lejlighedsboere mærker det mindst. Thomas Lekfeldt

Danskerne er skræmte som aldrig før, men vil det sætte sig i deres lyst til at åbne pungen og give sig i kast med nye indkøb? Svaret på det spørgsmål er afgørende for udviklingen i hele den danske økonomi.

Under corona fik det private forbrug et ordentligt slag, men genåbningen gav nyt liv til husholdningernes optimisme. Nu har en ny krise meldt sig, og fredag kom en ildevarslende nyhed for danskernes forbrug. Mere præcist dykkede danskerne forbrugerforventninger til det laveste siden 1974.