Øget smitte og forsamlingsforbuddet rammer forbruget hos en bestemt gruppe danskere – de tør ikke gå på restaurant

E-handel er i stærk fremmarch. Kultur og flytransport styrtbløder, mens krisen også kradser i den offentlige transport og for taxakørsel. Det viser de seneste tal for danskernes privatforbrug fra Nordea.

En privatøkonom fremhæver, at mange borgere over 65 år er pensionister. De har ikke haft indefrosne feriepenge, som de kan få udbetalt. Desuden går de under coronakrisen i høj grad ikke ud at spise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Indefrosne feriepenge for mange milliarder kroner er sendt ud til danskerne og har sat skub i forbruget. Anden runde af coronasmitten og høje smittetal i det hele taget gør dog, at forbruget for især en aldersgruppe ligger underdrejet.

Det er seniorerne over 65 år, der holder igen, konkluderer Danske Bank, der her i coronakrisen i lighed med Nordea følger danskernes privatforbrug ganske tæt.

»Forbruget er faldet mest for de ældste i gennemsnit. Noget skyldes med al sandsynlighed en adfærdsændring, fordi de ældre er mere bekymrede for smitten. Det ses blandt andet i restaurantforbruget de seneste to måneder, hvor ældre har reduceret restaurantaktiviteten mere, end andre grupper har,« siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank

»Forbruget er faldet mest for de ældste i gennemsnit. Noget skyldes med al sandsynlighed en adfærdsændring, fordi de ældre er mere bekymrede for smitten.«


»Det kan også ses i sammenhæng med forsamlingsforbuddet, som jeg forventer rammer ældre hårdere. Vi ser, at en relativt større del af deres forbrug knytter sig op på særlige anledninger, så som runde fødselsdage, der fejres på restaurant,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Privatøkonomen fremhæver, at mange borgere over 65 år er pensionister. De har derfor ikke haft indefrosne feriepenge, som de kan få udbetalt.

Udbetalingen af danskernes feriepenge var en stærkt medvirkende årsag til, at detailsalget steg med otte procent i oktober.

Største fare

Nedgangen i forbruget hos seniorerne ligger på linje med, hvad overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard udtrykte nervøsitet for tilbage i august.

Carl-Johan Dalgaard fremhævede over for Berlingske, at såfremt vi hen over efteråret fik et øget smittetryk, så var nye restriktioner ikke den største fare for den danske økonomi. Det var derimod, at mange ikke tør gå ud og derfor begynder at holde igen med forbruget.

Det kan især være et problem i forhold til den ældre del af befolkningen, der udgør en ganske stor del af den danske befolkning.

Siden er smitten som bekendt øget, og der er indført nye restriktioner med blandt andet forsamlingsforbud og begrænsninger i åbningstiderne for restauranter og cafeer.

I hvilket omfang nedgangen i seniorernes forbrug, som Danske Bank-tallene viser, vil ramme det samlede danske privatforbrug er meget usikkert. Netop danskernes privatforbrug er noget af det, der helst ikke må gå i stå i en krise.

Nordea udsendte torsdag bankens seneste opgørelse over kundernes kortforbrug. Opgørelsen viser, at der samlet set stadig er pænt gang i danskernes privatforbrug, men at virkningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge flader ud.

Set gennem hele coronakrisen viser tallene fra Nordea ikke overraskende, at salget af varer har klaret sig bedre end salget af tjenesteydelser.

»Non-food, retail og supermarkeder har været de store vindere. E-handel er i stærk fremmarch. Kultur og flytransport styrtbløder, mens krisen også kradser for offentlig transport og taxakørsel,« fremhæver cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen i analysen.