Få lande har været så hurtige til at bevæge sig mod det pengeløse samfund som Sverige.
Men kontante penge er nu ved at forsvinde fra den svenske hverdag i et sådant tempo, at regeringen er begyndt at grunde over de sociale omkostninger ved et pengeløst samfund. Halvdelen af landets detailbutikker vil eksempelvis lukke for modtagelsen af kontanter før 2025.
De finansielle myndigheder, som engang skubbede på udviklingen, beder nu bankerne om fortsat at sende sedler og mønter ud i cirkulation, indtil regeringen har fået overblik over, hvad et pengeløst samfund betyder for unge og gamle forbrugere.
Nationalbanken har tidligere vurderet, at kontante penge var på vej ud af det svenske samfund, men den er for indeværende i gang med at afprøve en digital valuta kaldet e-krona, som skal fastholde en vis pengemængde i cirkulation. Og Riksdagen er i færd med at undersøge, hvordan online-betaling og ditto bankkonti klarer sig, hvis elnettet sætter ud, eller computerserverne går i sort på grund af strømafbrydelser, hacking eller ligefrem krig.
»Når du er der, hvor vi befinder os, ville det være forkert at læne sig tilbage med armene over kors og blot konstatere, at pengene er forsvundet fra samfundet,« siger Stefan Ingves, som er direktør for Riksbanken.
»Man kan ikke skrue tiden tilbage, men man kan forsøge at finde en måde at håndtere udfordringerne på.«
Sagen er gået i udvalg
Spørg folk på gaden i Sverige hvor ofte de betaler med kontanter, og svaret vil være »næsten aldrig.«
En femtedel af svenskerne bruger heller ikke pengeautomaterne længere. Flere end 4.000 svenskere har fået implanteret microchips i deres hænder, så de kan betale for rejser og mad - eller gå ind på nøgleløse kontorer - blot ved at vinke. Restauranter, busser, parkeringsanlæg og selv betalingstoiletter er gået online.
Forbrugergrupper siger, at forandringen efterlader mange pensionister - en tredjedel af svenskerne er 55 år eller ældre - i en penibel situation. De har ikke så let ved at opsøge de elektroniske genveje og bruger derfor deres banker og diverse servicefunktioner i hverdagen.
Udviklingen hen mod et pengeløst samfund kan også true statens århundredegamle rolle som den suveræne garant i økonomisk forstand. Hvis kontanterne forsvinder, får de kommercielle banker en større indflydelse.
»Vi bliver nødt til at stoppe op og tænke over, om det her er godt eller skidt i stedet for bare at læne os tilbage og lade det ske,« siger Mats Dillén, som er formand for det parlamentære udvalg, som skal se på pengepolitikken og Riksbankens ansvar for finansiel stabilitet.
»Hvis kontanterne forsvinder, vil det være en stor forandring, som vil få alvorlige følger for samfundet og økonomien.«
Forbrugere verden over betaler i stadig stigende omfang med apps og kreditkort. I Kina og andre asiatiske lande, hvor alle unge er bevæbnet med en smartphone, er mobile betalingsformer blevet normen. I Europa siger hver femte, at de kun sjældent har kontanter på sig. I Danmark, Norge og Belgien har brugen af kreditkort nået rekordhøjder.
Men Sverige - og da især de unge svenskere - er alligevel helt i front. Sedler og mønter repræsenterer i dag kun én procent af økonomien. Til sammenligning er tallet 10 procent for Europa generelt.
Omkring 10 procent af forbrugerne i Sverige har i indeværende år betalt for noget med kontanter. I 2010 var dette tal på 40 procent.
Oversættelse: Lars Rosenkvist