24. marts 2023.
Fra den dag mener svenske forskere, at Sverige praktisk talt vil være kontantløst.
Den hastige udvikling mod et kontantløst samfund har sat gang i forberedelserne til en ny virkelighed i den svenske nationalbank, Riksbanken. Banken søsætter nu et pilotprojekt med en digital valuta.
»Vi står over for et stort spørgsmål. Derfor er vi nødt til at indsamle alle oplysninger for at træffe en kvalificeret beslutning. Alternativet er at gøre ingenting, og det går ikke,« siger Björn Segendorf, seniorrådgiver i Sveriges nationalbank, Riksbanken.
Pilotprojektet inspirerer Jyske Banks direktør, Anders Dam.
»Det er værd at se mod den svenske Riksbank. De har gennemført en elegant pengeombytning for et par år siden, der formentlig har fået en masse sorte penge frem i lyset eller gjort dem ubrugelige. Og det sprøjter ud med rapporter om e-valutaen,« skriver Anders Dam i en mail.
Svenskerne er langt længere fremme på vejen mod et kontantløst samfund end Danmark, mener bankdirektøren, som selv har advokeret for en afskaffelse af kontanter fra 2025.
»Det kontantløse samfund medvirker til at bekæmpe hvidvask, sort arbejde, terrorfinansiering samt socialt bedrageri, fordi betalinger med e-valuta i lighed med andre konto-til-konto-overførsler altid efterlader et elektronisk spor i bankernes systemer,« vurderer han.
Svenskere er utrygge
Selv om vi flittigt bruger andre betalingsmidler end kontanter i Danmark, forsvinder kontanterne noget hurtigere på den anden side af Øresund. I dag er kun to pct. af de svenske kronor kontanter, målt i forhold til BNP, mod 3,5 pct. i Danmark.
Udviklingen i Sverige går så hurtigt, at forbrugergrupper for nylig var ude med en opfordring om at sænke tempoet.
Også Riksbanken er bekymret.
»Kontanter er garanteret af staten. Penge på bankbogen er garanteret af banken. Og banker kan gå bankerot,« siger Björn Segendorf.
Han peger på flere risici ved et pengesystem, hvor en centralbank har begrænset indflydelse.
»Kontanter er en måde at konvertere penge, som er garanteret af banken, til penge garanteret af staten. Nogle vil mene, at den forbrugermulighed er afgørende for tilliden til de private banker. Samtidig er kontanter et system at falde tilbage på, hvis digitale betalingssystemer fejler,« siger Segendorf.
Han understreger, at det er Riksbankens opgave at identificere alle mulige konsekvenser af at gå over til kontantløst samfund.
Uenighed om argumenter
I Danmark deler Nationalbanken ikke svenskernes ønske om dybdegående undersøgelser og praktiske erfaringer med e-valuta.
Nationalbanken konkluderede i en analyse i 2017, at Danmark ikke har brug for en digital valuta. Det samme understregede Hugo Frey i Berlingske i januar.
Men Nationalbankens konklusioner kan tilsyneladende diskuteres.
Et af Nationalbankens bærende argumenter lyder, at en digital valuta vil øge risikoen for større pengeudtræk fra danske banker på samme tid, såkaldte bank runs, f.eks. i krisetider. Men den konklusion deler Riksbanken ikke.
»Der vil ikke være nogen fundamental forskel fra, hvordan det er i dag. Det er allerede meget nemt at trække penge ud eller flytte dem til andre banker,« siger Björn Segendorf.
Et andet argument lyder, at en digital valuta ville placere Nationalbanken i konkurrence med de kommercielle banker. Heller ikke her er Segendorf helt enig.
»Riksbanken skal ikke konkurrere med banker om at levere betalingstjenester, men kun levere den basale infrastruktur til en statsgaranteret e-valuta. Det vil medføre en vis konkurrence om bankindskud, fordi penge hurtigere kan konverteres til e-kroner, men det er som sagt ikke fundamentalt anderledes, end at vi i dag kan hæve kontanter.«
Riksbanken har endnu ikke fastsat et tidspunkt for en endelig beslutning om »e-kronor«, men Segendorf vurderer, at det er nødvendigt at træffe beslutningen i løbet af et par år.
Nationalbanken følger udviklingen, men ønsker ikke at stille op til interview, da den ikke har ændret holdning.
