En ny rapport fra EUs handelskammer sætter tal på, hvad vi ikke har turdet sige højt.
Det ser skidt ud for de vestlige virksomheder på det kinesiske marked. Rigtig, rigtig skidt.
I rapporten, som tager udgangspunkt i svar fra 529 europæiske virksomheder med forretning i Kina, har det aldrig været sværere at tjene penge på det kinesiske marked.
Hele 68 procent af virksomhederne svarede, at det er blevet sværere at lave forretning i Kina.
58 procent svarede, at de har misset handelsmuligheder som følge af markedsadgang og reguleringsgrænser.
Derudover svarede 44 procent af virksomhederne, at de er pessimistiske omkring deres indtjeningsmuligheder for de to kommende år.
»Det er det højeste, vi nogensinde har målt. Det er endda højere end i covid-årene,« siger præsident for EUs handelskammer, Jens Eskelund, til Politiken.
Årsagen har ifølge handelskammeret overvejende at gøre med, at det kinesiske marked står over for en række strukturelle udfordringer: Efterspørgslen er træg, overkapaciteten er voksende, og krisen i Kinas ejendomssektor truer stadig landet, som har verdens største statsgæld.
Derudover er de europæiske virksomheder i landet også blevet mødt med en række reguleringer, som begrænser virksomhedernes handel i landet.
Det økonomiske boom i Kina, som vestlige virksomheder havde regnet med, at de kunne ridde med på, har i stedet efterladt dem med en tvivl om, hvorvidt de stadig skal drive forretning i landet.
Over halvdelen af virksomhederne forventer at skære i deres omkostninger til deres kinesiske virksomhed og tage deres investeringer ud af landet. 13 procent af dem er allerede i gang med det.
Permanente eller forbigående udfordringer
Ifølge Jens Eskelund er virksomhederne begyndt at tvivle på den kinesiske økonomis evne til at facilitere et finansielt miljø, hvor de vestlige virksomheder kan have vækst. Det skriver CNBC.
»Hvad der sker lige nu er, at virksomheder er begyndt at indse, at nogle af de her udfordringer er begyndt at få en mere permanent natur,« siger han til CNBC.
Kinas fokus på at producere, samtidig med at efterspørgslen stagnerer, har nødsaget vestlige virksomheder til at sætte prisen ned på deres kinesiske produkter.
Det går ud over indtjeningen for de vestlige såvel som de kinesiske selskaber, tilføjer Jens Eskelund.
»Det er er lige så smertefuld, hvis ikke mere, for de kinesiske virksomheder.«
Den seneste uge har Kinas præsident Xi Jinping været på charmeoffensiv i flere europæiske lande for at vedligeholde og styrke sine diplomatiske forbindelser i en tid, hvor forholdet mellem Kina og Vesten spidser til.
Vestlige ledere som Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen, og USAs præsident, Joe Biden, taler om at indføre tariffer – eller afgifter – på kinesiskimporterede varer for at svare igen på de dårlige handelsforhold, vestlige virksomheder bliver tilbudt i landet.
I næste uge forventes Joe Biden at indføre sådan en afgift på blandt andet kinesiske elbiler og solceller.
