Forskere spår kontantløst Danmark i 2025

Antallet af kontantbetalinger er støt faldende i Danmark, og professorer sætter kontanters udløbsdato til 2025. Med kontanternes død vil det kun være private banker, der udsteder penge. I Sverige frygter Riksbanken konsekvenserne og vil indføre e-kroner, men det afviser Nationalbanken.

Rema 1000 er en af omkring 150 danske butikker, der er kontantløse fra klokken 20 om aftenen for at mindske risikoen for røveri. Loven, der forpligter virksomheder til at acceptere kontanter, er under pres. En ophævelse af loven kan accelerere udviklingen mod et kontantløst samfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Mikail Tanatar slår de sidste varer på kassebåndet ind. En yngre kvinde fører sit bankkort hen til betalingsterminalen, som udstøder et bekræftende »bip«, og hun svarer med et »tak«. Hun er sidste betalende kunde, før klokken slår 20, og butikken ikke længere modtager kontanter.

Rema 1000 i udkanten af Farum har ligesom en række andre butikker i postnumre med forhøjet risiko for røveri fået dispensation fra den såkaldte kontantregel, der pålægger danske butikker at acceptere kontanter.

»Jeg besluttede at gøre butikken kontantløs om aftenen, fordi jeg føler et ansvar for at passe godt på mine medarbejdere. Mange af dem er desuden mine kunders børn,« siger butikschef og selvstændig købmand Kenneth Rasmussen og tilføjer, at to af kasserne altid er kontantfrie for at sænke kassebeholdningen.

For bare 15 år siden ville det være utænkeligt de fleste steder i Danmark, men i dag bliver der betalt med kontanter ved mindre end hvert fjerde køb. Mobilepay, Apple Pay og Dankortappen er bare nogle af de nye betalingstjenester, der er kommet til de seneste år. Samtidig er både bankfilialer, musikfestivaler og danske fly blevet kontantfrie.

At begrænse risikoen for røveri er et af de bærende argumenter hos dem, der prøver at fremskynde udviklingen mod et kontantløst samfund. Blandt dem finder man direktør i Jyske Bank, Anders Dam, som også fremhæver, at kontanter bruges til kriminalitet, sort arbejde og hvidvask. Han har derfor foreslået helt at forbyde kontanter fra 2025, ligesom Jyske Bank har droppet 1.000-kronesedlen.

Spørger man professor og leder af institut for digitalisering på Copenhagen Business School, Jan Damsgaard, om vi er på vej mod et kontantløst samfund, er han ikke tvivl.

»Udviklingen peger direkte i den retning, og jeg tror, Danmark i praksis vil være kontantløst i 2025,« siger professoren.

Han lægger sig dermed op ad vurderingen fra sin kollega Jonas Hedman, professor ved CBS og forsker i digitalisering, som i en undersøgelse har fastsat datoen for kontanternes død i Sverige til 24. marts 2023. Det betyder ikke, at kontanterne vil være forsvundet, men i praksis vil de ikke kunne anvendes, fordi butikkerne ikke accepterer dem.

Et decideret forbud mod kontanter fra 2025 er Jan Damsgaard imidlertid ikke fortaler for.

»Selvom kontanter vil være tæt på udfaset til den tid, kan et forbud skabe en paralleløkonomi, hvor folk i stedet bruger euro til lyssky forretning,« siger Damsgaard, som til gengæld mener, at tiden er inde til at ophæve kontantreglen.

Kontantregel under pres

Netop kontantreglen er de seneste år blevet omdrejningspunkt for kampen om et kontantløst samfund, og stadig flere fortalere for at afskaffe reglen melder sig på banen.

»Både for bankerne og for samfundsøkonomien er det dyrt at behandle kontanter,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen og henviser til en ny undersøgelse fra Betalingsrådet under Nationalbanken.

Her konkluderer rådet, at de samfundsøkonomiske udgifter til en kontantbetaling ligger på 4,5 kroner, mens omkostningen ved betalinger med Dankort og internationale debetkort er på henholdsvis 2,4 og 4,1 kroner. Udgifterne er et sammenkog af parametre som f.eks. tiden, det tager at gennemføre en betaling, tiltag for at imødegå misbrug og løn til ansatte i butikker og banker.

Også Dansk Erhverv kritiserer kontantreglen.

»Vi tror, butikker vil modtage kontanter, lige så længe der er kunder, der foretrækker det som betalingsmiddel. Men vi så gerne, at butikkerne kunne vælge at være kontantfrie,« siger markedsdirektør Henrik Hyltoft.

I Rema 1000 i Farum ville Kenneth Rasmussen overveje at indføre kontantfri timer allerede fra klokken 18, hvis reglen blev afskaffet.

»Men det vil komme ned til en vurdering af, hvor mange kunder, det rammer,« siger han og tilføjer, at kunder generelt har vist stor forståelse for, at butikken ikke modtager kontanter om aftenen.

Det har kunderne, som Berlingske møder, også. Men de ser gerne, at man skal kunne betale med kontanter i det meste af åbningstiden. Børnene skal stadig kunne rende ned og snolde for en (fysisk) 20er, forstås.

Fortalerne for kontantreglens mest tungtvejende argument er netop, at samfundsgrupper som f.eks. børn, ældre og socialt udsatte er afhængige af kontanter, fordi de enten ikke kan eller må bruge alternativerne.

Vender man blikket mod Sverige, hvor der ikke gælder en kontantregel, og andelen af kontante betalinger er mindre end i Danmark, ser man dog ikke store udfordringer indtil videre, siger Jonas Hedman fra CBS. Han tror derfor ikke, at en afskaffelse af reglen vil medføre store problemer i Danmark.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Danmark og Sverige i hver sin retning

Mange antager, at en ophævelse af kontantreglen vil fremskynde udviklingen mod et kontantløst samfund. Dermed bliver spørgsmålet om, hvordan et kontantløst samfund skal indrettes, mere presserende. Det er en diskussion, der optager foreningen Gode Penge.

»Det helt centrale spørgsmål for os er, hvem der skal udstede pengene,« siger formand Rasmus Hougaard Nielsen og giver sig i kast med at besvare spørgsmålet.

»I dag er kun omkring fem procent af pengene udstedt af Nationalbanken. De resterende 95 procent er udstedt af banker, som har en kommerciel interesse i at udstede så mange som mulig. Det destabiliserer det økonomiske system og øger chancen for finansielle bobler,« siger han og henviser til boblen på boligmarkedet op til finanskrisen i 2008, som var drevet af bankers usikre udlån.

»Vi mener, Nationalbanken skal udstede digitale penge, e-kroner, som vi ligesom kontanter kan have udenom de private banker. At nationalbanken vil forhindre pengebrugerne i at hive penge ud af bankerne i tilfælde af kriser, peger på, at den repræsenterer bankerne frem for demokratiet og markedet. At hive penge ud ville jo netop være en demokratisk og markedsbaseret reaktion på bankernes uansvarlighed,« siger formanden.

Han tilføjer, at Nationalbanken er den eneste, som kategorisk afviser snakken om at udstede e-valuta, ud af de 29 landes centralbanker, som har kigget på det.

Nationalbanken ønsker ikke at kommentere og henviser til tidligere udtalelser:

»Vores vurdering er, at danskerne allerede har en digital valuta i form af indlån i banken med Dankort, MobilePay, Betalingsservice og webbank kombineret med indskydergaranti og en egenskab som værdiopbevaringsmiddel,« sagde Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen til Berlingske i januar og tilføjede, at udstedelse af e-kroner ville placere Nationalbanken i konkurrence med bankerne.

»Det ville også øge risikoen for, at penge ville søge mod Nationalbanken i en krisesituation, så de private banker kunne komme til at mangle likviditet. Dermed kunne Nationalbanken ende med at hænge på finansieringen af banksystemet og stå med risikoen i stedet for bankernes aktionærer og kreditorer,« lød bekymringen.

Den svenske nationalbank, Riksbanken, er imidlertid på vej i stik modsat retning. Jonas Hedman forventer, at banken vil indføre en »e-krona«, inden året er omme.

»Argumentet fra Riksbanken lyder, at den systemiske risiko for hele betalingssystemet øges, fordi kontanter snart ikke vil være et brugbart betalingsmiddel, og pengene dermed vil være centreret i bankerne. Hvis en bank krakker, forsvinder alle pengene, og det er der større risiko for, end at en nationalbank går konkurs,« forklarer professoren.

Riksbanken ønsker først at kommentere udsigterne til en digital svensk valuta, når den i slutningen af oktober præsenterer en undersøgelse, som forventes at give svar på, hvorvidt e-krona bliver en realitet.