Regeringens regnemodeller skal ses efter i kortene: »Det er politisk dikteret«

Vismændene skal fremover give regeringens regnemodeller et servicetjek. Et klap på skulderen til vismændene, efter de blev tvunget til at flytte til Horsens, mener politisk kommentator Hans Engell.

Får lavere skat på arbejde danskerne til at blive mere flittige og arbejde noget mere? Nu skal de økonomiske vismænd foretage et uafhængigt serviceeftersyn af ministeriets regneprincipper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Får lavere skat på arbejde danskerne til at blive mere flittige og arbejde noget mere? Det fortæller Finansministeriets og derved regeringens store regnemaskiner, men nu skal de økonomiske vismænd foretage et uafhængigt serviceeftersyn af ministeriets regneprincipper.

Derved får de økonomiske vismænd med overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard i spidsen udvidet deres portefølje af opgaver.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet. Ministeriets regneprincipper har gennem de senere år været under beskydning fra politisk hold fra specielt Enhedslistens side for at være for ensidige. Der er tale om det, der kaldes strukturelle effekter, og eksempelvis viser ministeriets regnemodeller, at en fjernelse af topskatten på længere sigt vil få danskerne til at arbejde noget mere, og vi kan på den måde få et øget arbejdsudbud.

Modsat er der ikke noget i modellerne om, hvilken virkning et øget offentligt forbrug kan have på arbejdsudbuddet. Det kunne eksempelvis være, at der bliver ansat flere pædagoger. Det skulle så give bedre pasning, og det skulle så få danskerne til at arbejde noget mere, fordi de er helt trygge ved at aflevere deres børn i institutionen.

»Da jeg tiltrådte som finansminister, varslede jeg, at Finansministeriets regneprincipper skulle ses efter i sømmene af fagfolk. Det bliver de nu. For at vi skal sikre os, at den store regnemaskine er opdateret – velsmurt og fintunet – så den giver bedst mulige forudsætninger for at vurdere effekterne af politiske tiltag,« siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen og fremhæver, at der ligeledes er afsat penge til forskning, der skal sikre ny viden om effekterne af velfærdsinvesteringer.

Svært at sætte tal på

Hele spørgsmålet om, hvor meget danskerne arbejder, har været et nøglepunkt for den langsigtede økonomiske politik med en lang række reformer siden 2001. Det skyldes, at vi kommer ind i en række år, hvor antallet af ældre i forhold til antallet af unge bliver øget.

Efterlønnen er mere eller mindre blevet afskaffet, og danskernes pensionsalder bliver langsomt hævet. Der er også gennemført reformer af vores dagpengesystem, og der er vedtaget skattereformer i alle valgperioder.

I forbindelse med alle reformerne har der været regnet på, hvilke effekter tiltagene har på, hvor meget danskerne arbejder.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen mener, at det er godt med regeringens nye tiltag.

»Det er vigtigt at have transparens omkring de her beregninger. I og med vismændene er finanspolitisk vagthund, er det logisk, at vismændene også får denne opgave,« siger Torben M. Andersen, der fremhæver, at når det gælder spørgsmålet om, hvordan øget offentligt forbrug kan påvirke arbejdsudbuddet, er det et område, hvor man ved en del. Men der er også meget, man ikke ved.

»Det er meget få økonomer, der vil sige, at der ikke er nogen effekter af øget offentligt forbrug, men det er svært at sætte tal på. Det er også et spørgsmål om, at nogle af effekterne er enormt svære at identificere og derved kvantificere,« siger Torben M. Andersen, der erkender, at for vismændene og forskningen på området er der det problem, at man på Christiansborg gerne vil have nogle svar meget hurtigt. Men forskning tager tid.

Brug for alle støttepartierne

Politisk kommentator Hans Engell mener ligeledes, at det giver god mening at give opgaven med et servicetjek til vismændene.

»Det er et skulderklap til vismændene. Man havde haft lidt det indtryk, at efter vismændene skulle tvangsflyttes til den jyske provins, så var der ikke meget medvind. Det her viser, at når det virkelig kommer til stykket, er det vismændene, man bruger,« siger Hans Engell.

Men han er ikke i tvivl om, hvorfor servicetjekket af regnemodellerne kommer netop nu.

»Det er politisk dikteret. Det er et svar på den kritik, der har været. Det er hele den politiske fløj, der har været kritisk over for Finansministeriets regnemodeller. Er modellerne for gammeldags – hvad tager de med, og hvad tager de ikke med? Finansminister Nicolai Wammen har brug for alle støttepartierne,« siger Hans Engell, og påpeger, at Socialdemokratiet selv har været ude og kritisere regnemodellerne.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen fremhæver, at vismændene tidligere har konkluderet, at adfærdseffekterne af offentligt forbrug teoretisk set kan have både negativ og positiv effekt på arbejdsudbuddet.

»Man har også konkluderet, at det er sparsomt med empiriske undersøgelser, der kan dokumentere adfærdseffekter af offentligt forbrug,« siger Mads Lundby Hansen.