Dæmpet gadebelysning og rationering. Den russiske gasklemme skaber uro i Tyskland

I Tyskland er den russiske gasklemme gået fra at være industriens problem til nu at kunne mærkes i hjemmene – og det kan nemt blive markant værre. Også herhjemme.

Den russiske gasklemme er reel. Og den har nu skubbet Tyskland ud en krise, der ikke er set siden 70erne. Grafik: Kenneth Holm-Dahlin Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyskland står nu i den største energikrise siden oliekrisen i 70erne.

Rusland har skruet ned for gasleverancerne, og konsekvenserne er hurtigt blevet meget konkrete.

Der er indført rationering på varmt vand, gadebelysningen er blevet dæmpet, og generelt er gasknapheden gået fra at være industriens problem til at være noget, der også berører de tyske hjem.

Situationen er ikke bare dramatisk.

»Tysklands sociale fred er i stor fare,« siger Axel Gedaschko, formand i forbundssammenslutningen af tyske bolig- og ejendomsselskaber (GdW), til Financial Times.

Landets største udlejer af boliger, Vonovia, sagde torsdag, at de ville begynde at skrue ned for temperaturen om natten, så boligerne maksimalt kan varmes op til 17 grader celsius.

Ovenstående er vel at mærke i en situation, hvor der stadig flyder gas fra Rusland til Tyskland gennem Nord Stream 1-rørledningen.

Men på mandag lukker Rusland helt for Nord Stream 1 i ti dage på grund af planlagt vedligeholdelse. I Tysklands magtcentrum frygter mange dog, at den måske ikke åbnes igen, skriver Financial Times.

Nød

Sigende for situationen er det, at Tysklands største energiselskab, Uniper, ifølge Bloomberg netop har bedt den tyske stat om at yde et lån på svimlende ni milliarder euro og samtidig blive medejer.

En undersøgelse foretaget på det tyske universitet Hertie School viser, at den tyske industri i marts og april brugte 11 procent mindre gas end i de samme måneder sidste år. Det tal lyder på seks procent mindre for private husholdninger.

GdW har ifølge Financial Times sagt, at Ukraine-krigen vil presse energipriserne op for forbrugerne med mellem 71 og 200 procent.

Den tyske regering har – ligesom den danske – en gasnødplan klar. I juni gik Tyskland til trin to af nødplanen på grund af de høje priser og de mindskede forsyninger fra Rusland, og i en eventuel fase tre vil regeringen selv begynde at rationere energiforbruget.

I Danmark har regering og myndigheder sagt, at man er klar til at aktivere nødplanen, skulle det blive nødvendigt.

Danske Ørsted køber ikke længere gas direkte i Rusland, men på det europæiske gasmarked. Typisk via Holland og Tyskland. Men jo mindre gas, der flyder til Tyskland, jo mindre gas er selvsagt på det europæiske gasmarked.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) sagde for over en måned siden – altså før situationen i Tyskland var, som den er nu – at det kan blive en nødsituation for Danmark, hvis Rusland mere generelt lukker for gasleverancerne til EU, eller at EU på et tidspunkt beslutter sig for helt at forbyde importen af gas fra Rusland.

»Begge muligheder er jo realistiske scenarier og noget, som vi forbereder os på. Derfor er en nødplan klar i Danmark, hvis der kommer mangel på gas. Det er sådan, at de danske husholdninger, der har gas som varmekilde, er såkaldt beskyttede kunder i henhold til lovgivningen. Det vil sige, at de vil få rettighed til gassen først,« sagde Dan Jørgensen til Ritzau.