Så meget banker jobmaskinen København resten af landet i opsvinget

Det vælter frem med nye job i København, der i helt usædvanlig grad har sat sig på tronen i dansk økonomi under opsvinget. Det sker til trods for, at byen gang på gang bliver kritiseret for at have et elendigt erhvervsklima.

København er en jobmaskine i sammenligning med resten af landet. Siden 2008 har stigningen i beskæftigelsen været dobbelt så stor i hovedstaden som i for eksempel Østjylland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hvis du for alvor vil have del i den danske jobfest, så gælder det om at flytte til København. Landets hovedstad har efter finanskrisen for alvor givet resten af landet baghjul i jobræset. Siden starten af 2008 har stigningen i beskæftigelsen i København været mere end dobbelt så stor som i eksempelvis Østjylland.

Det viser beregninger som Dansk Byggeri har lavet for Berlingske. De er lavet på baggrund af nye tal for beskæftigelsen, som Danmarks Statistik udgav fredag. Tallene viste, at beskæftigelsen i oktober steg med 2.900 flere personer i forhold til september. Derved nåede beskæftigelsen i Danmark en ny rekord, men analysen fra Dansk Byggeri viser samtidig, at udviklingen rent geografisk er meget skæv.

Danmarks Statistik inddeler landet i 11 forskellige landsdele, og kun i fire af landsdelene er beskæftigelsen i dag højere, end den var i 2008. København er stukket helt af fra resten af landet med en beskæftigelse, som i dag ligger på indeks 116 målt i forhold til første kvartal 2008.

Cheføkonom i dansk Byggeri, Bo Sandberg.

»Bevægelsen i både befolkning og arbejdspladser i retning fra vest mod øst, er tilsyneladende noget kraftigere under dette opsving end under tidligere opsving.«


Landsdelen Københavns omegn har haft den næststørste fremgang med et indeks på 109,3. I det jyske er det kun landsdelen Østjylland, hvor der i dag er flere personer i arbejde end for 11 år siden.

GRAFIK

Sådan er det gået med jobfesten

Udviklingen i beskæftigelsen i de forskellige dele af landet fra første kvartal 2008 til og med tredje kvartal 2019. Første kvartal 2008 er sat til indeks 100. I syv landsdele er beskæftigelsen stadig under, hvad den var tilbage i starten af 2008.

»Vækst og beskæftigelse er i de seneste godt ti år rykket markant østpå og især til København. Bevægelsen i både befolkning og arbejdspladser i retning fra vest mod øst, er tilsyneladende noget kraftigere under dette opsving end under tidligere,« siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

»Her spiller skiftet i erhvervsstruktur i retning af servicesektoren og oplevelsesøkonomien en stor rolle, og samtidig har den stigende globalisering også gjort, at internationale investeringer især er strømmet til Hovedstadsregionen,« siger Bo Sandberg, der fremhæver, at man kan kalde tendensen »urbaniseringens selvforstærkende vekselvirkning«.

»De fleste vil gerne bo i de store byer, og det får også erhvervslivet til at søge mod byområderne, hvilket igen trækker flere mennesker ind tæt på jobbene og så videre,« siger Bo Sandberg, der understreger, at urbaniseringen ikke kun handler om, at jobfesten kører på højere tryk i Hovedstaden. Internt i Jylland sker der ligeledes en forskydning af job mod Aarhus og byer som Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding.

Et mere opdelt land

De mange nye job i og omkring København gør også, at det er i den del af landet, at den økonomiske vækst har været stærkest. Tal for udviklingen i det regionale BNP findes kun for nogle få tilbage, men i en opgørelse fra Danmarks Statistik kan man se, at væksten i Region Hovedstaden har været en del højere end i resten af landet fra 2010 og frem til 2018.

GRAFIK

Hovedstaden løber fra resten af landet

Væksten i BNP i landets fem forskellige regioner. Indeks 2009 = 100.

Væksten i landets fire øvrige regioner følges nogenlunde ad, mens det stikker helt af i Region Hovedstaden.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted fremhæver i lighed med Dansk Byggeri, at i der i dette opsving er skabt langt flest nye servicejob, og dem er der størst grundlag for i København.

»Der er et symptom på, at det er et mere opdelt land, vi lever i. Det er en udvikling, der vil fortsætte. Der bliver større forskelle. Det skyldes også, at vi har set en udflytning fra København, hvor det er dem, som er på kanten af arbejdsmarkedet, som flytter ud og bosætter sig i provinsen. Det gør, at de landsdele får sværere ved at indhente de tabte job. Hertil kommer, at der er nogle områder i landet, der er knyttet mere op på industrien. Der har været fremgang i beskæftigelsen i industrien, men slet ikke i det omfang, vi har set i servicesektoren,« siger Erik Bjørsted.

Den rigtige vej

Udviklingen i København er kommet til trods for, at byen konstant dumper i disciplinen med at få skabt et godt erhvervsklima for virksomhederne. Københavns Kommune har derfor to gange haft nedsat en taskforce, der skulle komme med anbefalinger til at få et forbedret erhvervsklima og få skabt mere økonomisk vækst.

Direktør i pensionskassen PensionDanmark har været med i begge taskforcer og været formand for den sidste. Han mener, at det går den rigtige vej med at få gjort Hovedstaden til en mere erhvervsvenlig by.

»København er på vej i den rigtige retning mod at betragte erhvervslivet som en samarbejdspartner og et stort aktiv for byen. Mange internationale målinger har vist, at København har været rangeret som en af verdens bedste byer at bo i. Det er ambitionen, at det samtidig skal være en af de bedste byer at drive forretning i,« siger Torben Møger.

I den seneste årlige måling af erhvervsklimaet fra Dansk Industri fik Københavns Kommune en placering som nummer 89 blandt landets 93 kommuner. Der er således fortsat nok at arbejde med.