Svensk krone i dyk: Riksbanken udskyder renteforhøjelser

Mindre inflation og svagere vækstudsigter fik Riksbanken til at udskyde forventningen til en renteforhøjelse. I kullisen lurer naturligvis også, at ECB har sparket al snak om renter langt ind i 2020. Den svenske krone er kraftigt svækket.

Riksbankchef Stefan Ingves har stået for en massive pengepolitisk stimulans på et tidspunkt, hvor svensk økonomi i forvejen kørte i høj fart. Den ekstreme pengepolitik fortsætter en godt stykke tid endnu og risikerer at destabilisere svensk økonomi med stigende gæld i husholdningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARMANDO BABANI

Middagsmenuen til 1.600 svenske kroner på den eksklusive Vollmers Restaurant i Malmø blev i dag 21 danske kroner billigere efter Riksbanken fastholdt den pengepolitiske rente på -0,25 pct og udskød forventningen til en kommende svensk renteforhøjelse.

I skrivende stund er den svenske krone svækket med 1,3 procent over for euroen og dermed den danske krone til 0,70 danske pr. svensk. Dermed er den svenske krone tilbage på det svageste niveau siden sommeren 2018. Den norske krone blev også en smule svækket efter Riksbankens annoncering; de to skandinaviske valutaer ses i valutamarkedet ofte i forhold til hinanden.

Der var ikke noget overraskende i Riksbankens beslutning. Riksbanken hævede renten til -0,25 pct. i december og fastholdt ved mødet i februar forventningen om flere renteforhøjelser i år. Det var allerede på det tidspunkt ikke særlig sandsynligt. Siden har Den Europæiske Centralbank ved sit pengepolitiske møde i marts udskudt renteforhøjelser til tidligst 2020.

Selvom Riksbanken ikke slavisk følger ECB på samme måde som den danske Nationalbank, så har den europæiske pengepolitik ekstrem stor betydning. Hvis Riksbanken har fastholdt forventningerne til renteforhøjelser var kronen nok blevet styrket, hvilket man ikke er interesserede i i den eksportfikserede Riksbank.

Riksbanken udskød den næste renteforhøjelse til omkring årsskiftet 2019/2020. I februar forventede man en renteforhøjelse allerede i efteråret. Der var ikke noget overraskende i Riksbankens beslutning. Riksbanken hævede renten til -0,25 pct. i december og fastholdt ved mødet i februar forventningen om flere renteforhøjelser i år. Det var allerede på det tidspunkt ikke i overensstemmelser med analytikernes forventninger.

Siden har Den Europæiske Centralbank (ECB) ved sit pengepolitiske møde i marts udskudt renteforhøjelser til tidligst 2020. Selvom Riksbanken ikke slavisk følger ECB på samme måde som den danske Nationalbank, har den europæiske pengepolitik stor betydning. Hvis Riksbanken havde fastholdt forventningerne til renteforhøjelser var kronen nok blevet styrket, hvilket man ikke er interesserede i. Riksbanken og det økonomiske miljø i Stockholm er fikseret på valutakursens påvirkning af eksporten.

Riksbanken udskød desuden den næste renteforhøjelse til omkring årsskiftet 2019/2020. I februar forventede man en renteforhøjelse allerede i efteråret. Samtidig blev rentebanen, der viser centralbankens egne forventninger til den fremtidige pengepolitiske rente, fladere. Man forventer altså samlet set færre renteforhøjelser i de kommende år.

Det var også lidt af en overraskelse, at Riksbanken annoncerede nye køb af statsobligationer. Man vil fra juli 2019 til udgangen af 2020 købe statsobligationer for i alt 45 mia. svenske kroner, hvilket svarer til omkring halvdelen af det, som i perioden udløber eller som centralbanken modtager som kuponbetalinger.

Det er samlet set en lempelse af pengepolitikken, og to medlemmer af Riksbankens direktion stemte da også imod de nye opkøb. Viceriksbankcheferne Martin Flodén og Henry Ohlsson fandt det tvivlsomt, om opkøbene vil bidrage til en opfyldelse af Riksbankens inflationsmålsætning og fremhæver de risici, der er forbundet med yderligere opkøb. De to var også i 2017 imod yderligere opkøb af obligationer. På trods af høj økonomisk vækst har den svenske centralbank gennemført et af verdens mest aggressive opkøbsprogrammer, og den samlede balance udgår hele 79 pct. af svensk BNP mod kun 33 pct. i 2011. Til sammenligning er ECBs balance forøget fra 19 til 40 pct. af BNP i samme tidsrum.

Efter en periode med fald er optimismen i svenske virksomheder og husholdninger steget de seneste to måneder. Svensk økonomi er - ligesom den tyske - meget udsat over for globale udsving i industrien og har derfor haft en svag periode. Til gengæld er husholdningerne fortsat i en gunstig situation med lav ledighed og nu også skattelettelser. Omvendt har decembers renteforhøjelser givet lidt højere boligrenter, da næsten alle svenske boliglån kun har ganske kort rentebinding.

På trods af fortsat vækst er svensk inflation igen aftagende og lavere end Riksbanken havde forventet. Det er figenbladet for at holde foden på speederen. Inflationen har været aftagende de seneste måneder på trods af stigende energipriser. Sverige er et af de bedste eksempler på, at der er en ny sammenhæng i forhold til tidligere mellem arbejdsmarked og inflation. Riksbanken har ikke opfyldt sin inflationsmålsætning over en længere periode siden indførelsen i 1993. En fortsat meget lempelig pengepolitik risikerer at yderligere forøge gældsætningen i husholdningerne og puster til boligpriserne. Det er absolut ikke, hvad Sverige har brug for på nuværende tidspunkt.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør