Jobfest og reformer holder Danmark i EUs elite

Det vælter frem med nye job til danskerne, men trods det når regeringen ikke målsætningen om, at otte ud af ti danskere skal være i beskæftigelse i 2020.

Det er væltet frem med nye job til danskerne side 2013, men trods det når regeringen ikke i mål med, at otte ud af ti danskere skal være i beskæftigelse i 2020, fremgår det af ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Jobfest og reformer er med til at sende Danmark op i EUs elite, når det gælder beskæftigelsen. Men selv om der er godt gang i den danske økonomi og det danske arbejdsmarked, når regeringen ikke målet om, at otte ud af ti danskere skal være i beskæftigelse i 2020.

Men vi vil være meget tæt på. Der er tale om den såkaldte beskæftigelsesfrekvens. Den måler, hvor stor en andel af befolkningen mellem 20 år og 64 år, der er i job. Regeringen regner med, at i 2020 vil cirka 78,3 pct. af danskerne være i beskæftigelse. Selv om det er lidt under målsætningen, er det over gennemsnittet for EU-landene. Først og fremmest fordi de danske kvinder er mere aktive på arbejdsmarkedet end i de øvrige EU-lande.

Det fremgår af en rapport om Danmarks Nationale Reformprogram som Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet. Den bliver udarbejdet en gang om året og er et led i EUs vækststrategi.

De pæne tal for den danske beskæftigelse skyldes både gode konjunkturer, men i høj grad også reformer, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

»Det går rigtig godt med nå målsætningen. Der er stadig et lille hak for, at vi kan nå helt i mål. Alene de tidligere reformer, vi har lavet, ventes at øge beskæftigelsen med 17.000 personer frem mod 2020. Men hvis vi skal helt i mål kræver det, at vi får gang i reformerne igen,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Det kan være mange forskellige ting, man kan gå ind at se på. Man kan afskaffe de sidste dele af efterlønnen, lave skattelettelser eller fjerne dimmittendsatsen for de nyuddannede,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der mener, at det rent faktisk gør en forskel, om vi når op på de 80 pct. i beskæftigelsesgrad.

»For det første har vi en aftale med EU om, at det er det, vi bliver målt på. Det andet positive er, at jo flere, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet, desto bedre er det for dem. Det er godt menneskeligt. De fleste vil gerne forsørge sig selv,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Kan nå målet

I rapporten fra regeringen bliver det fremhævet, at beskæftigelsen siden første kvartal 2013 er steget med hele 226.000 personer. Heraf har de 221.000 personer fundet job i den private sektor. Når man ser på diverse reformer, er det i høj grad efterlønsreformen, der har været med til at give den højere beskæftigelse.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister, Liberal Alliance

»Man kan afskaffe de sidste dele af efterlønnen, lave skattelettelser eller fjerne dimmittendsatsen for de nyuddannede.«


Ser man på det lidt historisk, er vi dog stadig bagud i forhold til før finanskrisen, når det gælder antal danskere i job. Dengang nåede vi i en meget kort periode op på, at omkring otte ud af ti danskere var i beskæftigelse.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted mener, at det er fint at have en målssætning om en beskæftigelsesgrad på 80 pct. Men han mener, at vi sagtens kan nå målet med de jobreformer, der allerede er lavet. Faren ligger i, hvordan det kommer til at gå med den globale økonomi.

»Det er rigitg godt, at beskæftigelsen er steget så meget. Vores samfundsmodel bygger på, at så mange som muligt er i arbejde. Det afgørende er, at vi har lavet reformer, som gør, at vi kan nå målsætningen, og det har vi gjort. Det er ikke manglen på reformer, som er problemet. Det er spørgsmålet om, hvorvidt efterspørgslen bliver god nok. Både herhjemme og i udlandet,« siger Erik Bjørsted, der udtrykker bekymring for blandt andet Brexit, handelskrigen og den politiske situation i Italien.