Lars Rohde: Skattelettelser til danskerne er et godt krisemiddel – de har en stor charme over sig

Det kan blive nødvendigt med yderligere ekspansiv finanspolitik til næste år, hvis det går værre end ventet, fremhæver Nationalbanken. Der er ét middel, der kan være en god idé i den sammenhæng, mener nationalbankdirektør Lars Rohde.

Nationalbankdirektør Lars Rohde mener, at regeringen skal fortsætte med de hidtidige hjælpepakker for de virksomheder, der er ramt af restriktioner. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Liselotte Sabroe

Med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen kommer Nationalbanken nu med en solid kritik af regeringens økonomiske politik under coronakrisen. Hvis det går værre end beregnet til næste år, kan der blive behov for en yderligere lempelse af finanspolitikken, men regeringen skal slå ind på en anden kurs end hidtil.

Generelle nedsættelser af skatter eller afgifter vil være et rigtigt godt redskab, hvis der bliver brug for yderligere hjælp til den danske økonomi under krisen.