Sverige bryder syv års rentestop og hæver renten

Svenske Riksbanken har hævet renten for første gang i syv år og tager dermed et vigtigt skridt på vej mod en pengepolitisk normalisering. Det er dog et lille skridt, da renten fortsat er negativ, og Riksbanken selv kun forventer en meget langstrakt forløb.

Den svenske Riksbank har hævet renten, men den er fortsat negativ. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND

Alle gode ting (og mindre gode ting) får en ende. Således valgte den svenske centralbank Riksbanken at vende syv års pengepolitisk lempelse og hæve den toneangivende rente fra -0,5 pct til -0,25 pct. Den svenske krone er efterfølgende styrket knap en pct. over for euroen og den danske krone.

En lang rejse er slut

Riksbanken har siden 2011 nedsat renten til -0,5 pct i 2016, men efter Den Europæiske Centralbank (ECB) iværksatte sin redningsaktion med »whatever it takes«, har Riksbanken også opkøbt statsobligationer. Balancen er siden 2006 firedoblet som andel af bruttonationalproduktet (BNP). Dermed er det kun Japan, der har overgået Sverige i pengepolitisk ekspansion.

Det er ikke, fordi svensk økonomi har haft behov for en hjælpende hånd: Svensk BNP er siden 2013 vokset med 2,6 pct. om året i gennemsnit og i 2015 med hele 4,5 pct. Samtidig har boligmarkedet, især i de store byer, været i en langsigtet optur, der først blev bremset i 2017 med strammere regulering.

Riksbankens følger en inflationsmålsætning, og ligesom i de fleste andre vestlige lande har svensk inflation i flere år været markant lavere end forventet af økonomerne. Den uofficielle forklaring på den meget voldsomme lempelse af pengepolitikken skal dog findes i Frankfurt: Riksbanken har ligesom andre mindre centralbanker i Europa været fanget af, at ECB gik fra at være en strammer til at føre en meget ekspansiv pengepolitik. Hvis ikke Riksbanken havde matchet ECB, ville den svenske krone være blevet styrket. Det ville have ramt svensk eksport og industri hårdt.

Langsommelig normalisering

Riksbanken begrunder sin beslutning med, at der er et stigende omkostningspres i økonomien og dermed gode forudsætninger for, at inflation forbliver omkring målet på to pct. Man fremhæver dog også, at det nye renteniveau fortsat er kraftigt understøttende for den økonomiske aktivitet, og at hastigheden i den pengepolitiske normalisering afhænger af vækst- og inflationsudsigterne. Svensk økonomi har netop fået endnu et skud EPO i form af skattelettelser. Den nuværende rentebane indikerer, at den næste renteforhøjelse kommer i andet halvår af 2019. Dermed er der lagt op til at følge renteudviklingen i ECB. Man har således meget lidt travlt i Stockholm.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør