Putins magtspil: Gassen flyder igen, men dramaet er langtfra overstået

Europa åndede lettet op, da Rusland åbnede for gashanerne torsdag morgen. Men det er en stakket frist, lyder det fra en tidligere amerikansk ambassadør i EU.

Gasledningen Nord Stream 1 løber fra Rusland gennem Østersøen til Europa. Og den er central for Vladimir Putins magtspil. På billedet ses et gasanlæg i Lubmin i Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefan Sauer/DPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gassen fra Østersøledningen Nord Stream 1 flyder igen efter at have været lukket ned for vedligeholdelse i ti dage.

Men ifølge Richard Morningstar, der er tidligere amerikansk ambassadør i EU, betyder det ikke, at den russiske præsident, Vladimir Putin, er blevet mere medgørlig.

Det er en kattens leg med musen, hvor Putin kan lukke lidt ned, skrue lidt op og stadig sikre betydelige indtægter på grund af den høje gaspris, forklarer han til The Wall Street Journal:

»Han er en tidligere KGB-fyr. Han er en taktiker. Han spiller mind games (psykologisk spil, red.) og håber, at han kan bringe Europa i knæ, mens han stadig tjener nogle penge,« siger Morningstar, der i dag er formand for Atlantic Councils Global Energy Center.

Før der blev lukket, løb der cirka 40 procent af den normale gaskapacitet gennem Nord Stream 1. Torsdag morgen er tallet ti procentpoint lavere – 30 procent, oplyser både chefen for det tyske energiagentur, Klaus Müller, på Twitter, og Andreas Schröder fra markedsundersøgelsesfirmaet ICIS til Handelsblatt.

Klaus Müller skriver også, at det vil være »meget usædvanligt«, hvis tallet ændrer sig i løbet af dagen.

Sprækker

Det har flere gange været beskrevet, at Vladimir Putin bruger gasklemmen til at spille de europæiske og vestlige alliancer ud mod hinanden, mens de forsøger at stå last og brast i sanktionerne mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Og i takt med, at Rusland løbende og gradvist har skruet ned for gasleverancerne, har sprækkerne og nervøsiteten også vist sig.

Mens nogle europæiske energiselskaber de facto har boykottet de russiske gasleverancer ved at nægte at betale det statsejede russiske energiselskab Gazprom i rubler, har andre indvilget i kravet.

De europæiske naturgaspriser er, siden Rusland indledte krigen i Ukraine 24. februar, steget med omkring 70 procent. Og de kan nemt stige yderligere.

Især i Tyskland er situationen alarmerende. Der er indført rationering på varmt vand, gadebelysningen er blevet dæmpet, og generelt er gasknapheden gået fra at være industriens problem til at være noget, der også berører de tyske hjem.

Gaslagrene er nu kun fyldt cirka 60 procent, og det er alt for lidt til at klare vinteren. Selvom Danmark har gas på lager, kan den blive omdirigeret til andre europæiske lande, har Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, forklaret:

»Det er på ingen måde nok, og i øjeblikket er der nærmest ingen påfyldning, fordi vi ikke har den leverance fra Rusland. Det er en meget kritisk situation, og det er hele ideen med det. Nu er det så et planlagt vedligehold, men der er ingen, der ved, hvordan det bliver brugt i forhold til den øvrige konflikt.«