Værsgo, her er regningen for tidligere ejers boligskat.
Nogenlunde den besked risikerer en kvart million danskere at få i disse dage.
En af dem er Carl Høgstedt fra Jyllinge, og han er langt fra tilfreds.
Kommunerne sender i øjeblikket nye og endelige skatteregninger for år 2021 til 2023 ud til landets boligejere. Men det sætter dem, der har købt bolig inden for årrækken, i en særlig situation.
Ifølge loven modtager og hæfter de nemlig for efterbetalingen af skat – både for den periode, de selv har ejet boligen, og for den tidligere ejers periode.
Carl Høgstedt overtog sit hus på Karavelvej i Jyllinge 1. februar 2022.
Nu har han modtaget nye skatteopgørelser for de pågældende år.
Det står nederst på de opdaterede skatteregninger, hvad der skal efterbetales, og i Carl Høgstedts tilfælde er der tale om i alt 5.000 kroner, hvoraf de 1.500 kroner vedrører den tidligere ejers ejerperiode.
Han har sendt en besked til sælger om, at hun står for de 1.500 kroner og har ikke hørt fra hende endnu. Men han understreger, at det ikke er beløbet, der er problemet.
»Det sender mig ikke på fattiggården, men jeg synes godt nok, det er grotesk – at man i første omgang betaler skat af ting, man har købt og ejer, og i næste omgang at man sender mig en opkrævning, fordi man har hævet skatten. Det giver for mig ikke mening,« siger Carl Høgstedt.
Han oplever tilmed problemet både som køber og sælger, og det er han ikke ene om.
Advokat: »Det er beskæmmende«
Regningen er en efterbetaling på grund af for lidt betalt boligskat i årene 2021 til 2023. Skatten har i mange tilfælde været for lav, fordi den har været baseret på midlertidige ejendomsvurderinger.
Nu er de første endelige vurderinger dukket op, og de viser, at der skulle have været betalt mere skat.
Men det er op til den nuværende boligejer at få delt regningen med sælgeren, og der er umiddelbart ikke noget, der tvinger sælgeren til at tage sin del af regningen.
Ifølge Boligsiden har knap 240.000 huse, sommerhuse og lejligheder skiftet hænder i årene 2021, 2022 og 2023, som efterreguleringerne vedrører.
Alle handler kan i princippet være berørt af samme problematik som Carl Høgstedts, og den kan gå begge veje. Den tidligere ejer af huset kan i de tre år have betalt for lidt i boligskat, hvilket den nye ejer nu hæfter for.
Omvendt kan den tidligere ejer også have betalt for meget i boligskat, hvilket den nye ejer nu får udbetalt, forklarer Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske Boligadvokater.
Niels Erlandsen har været bekendt med problematikken i halvandet år, og han forklarer, at man længe har forsøgt at råbe politikerne op. Uden held.
Knasten er, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan opdele regningen og sende til både tidligere og nuværende ejer. Derfor har et flertal i Folketinget vedtaget, at regningen kun sendes til nuværende ejer.
»Jeg synes, det er beskæmmende, at man laver et stort it-system i offentligt regi, og når man så ikke kan løse problemerne selv, så lægger man det bare ud til borgerne og siger: Så må borgerne løse det for os,« siger Niels Erlandsen:
»Det er problematisk i forhold til retssikkerheden for borgerne, at man vælger sådan en nødløsning.«
Hvem hænger på regningen?
Carl Høgstedt er ramt af »nødløsningen« to gange. Både som sælger af sit tidligere hus i Herlev. Men også som køber af sit nye hus i Jyllinge.
»Jeg opdagede det for nogle måneder siden, fordi jeg undrede mig over, at jeg fik en ny ejendomsvurdering på min tidligere bolig i Herlev. Der skal min køber efterbetale ejendomsskat, og jeg regnede med, at hun ville henvende sig,« fortæller Carl Høgstedt.
Det er et halvt år siden, og han har endnu ikke hørt fra køberen af huset i Herlev.
Carl Høgstedt havde ved første øjekast svært ved at afkode de nye opgørelser, han fik for sit nuværende hus. Men et opkald til Roskilde Kommune opklarede, at der er tale om en efterregning.
Han har også nærlæst sin købsaftale fra købet af huset i Jylling for at se, om problematikken er afklaret der – men uden held.
Advokat Niels Erlandsen påpeger ellers, at mange købsaftaler indeholder et afsnit om, at efterbetalingen skal fordeles mellem køber og sælger efter deres ejerperioder.
Men det var altså ikke tilfældet i Carl Høgstedts købsaftale.
»Som jeg læser den, dækker den kun, at jeg har købt på grundlag af nogle bestemte ejendomsskatter fremadrettet – ikke, hvad der er sket tidligere. Og loven siger principielt, at pengene skal opkræves hos den aktuelle ejer, så det fjerner jo et retskrav over for sælgeren, hvis man tager det for gode varer,« siger Carl Høgstedt.
Skatteministeriet bekræfter over for Berlingske, at det er den nye ejer, der hæfter for skatteregningen.
Niels Erlandsen mener dog, at hvis man tager sagen i retten, så viser retspraksis, at sælger hæfter for sælgers egen skat. Også selvom det ikke står i købsaftalen.
»Det kan ikke være anderledes,« vurderer Niels Erlandsen.
To andre i skattepinen
Mikael Flensborg og Casper Sørensen er to andre boligejere, der har fået en andens skatteregning.
32-årige Casper Sørensen fik en kæmpe klump i halsen, da han søndag åbnede sin e-Boks og så tre skattebilletter. Hver især med beløb på over 35.000 kroner.
»Jeg fik et chok til at starte med og var lige ved at gå ind til min kæreste og sige: Det her har vi ikke råd til,« fortæller Casper Sørensen, som i august 2022 købte et ældre hus i Fredensborg Kommune sammen med sin kæreste.
Efter 20 minutters søgen fandt Casper Sørensen, der er teamleder i en it-virksomhed, dog frem til, at der i bunden på ejendomsskattebilletterne var noteret en ekstra linje med det beløb, som bliver opkrævet i år.
I alt står parret til at skulle betale 3.600 kroner i grundskyld for 2021 og noget af 2022, hvor de ikke ejede huset. Casper Sørensen havde heldigvis telefonnummeret til det ældre ægtepar, som havde solgt dem huset.
Mandag sendte han dem en sms og forklarede situationen.
»Jeg synes, det er fuldstændigt åndssvagt, og det sætter folk i en slem kattepine. Jeg synes ikke, det var rart, at jeg skulle skrive til to mennesker på over 80 år, som også synes, at det er svært at forstå. Men selvfølgelig skal vi ikke betale skat for noget, som vi ikke har boet i eller ejet,« forklarer Casper Sørensen.
Casper Sørensens anmodning blev mødt med forståelse fra ægteparret og deres søn, men situationen er endnu uforløst hos boligejeren Mikael Flensborg.
Tabte penge i dødsboer
Mikael Flensborg og hans hustru har nemlig også fået en skatteregning på lidt over 3.000 kroner for en periode, hvor de ikke har ejet deres bolig.
De købte deres drømmehus uden for Aarhus i juni 2023, men Aarhus Kommune har bedt ægteparret betale efterreguleringen for årene 2021, 2022, og 2023.
Derfor har Mikael Flensborg været tilbage i købskontrakten og set en passage om, at hvis der kommer justeringer på grundskyld, så er både sælger og køber forpligtet til at finde ud af det selv og fordele. Det betyder også, at Mikael Flensborgs ejendomsmægler, som han har kontaktet, holder sig ude af sagen.
Mikael Flensborg har nu sendt en »meget høflig« mail til den tidligere ejer.
I den beskriver han situationen og vedhæfter passagen fra købskontrakten, men det var ubehageligt at trykke send.
»Jeg bryder mig ikke om at skulle kontakte en for mig vildt fremmed og forklare, hvorfor jeg skal have nogle penge. Jeg er ikke statens håndlanger, og det vil jeg helst heller ikke være,« siger Mikael Flensborg.
Mikael Flensborg er desuden usikker på, om mailen er nået rigtigt frem, idet han fik mailadressen for halvandet år siden. Og samtidig hober spørgsmålene sig op.
»Hvis tidligere ejer var død, hvad så? Skal jeg så finde arvinger, og finde ud af, hvor de er henne? Der er mange ting i det her, der ikke hænger sammen. Det må være statens opgave, når de opkræver skat, at opkræve den af de rigtige personer,« siger Mikael Flensborg, der kalder sin situation rodet.
Advokat Niels Erlandsen nikker genkendende til, at det kan være kompliceret for en ny ejer at opkræve efterbetalingen i situationer, hvor man har købt af et dødsbo, eller hvor sælger er insolvent og derfor ikke har penge til at betale regningen.
Hvem hæfter så for grundskylden i de tilfælde?
»Det gør den nuværende ejer. Det er meget vildt. Det er der, hvor jeg siger, man sidder med et system, hvor man ikke kan få systemet til at løse problemet, og så smider man det bare ud til borgerne uden at tænke på borgernes retssikkerhed,« svarer Niels Erlandsen.
Det er netop principperne i sagen, der gør Carl Høgstedt oprørt over sagen.
»Den helt grundlæggende problematik er, at man overhovedet kan sende en regning på noget, man skulle have betalt for tre år siden. Hvis man har betalt for en ydelse, så kan man jo ikke bare forhøje prisen bagefter – men fordi det er staten, så kan man tillade sig det. Sende en regning tre år efter, fordi man ikke kunne nøvle sig færdig med systemet,« siger Carls Høgstedt og tilføjer:
»Jeg og de fleste kan nok overleve sådan et beløb, som vi er opkrævet. Men hvis det er ti eller 15 millioner kroner højere vurderinger, som én i min familie har oplevet, så kan det jo gå stjernegalt.«
Carls Høgstedts efterregning skyldes en ændring i grundens vurdering, og netop vurderinger af grunde i fuldt udbyggede områder, hvor der ikke er grunde til salg, har vist sig at være meget svære for Vurderingsstyrelsen.
»Hele problemet stammer jo fra, at man insisterer på fortsat at vurdere grunden separat. At vurdere den samlede ejendom giver jo ikke så store problemer – her kan man skele til ejendomsmæglere og banker, der belåner ejendommen. Men når man vil vurdere grunden alene, så giver det jo problemer, og det er jo roden til hele problemet,« siger han.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) oplyser i et skriftligt svar, at han er villig til at se på problematikken.
»Hvis en borger bliver snydt, så man ender med en stor regning, man ikke er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med handlen, så skal vi løse det. Det vil jeg nu drøfte med forligskredsen,« skriver han.
