Ny nedlukning tæt på at give det værste år på de offentlige finanser siden 1990erne – topøkonom advarer om en pris, der skal betales

Når året rinder ud, kan vi se tilbage på et rigtig slemt år for de offentlige finanser, og den seneste nedlukning gør situationen værre. Men danskerne kan være glade for, at vi gik ind i krisen med de mest robuste offentlige finanser i Europa.

Lukkede cafeer og restauranter giver halvtomme gader i en lang række danske byer. Økonomer fremhæver, at den seneste nedlukning i 69 af landets 98 kommuner bliver en dyr omgang for den danske statskasse. Vi styrer i år mod et underskud på de offentlige finanser på omkring 80 milliarder kroner eller mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Den nye nedlukning giver et sandt rædselsår for dansk økonomi, der river godt og grundigt i de offentlige finanser.

Alt tyder på, at vi er på vej mod et underskud på de offentlige finanser på 80 milliarder kroner eller mere i år. Det svarer til 3,4 procent af landets samlede produktion i form af BNP. Det vil i givet fald være på linje med underskuddet i 2012, som var det værste år i finanskrisen. Og vi skal helt tilbage til 1990erne for at finde underskud, der er større.

Det er Danmarks Nationalbank, der onsdag kom med en ny prognose for den danske økonomi med udsigterne for de offentlige finanser. Flere økonomer peger på, at det er uhyre svært at spå om de offentlige finanser, og her i coronakrisen er det endnu værre end normalt. Men med den seneste delvise nedlukning i 69 af landets 98 kommuner er det meget sandsynligt, at vi styrer direkte mod et underskud, der er meget tæt på at være det største i 25 år.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, er en af dem, der er mest pessimistisk. Han fremhæver, at i september regnede Nordea med et minus på omkring 100 milliarder kroner i år. Målt i forhold til BNP ville det i givet fald være det værste år siden engang i 1970erne. Helt så slemt går det nok ikke, fordi der i efteråret har været en vis genopretning af den danske økonomi.

Samtidig har vi i dag den fordel i forhold til tidligere, at vi ikke betaler nogen renter på den offentlige gæld.

Helge J. Pedersen mener dog alligevel, at der er en betydelig pris at betale med det øgede underskud.

»Vi har bedre råd end mange andre lande, når det gælder om at finansiere coronakrisen. Men det er for langt at gå at sige, at det er omkostningsfrit for os med det store underskud. For hvis vi ikke havde en coronakrise, så ville vi have de her penge til senere,« siger Helge J. Pedersen.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea,

»Vi har lige set, at vi i Danmark igen har fået det højeste skattetryk i OECD. Bruger vi af de penge, har vi mindre at gøre godt med fremover.«


»Så kan man diskutere, hvor mange år underskuddet skal periodiseres over. Men jeg mener stadig, at det er noget, som koster på de fremtidige muligheder for at føre velfærdspolitik uden at skulle hæve skatterne. Det har for den tidligere regering været meget vigtigt. Vi har lige set, at vi i Danmark igen har fået det højeste skattetryk i OECD. Bruger vi af de penge, har vi mindre at gøre godt med fremover,« siger Helge J. Pedersen, der fremhæver, at det er nedlukningerne, som sender den danske økonomi i recession i år.

Og det er nedlukningerne, som kommer til at koste mange milliarder på de offentlige finanser.

I efteråret 2019, da ingen havde hørt om coronakrisen, forventede Nationalbanken, at der ville komme et minus på de offentlige finanser i år svarende til 0,5 procent af BNP. Lige nu er der således udsigt til et underskud, som er næsten syv gange så stort.

Det usikre provenu

Et stort minus på de offentlige finanser var tidligere et meget stort problem for den danske økonomi. I eksempelvis 1990erne havde vi tre år i træk med et underskud på de offentlige finanser svarende til mere end 3,5 procent af BNP. Dengang havde vi også en rigtig slem offentlig nettogæld, der svarede til 35 procent af BNP. En gæld, som vel at mærke kostede en ganske betydelig renteudgift. Diverse reformer og danskernes stigende opsparing til pension fik vendt det billede.

Op til finanskrisen havde vi nogle buldrende år med skyhøje overskud på de offentlige finanser, og 2019 var også ret godt år med et plus på 88 milliarder kroner. Det skyldes først og fremmest et stort provenu fra skatten på afkastet på danskernes pensionsopsparinger. Den såkaldte PAL-skat. Den varierer meget fra år til år, fordi den er afhængig af, hvordan det går på de finansielle markeder.

I en del år har PAL-skatten givet langt flere penge i provenu, end regeringen har regnet med. Men det bliver nok ikke tilfældet i år, så herfra er der nok hellere ikke helt så meget hjælp at hente.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, påpeger, at den seneste nedlukning af den danske økonomi bliver dyr, også selvom den kommer, kun få uger inden året er omme.

»Det skubber blot en problemstilling ind i 2021. Den økonomiske aktivitet stilner i øjeblikket af, mens udgifterne til hjælpepakkerne stiger, og det vil sætte spor et godt stykke ind i næste år,« siger Jeppe Juul Borre.

»Det giver et tilbageslag, og genopretningen kommer til trække længere ud, hvilket vil få en negativ afsmitning på den offentlige saldo til næste år. Jeg må også erkende, at vi foretog en nedjustering af vores prognoser for dansk økonomi for nogle uger siden. Det er ikke urealistisk, at en ny nedjustering kan komme på tale,« siger Jeppe Juul Borre.

Har kostet milliarder

I august regnede regeringen med et minus på de offentlige finanser i år på 88 milliarder kroner. I næste uge kommer en ny økonomisk redegørelse fra regeringen og heri vil være en ny prognose for de offentlige finanser.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, fremhæver, at hjælpepakker indtil nu har kostet 25,6 milliarder kroner. Det er naturligt nok en væsentlig del af årsagen til det store underskud. Men underskuddet kommer først og fremmest, fordi vi er på vej mod et super dårligt år for dansk økonomi med faldende beskæftigelse, flere ledige og mindre provenu fra selskabsskatten.

»Den nye nedlukning og de pakker, der følger med, er så absolut en udgift i milliardklassen. Det er uklart, hvad minkaffæren kommer til at koste staten, og hvor meget af det, der når at falde i 2020, men det er også med til at give et større underskud,« siger Las Olsen.

»Men omvendt kan vi se, at staten har brugt meget færre penge end forventet siden august, og den økonomiske prognose dengang var også for pessimistisk, så jeg vil næsten tro, at vi alligevel kan holde os inden for de 88 milliarder i år. Som altid er en stor joker, hvordan det går med pensionsindkomsterne og skatten af dem,« siger Las Olsen, der ligeledes fremhæver, at der kommer en gevinst fra udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge.

»Udbetalingen af feriepenge er med til at pynte på det offentlige regnskab, fordi man skal betale skat af pengene. Men det er altså en meget fiktiv forbedring, for det er jo penge, som ellers ville komme ind – med renter – på et senere tidspunkt,« siger Las Olsen.

Et fornuftigt niveau

De gode danske offentlige finanser før coronakrisen ses også af, at vi i 2019 havde det højeste overskud blandt de europæiske lande. Mere præcist var vores overskud sidste år på næsten fire procent af BNP. Luxembourg, Bulgarien og Holland kommer på de næste pladser ifølge tal fra Danmarks Statistik.

I alt 17 europæiske lande havde overskud på de offentlige finanser i 2019. Modsat havde 11 europæiske lande underskud.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at krisen taget i betragtning ender underskuddet på de offentlige finanser i Danmark i år på et fornuftigt niveau. Underskuddet ser ud til at spise hele overskuddet fra sidste år, og den samlede bundlinje for de to år bliver omkring nul.

GRAFIK

Udsigt til milliardunderskud, nettoformuen er på vej mod nul, men Danmark er alligevel i front blandt de europæiske lande

»I foråret talte vi om, at vi var på vej mod et underskud som i 1970erne, hvor daværende finansminister Knud Heinesen (S) talte om, at vi var på vej mod afgrundens rand. Sådan er det slet ikke gået, og det viser lidt om, hvor usikkert det hele var i foråret,« siger Mads Lundby Hansen.

»Populært sagt har vi været den dygtigste elev i klassen i Europa, hvad angår sunde offentlige finanser. Min største bekymring om det offentlige underskud i Danmark er, at de har medfinansieret usunde tiltag som for eksempel Boligjob-ordningen. Hvis de ikke rulles tilbage efter krisen, vil de svække dansk økonomis vækstpotentiale,« siger Mads Lundby Hansen.