Børsbarometer: Hvis bitcoin-boblen brister, er der ingen steder at gemme sig

Bitcoin fik en kæmpe omgang prygl i denne uge, og det rejser et vigtigt spørgsmål for alle investorer – hvad sker der, hvis kryptoboblen brister?

Bitcoin er tilbage i 40.000 dollar, men var tidligere på ugen næsten nede og vende ved 30.000 dollar. På lidt over en måned har kryptovalutaen fået barberet næsten 40 procent af værdien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Er Tesla-aktien i en boble? Og hvad med bitcoin og de andre kryptovalutaer? Eller det danske boligmarked for den sags skyld?

Boblesnak har domineret debatten på finansmarkeder i denne uge og med rette. I Danmark har det fortrinsvis været centreret om de galoperede boligpriser, men lad os lukke den diskussion med det samme: Økonomer og andre fagfolk er enige om, at der ikke er en boble på boligmarkedet. Ja, priserne er stukket af, og ja, det vækker bekymring, men en boble er det ikke.

Hvor man til gengæld godt kan tale om bobler er i lommer af aktiemarkedet – læs: Tesla – og i kryptovalutaer. For når noget falder 31 procent på et par timer, er det vel nærliggende at se på, om prisen var skruet lige lovligt højt op forinden?

Det var præcis, hvad der skete for bitcoin i onsdags. Kryptovalutaen blev sendt i dørken, efter at de kinesiske myndigheder indførte nye og skrappe restriktioner på brugen af kryptovalutaer. Den Europæiske Centralbank (ECB) jog senere kniven endnu længere ind, da den sammenlignede bitcoins vanvittige stigning med tulipanboblen i 1600-tallet.

Uden at gennemgå hele dramaet om de hollandske tulipanløg, endte dette som en af de mest spektakulære bobler i verdenshistorien og efterlod Holland i en økonomisk krise, da boblen bristede tilbage i 1637.

Nå, men tilbage til 2021. Udover kryptomarkedet har også Tesla-aktien udvist boblelignende tendenser. Aktien toppede i næsten 900 dollar i januar, men er siden dykket over 30 procent. Det var også gået temmelig stærkt opad for aktien – i 2020 eksploderede den 700 procent. Da Tesla-kursen var på sit højeste, var virksomheden mere værd end de fleste af verdens bilfabrikanter – tilsammen.

Tesla har vist, at virksomheden kan sælge masser af elbiler, og Tesla har på den måde cementeret sig som et solidt selskab – på trods af sin til tider uforudsigelige topchef, Elon Musk.

At aktien skal stige flere hundrede procent på et år, har dog fået flere kommentatorer til at kalde den et klassisk eksempel på en boble. Også fordi 2020 faktisk var året, hvor Teslas tyske konkurrenter for alvor fik styr på satsningen inden for elbiler.

De troende

Og hvad er det så, der får investorer til at købe sig ind i bobler som bitcoin og Tesla? Og hvad vedrører det i øvrigt dig og mig og alle andre på finansmarkedet?

Den anerkendte redaktør John Authers fra Bloomberg rammer plet med sin beskrivelse. Bitcoin er velsignet – eller plaget – af at være bakket op af troende snarere end investorer. Det vil sige, at det ikke er traditionelle investortyper, der køber op af kryptovalutaer, men i stedet folk, der virkelig og inderligt brænder for dem. Og så selvfølgelig dem, der håber på at købe billigt, sælge dyrt og blive rig hurtigt. Og for at være fair er der efterhånden en del af dem derude, også i Danmark.

Authers forholder sig ikke til Tesla, men ideen er den samme –  investorerne støtter på det nærmeste Musk religiøst og tilsidesætter i den forbindelse almindelig aktieanalyse. Mange Tesla-aktionærer er også bitcoin-fans og vice versa.

Hvis kryptoboblen brister

Og nu kommer vi så til, hvorfor det er vigtigt for resten af omverdenen. Denne hengivenhed kan vise sig at blive rigtig farlig for finanssystemet, hvis boblen i kryptovalutaer en dag brister.

Her er et eksempel: John har lånt 500.000 kroner i sit hus, i banken eller andre steder til at købe bitcoin for – ja, det er der nogle, der gør. Bitcoin falder 50 procent, og John kan ikke længere betale lånet tilbage. Han bliver derfor nødt til at sælge nogle andre aktiver, for eksempel aktier eller sit hus, for at give kreditorerne deres penge.

Forestil dig så det her i en gigantisk skala, hvor kryptovirksomheder låner millioner af dollar til at investere i bitcoin og så pludselig ikke kan betale pengene tilbage eller stille tilstrækkelig sikkerhed – det, der i finanssprog hedder at møde sine margin calls. Så skal de sælge en masse aktiver, deres kreditorer kommer i problemer, og det hele begynder at rulle. Kryptomarkedet er så at sige ved at udvikle sig til en systemisk risiko.

Boris Schlossberg, en amerikansk valutaekspert og regelmæssig gæst på tv-stationen CNBC, sammenligner kryptomarkedet med subprime-lånene i USA i 2007. Hvis bitcoin falder 50 procent på kort tid, kan det sende chokbølger gennem hele finanssystemet ligesom dengang under finanskrisen, siger han.

Vi fik en forsmag på den mekanisme i løbet af ugen. Da bitcoin dykkede i onsdags, fulgte de globale aktiemarkeder med, og Wall Streets »frygtmåler« – VIX-indekset – slog ud. Siden er bitcoin kommet tilbage omkring 40.000 dollar, og panikken er løjet af – indtil videre.

Tre observationer fra mine kilder

Den største trussel mod investorerne

Investorerne ser i øjeblikket inflation som den allerstørste trussel for finansmarkeder ifølge Bank of Americas månedlige rundspørge blandt globale porteføljeforvaltere. 35 procent af de adspurgte vurderer, at hurtigt stigende forbrugerpriser udgør den største risiko, mens 27 procent er mest bekymret for, at centralbankerne vil stramme pengepolitikken. De to forhold er i øvrigt tæt forbundne. På tredjepladsen ligger bobler på finansmarkedet – hej bitcoin – mens coronapandemien kommer på en fjerdeplads.

Pandora: Lad føniksen rejse sig

I en kommentar med den fængende titel »Lad føniksen rejse sig« har den amerikanske storbank Citi netop gentaget sin købsanbefaling på Pandora. Citi skriver, at den danske smykkeproducent »succesfuldt« har afsluttet en toårig omstrukturering, der har hjulpet til at skære i udgifterne, styrke brandet og løfte aktiekursen. Banken hæver i samme ombæring kursmålet på Pandora til 875 fra 757 kroner. Aktien kostede fredag eftermiddag 797 kroner.

Optimismen er tilbage

Forbrugertilliden i Danmark hoppede tilbage over nul i maj; det er første gang, siden coronakrisen tog fart sidste år, at den ikke har været negativ. Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, forklarer, at det især er genåbningen, der har gjort danskerne mere positive i forhold til økonomien, og hun forventer derfor, at forbrugertilliden vil stige yderligere de kommende måneder. De udbetalte feriepenge og vores opsparede indkøbslyst taler yderligere for, at danskerne er klar til at bruge mange penge i resten af 2021, siger Louise Aggerstrøm.