Lars Rohde afviser trussel fra bitcoin: »Det er i bedste fald et spekulativt aktiv«

Direktøren for Danmarks Nationalbank fortæller i et interview med Bloomberg, at han er fristet til at ignorere kryptovalutaer og ikke synes, man rigtigt kan kalde dem for valutaer. Han udtrykker også bekymring for de galoperende danske boligpriser, som han vurderer kan føre til finansiel og økonomisk ustabilitet.

Nationalbankdirektør Lars Rohde siger i et interview med Bloomberg, at han ser nærmere på, hvordan man kan tøjle de løbske boligpriser i Danmark. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Efter de seneste ugers vanvittige udsving i bitcoin og dens artsfæller er kryptovalutaer blevet et varmt emne, der vækker både bekymring og begejstring.

Men spørger man Lars Rohde, direktør for Nationalbanken, er der ingen grund til at bruge for meget krudt på at spekulere over fremtiden for kryptovalutaer. I et interview med det internationale finansmedie Bloomberg torsdag svarer Rohde sådan her på spørgsmålet om, hvorvidt de udgør en alvorlig økonomisk trussel, eller om centralbankerne bare kan ignorere dem:

»Jeg kunne være fristet til at ignorere dem. Jeg mener, at udtrykket valuta er dårligt brugt her. De fleste valutaer bliver brugt til at opbevare noget værdi eller til at foretage transaktioner, men der er ingen stabilitet, ingen garanti i forhold til værdien af kryptovalutaer. Så det er i bedste fald et spekulativt aktiv.«

Bitcoin, der er den mest kendte kryptovaluta, har siden april mistet cirka 40 procent i værdi og har været på nogle voldsomme rutsjebaneture. Sidste onsdag dykkede den 31 procent på et par timer for at springe 33 procent højere senere på dagen. Trods den seneste nedtur er bitcoin dog stadig steget 350 procent det seneste år og næsten 6.000 procent over de seneste fem år. I øjeblikket koster én bitcoin knap 40.000 dollar, hvor den i januar 2016 kunne erhverves for cirka 670 dollar.

Den vanvittige stigning har blandt andet fået Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sammenligne kryptovalutaen med tulipanboblen i 1600-tallet.

Lars Rohde bliver i Bloomberg-interviewet ikke spurgt, om han synes, der er en boble. I stedet spørger tv-værten, om centralbanker skal komme med indgreb for at forhindre, at kryptovalutaer bliver en konkurrent til »rigtige« penge.

»På nuværende tidspunkt mener jeg ikke, at det er et problem. Hvad der efter min mening er langt mere interessant er, hvis Big Tech begynder at invadere valutaområdet og transaktionssystemerne. Det ville være meget, meget interessant og måske også en reel trussel mod centralbankernes autonomi og uafhængighed,« siger den danske Nationalbank-direktør.

Løbske boligpriser

Dér, hvor Lars Rohde derimod er bekymret for en potentiel boble, er på det danske boligmarked. Han siger, at det er et område, som Nationalbanken »følger meget, meget tæt«, efter at huspriserne i Danmark er steget voldsomt det seneste år:

»Det kan blive en trussel mod finansiel og økonomisk stabilitet i fremtiden. Løbske huspriser har historisk været en af de vigtigste årsager til finansiel og økonomisk ustabilitet i dette land. Og det er en af grundene til, at vi ser på, hvad der kan gøres for at dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet.«

Tidligere torsdag kom Nationalbanken med endnu et opråb til politikerne om at overveje flere indgreb for at tøjle prisudviklingen. Vicedirektør i Nationalbanken Karsten Biltoft foreslog i den forbindelse at indføre højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere. I sidste uge foreslog nationalbankdirektør Per Callesen også at reducere adgangen til afdragsfrie lån samt fjerne rentefradraget på boliglån.

Blander sig uden om renter

En af grundene til de stigende boligpriser i Danmark er ifølge økonomer og politikere de negative renter på danskernes indlånskonti. Over det seneste år har de fleste banker gradvist sænket grænsen for, hvornår man skal betale for at have penge stående på en konto. Nu er grænsen mange steder nede på 100.000 kroner.

De negative renter på indlånskonti fik blandt andre erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at kalde bankerne »grådige.«

»Vores syn på det er, at renteniveauet er en sag mellem bankerne og kunderne. Og jeg vil være meget tilbageholdende med at have nogen form for indblanding i noget af det her. Det er én pointe,« siger Lars Rohde i Bloomberg-interviewet.

»Den anden pointe er, at det er ikke nyt for husstande at have negative realrenter. Gå tilbage i historien – det meste af tiden har husholdninger været konfronteret med negative realrenter. Men det er selvfølgelig en ny ting, at nominalrenten også er negativ. Så ja, det har en indvirkning, og ser man det ud fra et snævert pengepolitisk synspunkt, så forbedrer det transmissionsmekanismen fra styringsrenterne til økonomien, så det er lidt svært at kritisere det.«

Negative realrenter betyder, at inflationen er højere end renteniveauet. Det vil sige, at hvis inflationen er to procent, men renten på din konto er nul, har du en negativ realrente.

Stigende ulighed

Lars Rohde siger yderligere til Bloomberg, at de lave renter har været med til at øge uligheden – et synspunkt, som også PFAs topchef, Allan Polack, har delt i Berlingske. Men trods renternes indflydelse på uligheden afviser nationalbankchefen, at det er centralbankernes opgave at ændre på fordelingen af velstand.

»Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at centralbanker skal holde sig til deres mandater, og i de fleste lande er det mandat en inflationsmålsætning eller et dobbelt mandat som i USA (inflation og beskæftigelse, red.). Det betyder, at disse konsekvenser på uligheden bliver håndteret meget bedre af andre politiske instrumenter som skat og lignende,« siger Rohde og tilføjer:

»Ikkefolkevalgte centralbankfolk bør være meget opmærksomme på virkningen af deres beslutninger og i stedet holde sig til deres mandat.«

I Danmark er Nationalbankens allervigtigste opgave at holde kronen stabil over for euroen. I et forsøg på at få inflationen til at stige har ECB i mange år haft en ultraløs pengepolitik, hvilket har tvunget Nationalbanken til at følge med for at forhindre kronen i at blive for stærk.

»Euroområdet har haft lave renter længe. Simpelthen for at holde inflationen oppe i forhold til mandatet. Konsekvenserne har været, at de har støttet økonomien generelt men også støttet priserne på aktiver. Vi har måske ikke fået så meget inflation men alligevel højere inflation, end hvis vi ikke havde haft QE og de meget lave renter,« siger han.

QE er en reference til quantitative easing, hvilket er ECBs store opkøbsprogrammer.