Nye beregninger: Regeringen bruger milliarder i ny storstilet plan, men gevinsterne er meget små

Regeringen vil forbedre boligjobordningen for at hjælpe dansk økonomi, men det er der ikke mange nye job i, viser nye beregninger. Finansminister Nicolai Wammen (S) fremhæver, at initiativet ikke står alene.

Regeringen vil lave en midlertidig forbedring af boligjobordningen for at sætte lidt mere gang i den danske økonomi her i coronakrisen. Men byggeriet og håndværkerne har indtil videre klaret sig godt her i krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Regeringen vil sætte ind med hjælp til den danske økonomi, fordi vi lige nu står i den værste situation, siden coronakrisen ramte. Derfor vil regeringen bruge to mia. kroner på en krise- og vækstplan, men nye beregninger viser, at effekterne af den storstilede plan er meget små.

Der er meget få ekstra job og vækst i pakken. Den nye pakke blev præsenteret i mandags og den består af tre elementer i form af en øget boligjobordning, en omstillingspakke og en eksportpakke. Men den samlede effekt af de tre initiativer vil kun være en øget beskæftigelse på 1.000 personer og en fremgang i landets samlede produktion i form af BNP på 0,05 procent

Det er den liberale tænketank Cepos, der har regnet på regeringens udspil. Det er sket med regeringens egne regnemodeller. Regeringen har ikke selv regnet på effekterne af forslagene.

»Det er ærgerligt, at man vil bruge skatteydernes penge på det. Forslagene vil betyde øget offentlig gæld. Det private forbrug bliver via boligjobordningen skubbet fra blandt andet detailhandlen over mod et håndværkererhverv, der egentlig har klaret sig fint under krisen,« siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

»Hvis regeringen vil have en kortsigtet aktivitetseffekt uden forvridning, kan den bare udbetale de to sidste ferieuger. Det vil give 5.000 midlertidige job uden at økonomien forvrides af statsstøtte. Og uden at der stiftes offentlig gæld,« siger Mads Lundby Hansen.

Lige startet

Om de sidste ugers indefrosne feriepenge ender med at blive udbetalt, er endnu usikkert. Finansminister Nicolai Wammen (S) lægger op til at indkalde forligspartierne til et møde om sagen i løbet af november.

Hele regeringens udspil til finansloven for næste år blev præsenteret i slutningen af august. Heri lagde regeringen blandet andet op til, at der skal være en krigskasse på 9,2 mia. kr. Derudover regner regeringen med at kunne få et større milliardbeløb fra en midlertidig fond i EU.

De tre nye initiativer, regeringen præsenterede mandag, kommer til at koste små to mia. kr. i alt. De penge skal komme fra den nævnte krigskasse samt genopretningsmidler fra EU og fra React EU.

I et svar på kritikken fra Cepos fremhæver Nicolai Wammen, at de tre nye initiativer kun er en del af finansloven. Nicolai Wammen fremhæver, at regeringen med den samlede finansloven vil hjælpe de erhverv og områder, som er særlig hårdt ramt i krisen og samtidig investere i fremtiden og den grønne omstilling.

»Det kræver, at vi sætter ind på flere fronter. Som et første skridt har vi derfor fremlagt tre konkrete initiativer, som på den korte bane og hurtigst muligt skal hjælpe de danskere, der lige nu er ramt på deres levebrød og livsgrundlag. Initiativerne står ikke alene, men skal ses i forlængelse af de kommende politiske forhandlinger om en samlet grøn genstart af dansk økonomi,« siger Nicolai Wammen og fremhæver, at regeringen ikke ønsker at gentage det, som han kalder finanskrisens fejl.

»Derfor lægger vi op til at fortsætte den ekspansive finanspolitik, som siden krisen ramte har holdt hånden under 45.000 til 50.000 job,« siger Nicolai Wammen.

Svært at bruge fradraget

Da regeringen præsenterede de tre nye initiativer gjorde Nicolai Wammen specielt opmærksom, at regeringen lægger op til et højere fradrag for serviceydelser i hjemmet. Det er en del af den midlertidige udvidelse af boligjobordningen. Fradraget for serviceydelser i hjemmet kommer op på 25.000 kr.

Det skulle gerne kunne skabe nogle ekstra job i servicebranchen, mener regeringen.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen gør dog opmærksom på, at det for mange familier kan være svært at bruge det fulde beløb på serviceydelserne.

»Som forslaget ligger lige nu, udvider man ikke ordningen med fradrag til serviceydelser til at omfatte andre ting end hidtil. Det er børnepasning, visse typer havearbejde og rengøring. Hvis man er to voksne, har man et fradrag til de tre serviceydelser på op til 50.000 kr. på et år. Det, vil jeg mene, er et ret stort fradrag på et år til de typer opgaver,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.