Økonomer: Vi giver hjælp til mange virksomheder – men ikke alle kan overleve

Det giver god mening at justere og udvide hjælpepakkerne til erhvervslivet, men det bliver svært at strikke rigtigt sammen, lyder det fra to topøkonomer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) forlader pressemødet, hvor de fremlagde nye coronarestriktioner. Samtidig lagde regeringen op til nye forhandlinger om hjælpepakker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens Folketingets partier forhandler på højtryk om ny hjælp til coronaramte virksomheder, kommer en række økonomer nu med en advarsel.

Hjælpepakkerne vil i denne omgang være langt sværere at skræddersy end i foråret, og der er en række faldgruber.

Vi kan ikke redde alle virksomheder, lyder det.

Lyt til artiklen her

»Det vil være ærgerligt, hvis vi får nogle hjælpepakker, som kan være med til at bremse, at nogle medarbejdere kan gå fra de brancher, som taber i krisen og til dem, som er vinderbrancher. Nemlig.com skal også have mulighed for at ansætte flere folk,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder og henviser til, at det fremadstormende online-supermarked sigter efter 1.000 nye medarbejdere i 2020.

Regeringen lancerede fredag en række nye restriktioner, fordi smittetallene for coronavirus i Danmark er stigende. I samme forbindelse understregede regeringen, at den vil udvide mulighederne for økonomisk hjælp til virksomhederne.

Ifølge økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer er der fortsat god ræson i, at staten holder hånden under nogle af de hårdest ramte brancher.

»Men der skal også være en afvejning af, hvor lang tid forestiller man sig, at det her varer. Tror man på, at en branche vil være ramt af problemer langvarigt, er argumenterne for at holde hånden under den mindre,« siger han.

Katastrofalt at miste livsværket

Da coronakrisen ramte Danmark, kom det som et chok for langt de fleste virksomheder. Regeringen lukkede Danmark ned, og med et slag kunne mange virksomheder se enten hele eller store dele af deres omsætning forsvinde.

Det gav derfor anledning til nogle meget store og brede hjælpepakker, hvoraf lønkompensation var den største og mest brugte. Lidt over 200.000 danskere var sendt hjem på lønkompensation, da det gik hårdest for sig, viser tal fra Danmarks Statistik.

Både Philipp Schröder og Michael Svarer var medlem af den økonomiske ekspertgruppe, som var med til at rådgive regeringen i foråret. De mener begge, at hjælpepakkerne gav rigtig god mening i foråret. Men da restriktionerne begyndte at blive ophævet, lød anbefalingen klart, at hjælpepakkerne skulle udfases. Ellers ville man holde hånden under usunde virksomheder.

Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation

»I finanskrisen klarede kultur, fritid og anden service sig igennem krisen uden beskæftigelsestilbagegang, mens bygge og anlæg må siges at blive sendt i gulvet med et fald på over 20 procent. Det er altså den helt modsatte situation, vi ser i dag.«


De nye restriktioner skaber igen grobund for hjælpepakker, men både Michael Svarer og Philipp Schröder påpeger, at hjælpepakkerne i denne omgang er langt sværere at strikke rigtig sammen. Vi er nu seks måneder henne i krisen – og i modsætning til i foråret kan krisen ikke komme som nogen overraskelse for virksomhederne.

»Man kan og skal ikke redde alle virksomheder. Når vi ser på restauranterne og cafeerne, er det en branche, som er karakteriseret ved rigtig meget iværksætteri. Det er helt katastrofalt for den enkelte at miste livsværket, men det er en af de brancher, der er kendetegnet ved, at nye virksomheder har let ved at etablere sig, hvis efterspørgslen er der,« siger Philipp Schröder.

»Det er noget helt andet end en lufthavn, der også er hårdt ramt i krisen. På samme måde er det heller ikke så nemt at starte en ny hotelkæde. Det gør ikke opgaven med at designe hjælpepakkerne nemmere,« tilføjer han.

Skæv genopretning

Hele problemstillingen om hjælpepakkerne understreges yderligere af, at den langsomme genopretning af den danske økonomi er nærmest historisk skæv. De brancher, der blev allerhårdest ramt i foråret, gisper stadig efter vejret, og det er de samme brancher, der nu igen bliver ramt af restriktioner.

Det ses også i tallene for beskæftigelsen. De nyeste tal stammer fra august, men de viser en fremgang i beskæftigelsen på 15.000 personer. Men det er kun brancherne ejendomshandel, bygge og anlæg samt finansiering og forsikring, hvor beskæftigelsen i dag er højere end i februar. De øvrige brancher hænger stadig meget kraftigt i bremsen, viser en beregning, som Ledernes Hovedorganisation har lavet.

Her fremhæver cheføkonom Niklas Praefke, at på den kant er coronakrisen meget anderledes end finanskrisen, og han mener, at det bør give udslag i den økonomiske politik.

»I finanskrisen klarede kultur, fritid og anden service sig igennem krisen uden beskæftigelsestilbagegang, mens bygge og anlæg må siges at blive sendt i gulvet med et fald på over 20 procent. Det er altså den helt modsatte situation, vi ser i dag, hvor det er kultur og fritid, som klarer sig dårligt, mens bygge og anlæg indtil videre slipper nådigt gennem krisen,« siger Niklas Praefke.

Når brancher er ramt på så vidt forskellig vis, stiller det samtidig krav til de politiske værktøjer, der skal i brug, mener Dansk Erhverv.

»Vi skal ikke bygge os ud af denne krise, fordi byggeriet ikke er mærket af coronakrisen. I stedet skal vi tage hånd om de mange lønmodtagere i turisme- og oplevelseserhvervene, der er meget hårdt ramt af coronakrisen og de restriktioner, der er indført med henblik på at inddæmme smittespredningen,« siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Kritik af ordning

For at få den danske økonomi og de danske virksomheder bedst gennem coronakrisen har regeringen og Folketinget ud over hjælpepakkerne indtil videre vedtaget, at tre ugers indefrosne feriepenge kan frigives til danskerne. Herudover har regeringen lagt op til en meget ekspansiv finanspolitik for næste år. Spørgsmålet er bare, i hvilket omfang tiltagene hjælper de brancher, som for alvor er ramt af de nye restriktioner.

Michael Svarer mener ikke, at doseringen af den økonomiske politik i coronakrisen er forkert. Han fremhæver, at den store forskel på, hvordan brancherne har klaret sig under coronakrisen, vidner om en stor dynamik på arbejdsmarkedet.

»Det er klart, at der kan være et argument i at fastholde arbejdskraften i de virksomheder, hvor det forhåbentligt er en kortvarig reduktion,« siger han.

Her kommer en såkaldt arbejdsfordelingsordning ind i billedet. Ordningen er led i en ny trepartsaftale, der blev indgået i starten af efteråret, som betyder, at virksomheder nu kan sende medarbejdere hjem i tre måneder uden at give dem en fyreseddel i hånden.

Restaurationsbranchen har dog kritiseret ordningen, fordi den er for svær at bruge for mindre virksomheder. Det har fået Venstre og de Konservative til at foreslå, at man genindfører lønkompensation.

Både Philipp Schröder og Michael Svarer mener, at det var rigtig godt at indføre lønkompensationsordningen i foråret, fordi alternativet havde været meget værre. I dag ser de umiddelbart ikke nogen grund til at genindføre lønkompensation i forhandlingerne om nye hjælpepakker.

Dog understreger Michael Svarer, at der godt kan være specifikke vilkår for restaurationsbranchen, der gør, at arbejdsfordelingsordningen ikke er velegnet.

»I arbejdsfordelingsordningen betaler virksomhederne en større andel, end de gjorde i lønkompensationsordningen. Det vil sige, at den er billigere for staten og dyrere for virksomhederne. Men den giver et større incitament til, at virksomhederne fastholder den arbejdskraft, som de vurderer er nødvendig,« siger han.