Topøkonomer med råd til politikerne: Det giver mening at »prioritere« indkøbscentre, restauranter og caféer

Granskning af økonomisk effekt af genåbning lægger op til, at fx indkøbscentre og restauranter og caféer »prioriteres i forbindelse med genåbningen.« Eksperterne understreger, at der er stor usikkerhed om beregningerne.

Tidligere har Michael Svarer været formand for de økonomiske råd i daglig tale vismændene. Nu er han en del af regeringens ekspertgruppe, der skal granske økonomiske effekter af genåbningscenarier. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Det vil give mening »prioritere« at åbne fx indkøbscentre og restauranter og caféer, når der skal landes en aftale for at genstarte Danmark.

Det er beskeden fra de topøkonomer, som regeringen og Folketinget har sat til at regne på de økonomiske aspekter af en genåbning.

Statsminister Mette Frederiksen har samtidig med, at rapporten er kommet ud sagt, at det netop er nogle af disse områder, regeringen lægger op til åbner.

Det er tre økonomiske eksperter, som har gransket de økonomiske virkninger af at løfte forskellige restriktioner og kommer med vurderingen, som Folketinget og regeringen vil bruge til at styrke sit »beslutningsgrundlag«.

Det er især erhverv, hvor hjemmearbejde ikke er muligt, som ekspertudvalget peger på kan være fordelagtige at få tænkt ind i genåbningen.

»Omvendt er hjemmearbejde ikke muligt for en række andre erhverv, fx indkøbscentre og restauranter og caféer, hvilket er markeret med en blå farve, hvilket taler for, at erhvervet prioriteres i forbindelse med genåbningen,« lyder det i rapporten.

Samtidig slåes det fast i rapporten, at de områder, hvor nedlukningen har størst økonomisk betydning, falder sammen med dem, der har en potentielt stor smitterisiko. Eksperterne påpeger samtidig, at deres beregninger indebærer stor usikkerhed.

Konkret har arbejdsgruppen haft til opgave på baggrund af de »tilgængelige indikatorer vurdere den samfundsøkonomiske betydning af de forskellige restriktioner.«

Ekspertvurderingerne skal efterfølgende bruges til de politiske forhandlinger om genåbningen af Danmark, der pågår på Christiansborg.

Det er professor Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder, der har udgjort arbejdsgruppen.

Vurderingen kommer samme dag, som det står klart, at Statens Serum Institut (SSI) er kommet med et nyt bud på, hvilke konsekvenser det får at åbne forskellige dele af samfundet. I rapporten peger SSI på, at der kan åbnes mærkbart, uden at det fører til en voldsom stigning i indlagte på den korte bane. SSI peger dog også på, at de matematiske modeller er usikre.

Der har længe været spekulæret i, hvilke dele af dansk næringsliv som med fordel kunne åbnes i takt med, at coronaepidemien kom under kontrol.

Blandt andet pegede tre topforskere blandt fra Massachusetts Institute of Technology, MIT på, at det vil give et pænt skub til økonomien, hvis cafeer og restauranter får lov at åbne, men det vil også være forbundet med forhøjet smitterisiko. Det vil derfor være en uhyre svær afvejning rent politisk at åbne cafeer og restauranter. Fitnesscentre hører til i kategorien, der ikke skaber så meget økonomisk aktivitet, og hvor smitterisikoen er stor.

Også dansk erhvervsliv har meldt klart ud i forhold til coronakrisen og behovet for genåbning. Blandt andet har Lars Sandahl Sørensen adm. dir. i Dansk Industri slået til lyd for, at der genåbnes så meget som muligt faktisk alt.

Opskriften er ifølge DI at give de virksomheder som er lukkede nogle klare perspektiver for, hvad der skal til, for at de kan åbne igen. Derefter vendes processen på hovedet, så alt i princippet kan åbne, men at det samtidig sker under skarp krav, som skal opfyldes herunder afstand mellem mennesker, hygiejne, antallet af personer i samme lokale og andet.

I rapporten fra økonomerne står det samtidig klart, at nedlukningen af restauranter og caféer har ramt økonomien hårdt. I en situation med normal efterspørgsel indebærer »nedlukningen af den branche en »umiddelbar samfundsøkonomisk omkostning på 1,4 pct. af BNP«.

Eksperterne konkluderer imidlertid, at den nuværende efterspørgsel vurderes at »være væsentlig ændret«, ligesom udenlandske tiltag også kan bidrage til reduceret efterspørgsel.

»Hvis der tages højde for disse forhold, skønnes det med betydelig usikkerhed, at tiltaget indebærer en umiddelbar omkostning på 0,7 pct. af BNP,« lyder det i rapporten.

Hurtig eller langsom genåbning

De tre økonomer skriver i deres hovedkonklusioner, at der er »oplagte problemer og omkostninger ved både en for langsom og en for hurtig genåbning«. Men de advarer de mod at åbne for hurtigt.

»Ved en for hastig proces kan smittespredningen komme ud af kontrol, og det kan blive nødvendigt at tilbagerulle genåbningerne,« lyder det.

Scenariet, hvor man må åbne og lukke ned igen, kalder økonomerne for en »stop-go politik«, og den vil have store omkostninger for økonomien.

»Den vil også bidrage til øget usikkerhed med yderligere negative samfundsøkonomiske effekter til følge,« skriver økonomerne.

Her kan du få et overblik over hvilke dele af landet og brancher, der er hårdest ramt set på antallet af hjemsendte medarbejdere

Coronakrisen har ramt dansk erhvervsliv hårdt. Mere end 150.000 danskere er eller har været sendt hjem på lønkompensation, og alene Bestseller har sendt flere end 2.000 medarbejdere hjem på ordningen.

Det viser en analyse, som Berlingske har foretaget af de over 25.000 virksomheder, der havde søgt om lønkompensation pr. 24. april. Tallene stammer fra en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen.