Borgerlig finanslov i Sverige – men ingen regering

Den svenske Riksdag har vedtaget budgetforslag fra Moderaterna og Kristdemokraterna, og den socialdemokratiske overgangsregering skal dermed til at føre borgerlig økonomisk politik med en stribe skattelettelser. Det afspejler det svenske paradoks: Der er et markant ikke-socialistisk flertal i Riksdagen, men de kan ikke blive enige om at tage magten.

Ulf Kristersson (M) og Ebba Busch Thor (KD) har scoret en vigtig politisk sejr med den vedtagne finanslov. Men regeringsmagten er fortsat langt væk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Montgomery/Reuters/Ritzau Scanpix

Så fik Sverige en finanslov – men landet har stadig ikke en regering.

Der er snart gået 100 dage siden det svenske riksdagsvalg i september, og landet er fortsat ikke nærmere en regering. Den rød-grønne overgangsregering under ledelse af socialdemokraten Stefan Löfven har nu lidt det nederlag, at den borgerlige oppositions forslag til finanslov onsdag blev vedtaget i Riksdagen. Dermed er Sverige i samme situation som i 2014: en socialdemokratisk regering med en borgerlig økonomisk politik.

Situationen skyldes den helt særlige svenske parlamentariske procedure for finansloven. Hvert parti (eller alliance) fremlægger og stemmer for sit eget forslag, hvorefter man afstår fra at stemme på andres forslag. Det skulle betyde, at regeringen burde få sit forslag igennem.

Men siden Sverigedemokraterna blev tungen på vægtskålen, har der været borgerligt flertal i Riksdagen. I 2014 betød det, at den afgående borgerlige Alliance-regering pludselig havde flertal for sit forslag, selvom den rød-grønne blok var blevet større end Alliancen ved riksdagsvalget og dermed havde overtaget regeringsmagten. Löfven truede med nyvalg og fik en midlertidig aftale om, at den største blok skulle have sit forslag igennem.

Nu har Sverige igen et solidt ikke-socialistisk flertal, men med liberale midterpartier, der ikke vil være i samme bygning som Sverigedemokraterna. Centerpartiet sendte en kravliste til Löfven for at støtte en socialdemokratisk regering, men den omfattede en lang række liberaliseringer, især af arbejdsmarkedet og foreningsretten, som var helt uspiselige for fagbevægelsen. Regeringssonderingerne brød derfor sammen igen i begyndelsen af ugen. Centerpartiet og de Liberale valgte at afstå fra at stemme om andres forslag ved afstemningsrunderne om finansloven, og dermed var der flertal for Moderaternas og Kristdemokraternas (M+KD) fælles budgetforslag – som blev støttet af Sverigedemokraterna.

Finansloven fra M+KD indeholder en lang række punkter, der indgik i alliancepartiernes fælles valgoplæg. Der står dermed skattelettelser på programmet i Sverige. Ifølge svt.se betyder det, at

  • Jobfradraget forøges fra 1. januar, hvilket gavner alle i beskæftigelse. Det vil koste ca. ti mia. svenske kroner.
  • Pensionisterne får også skattelettelser, hvilket koster 5,2 mia. svenske kroner. Efter de store pensionsreformer i 1990erne er der opstået en større underklasse blandt svenske pensionister, hvilket var et tema i valgkampen. Især Sverigedemokraterna var gode til at italesætte problemstillingen.
  • Der sker en lille forhøjelse af grænsen for, hvornår man skal betale statslig indkomstskat (af det overstigende beløb). Selvom grænsen »kun« hæves fra 40.600 til 42.000 svenske kroner om måneden, koster det ca. fire mia. svenske kroner. Det afspejler, hvor stor en del af skattebetalingerne der ligger i den laveste ende af indkomstskalaen.
  • Den svenske version af Boligjobordningen (RUT-fradrag) forbedres, således at fradraget tredobles. RUT-fradraget var en af regeringen Reinfeldts hovedværker og har skabt mange nye job i både byggeri og servicesektoren.
  • Der afsættes yderligere midler til forsvar, sundhed og politiet. M+KD har en række forslag til besparelser.

Hvad så nu? Hvis Löfven får regeringsmagten, vil det være muligt at lave tillægslove på udgiftssiden, men det er sværere umiddelbart at rulle skattelettelserne tilbage. Med Centerpartiet og Liberalerna som en nødvendig del af et eventuelt socialdemokratisk parlamentarisk grundlag ligger skattelettelserne nok fast.

M+KDs budgetforslag er ikke en egentlig finanslov, som vi kender det (overgangsregeringen fremlagde et traditionelt finanslovsforslag). Derfor er der nu en lang række poster, der skal præciseres og udmøntes. Det drejer sig blandt andet om fjernelse af fradraget for fagforeningskontingent, en lettelse af beskatningen ved generationsskifter, afskaffelse af en nyligt indført arbejdsgiverafgift på ældre ansatte og afskaffelse af særskat på flyrejser.

Selv med et nyvalg slipper Sverige ikke for den politiske realitet: Det kan godt være, at de ikke-socialistiske partier ikke kan samarbejde om at danne en regering. Men der er solidt flertal for en aktivistisk reformdagsorden, der vil udfordre de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet, skære i nogle overførselsindkomster og give yderligere skattelettelser. Så er det bare spørgsmålet om, hvem der skal føre det ud i livet. Overskuddet på de offentlige finanser lå i 2017 på 1,6 pct. af bruttonationalproduktet, mens gælden lå på 41 pct. Det forventes, at overskuddet næste år bliver på 61 mia. svenske kroner.