30 mia. kr. er landet på danskernes bankbøger – så mange job skaber de

Danskerne hæver de indefrosne feriepenge i stor stil, og det hjælper den danske økonomi. Men de mange milliarder i feriepenge er meget langt fra at kunne fjerne den ekstra ledighed, coronakrisen har givet.

Udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge har sendt danskerne på indkøbstur. Detailsalget steg med 2,3 mia. kr. i oktober. Samlet set regner Finansministeriet med, at danskernes privatforbrug vil blive øget med 16 mia. kr. som følge af de udbetalte feriepenge. Søren Bidstrup

Efter skat har danskerne fået udbetalt næsten 30 mia. kr. af de indefrosne feriepenge, og med dem i hånden løber vi hen i butikkerne og køber ind.

Detailsalget steg med 2,3 mia. kr. i oktober, og det er med til at hjælpe den danske økonomi med omkring 1.000 nye job, men det fjerner langt fra den ekstra ledighed, vi har fået som følge af coronakrisen.