»Risikabelt« og »spekulativt«: Centralbank sammenligner vild stigning i bitcoin med tulipanboble i 1600-tallet

Den Europæiske Centralbank sammenligner i en ny rapport den store stigning i kryptovalutaen bitcoin med tulipanboblen i 1600-tallet.

Bitcoin svinger kraftigt i værdi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bitcoin er de seneste år steget så meget i værdi, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nu sammenligner den populære kryptovaluta med den hollandske tulipanboble i 1600-tallet.

I en ny rapport om finansiel stabilitet skriver ECB, at stigningen i prisen på bitcoin nu overgår andre »finansielle bobler« som sydhavsboblen og tulipanboblen – to af de mest spektakulære bobler i verdenshistorien.

Tulipanen kom til Europa fra Det Osmaniniske Rige i midten af 1500-tallet. I starten var det primært botanikere og samlere, der interesserede sig for den nye blomst, men i 1630erne begyndte mange almindelige hollændere at handle med tulipanløg.

I takt med den stigende efterspørgsel skød prisen på tulipanløg i vejret, og flere begyndte at spekulere i yderligere prisstigninger. Faktisk steg priserne så meget, at et enkelt tulipanløg på et tidspunkt kunne koste lige så meget som et helt hus.

Da boblen bristede i 1637, blev mange familier ruineret, og Holland blev ramt af et økonomisk tilbageslag.

Sydhavsboblen

Mange økonomer og historikere har sidenhen betegnet den hollandske tulipanboble som verdens første spekulationsboble.

Den anden spekutationsboble, som ECB sammenligner udviklingen i bitcoin med, den såkaldte sydhavsboble, hører også til blandt de mere spektakulære.

Boblen opstod, da mange engelske investorer i 1720 begyndte at spekulere kraftigt i aktier. Især var der stor spekulation med aktier i virksomheden South Sea Company, der blandt andet havde fået eneret af den britiske regering til at drive handel i det spanske Sydamerika.

Med forventningerne om en gylden fremtid blev kursen på aktier i South Sea Company handlet kraftigt op i pris, og mange troede så meget på virksomheden, at de købte aktier for lånte penge.

Mange – heriblandt videnskabsmanden Sir Isaac Newton – endte dog med at tabe store summer, da boblen bristede, og aktiekurserne raslede ned.

Mens ECB sammenligner udviklingen i bitcoin med sydhavsboblen og tulipanboblen, fremhæver banken, at risikoen for, at bitcoin vil komme til at påvirke den finansielle stabilitet, ser ud til at være begrænset.

ECB fremhæver dog også, at de store udsving i kursen gør det »risikabelt« og »spekulativt« at købe bitcoin.

Stort miljøaftryk

Samtidig understreger centralbanken, at bitcoin efterlader et stort aftryk på miljøet, fordi udvinding af bitcoin er baseret på komplicerede og tidskrævende dataprocesser, som kræver særligt udviklede dataanlæg i store centre.

Dette var også årsagen til, at Tesla-topchef Elon Musk for en uge siden meddelte, at det ikke længere er muligt at bruge kryptovalutaen til at købe produkter hos elbilproducenten.

»Vi er bekymrede for den hurtigt voksende brug af fossile brændstoffer til bitcoin-udvinding og transaktioner. Især kulkraft, som har de værste udslip af alle brændstoffer,« skrev Elon Musk på Twitter sidste uge.

Den udmelding har lagt pres på kursen på bitcoin, der også bliver tynget af, at de kinesiske myndigheder har valgt at indføre skrappe restriktioner på brugen af kryptovaluta ved finansielle transaktioner.

De seneste uger er kursen på bitcoin faldet kraftigt, og kryptovalutaen bliver nu handlet til omkring 40.000 dollar. Det er cirka 40 procent lavere end de 64.000 dollar, som bitcoin kostede i midten af april.