Nationalbanken advarer mod høj fart på boligmarkedet – peger på to konkrete tiltag

De hastigt stigende boligpriser vækker bekymring hos Danmarks Nationalbank, der opfordrer politikerne til at overveje to konkrete tiltag.

Nationalbanken overvåger og vurderer den finansielle stabilitet i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Kraftige prisstigninger på boliger får nu alarmklokkerne til at ringe i Danmarks Nationalbank.

For der er tegn på øgede risici i institutternes boligudlån. De danske boligejeres bruttogæld i forhold til indkomst ligger blandt de højeste i verden, og udlånet til boligejerne er fortsat stigende. Endelig har kreditinstitutterne givet flere boligkøbere afdragsfrihed.

Det viser en ny analyse om finansiel stabilitet i Danmark, som Nationalbanken offentligjorde torsdag morgen.

»Den høje fart på boligmarkedet giver anledning til bekymring. Derfor er der grund til at se på en stramning af lånereglerne for at begrænse sårbarheden over for senere boligprisfald. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes,« siger vicedirektør i Nationalbanken Karsten Biltoft.

Endnu en opfordring

Det er kun lidt over en uge siden, at nationalbankdirektør Per Callesen kaldte situationen for »bekymrende« og nævnte en række muligheder til at påvirke udviklingen.

Konkret pegede han i et interview med erhvervsmediet Finans på muligheden for at reducere adgangen til afdragsfrie lån samt fjerne rentefradraget på boliglån.

Desuden betegnede han det som vigtigt at få indfaset en reform af boligskat, som er aftalt politisk, men som indtil videre er udskudt fra 2021 til 2024, fordi der har været en masse knas med at få den indført.

»Det mest effektive og præcise er at få gennemført reformen af boligbeskatningen, fordi den vil ramme der, hvor priserne stiger mest.«

»Derudover kan man diskutere, om det er klogt med forvridende forhold som et rentefradrag i en periode, hvor priserne stiger markant,« sagde Per Callesen til Finans.

Efter en årrække med fald i andelen af realkreditlån uden afdrag er tendensen atter stigende ved udgangen af 2020 og begyndelsen af 2021, viser Nationalbankens seneste analyse.

I 2020 udgjorde afdragsfrie lån lidt under halvdelen af alle nyudlån til højt gældsatte boligejere.

Netop udbredelsen af afdragsfrihed var en af årsagerne til, at finanskrisen ramte Danmark så hårdt i 2008. Det konkluderede blandt andre Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, der stod i spidsen for det såkaldte Rangvid-udvalg, som kulegravede årsagerne til finanskrisen.

Politisk indgreb?

De hastigt stigende boligpriser har også fået alarmklokkerne til at ringe hos Det Systemiske Risikoråd, der med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen overvåger den finansielle stabilitet i Danmark.

Rådet har således tidligere meddelt, at man i forbindelse sit næste møde i juni ventes at henstille til nye tiltag.

»Rådet ser med stigende bekymring på udviklingen og forventer på sit næste møde at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet,« lød det fra Det Systemiske Risikoråd i slutningen af marts.

Både Socialdemokratiet og Venstre har dog afvist at komme med indgreb på boligmarkedet. Begge partier mener, at reformen om boligskatter i 2024 vil være tilstrækkelig til at tøjle de kraftige prisstigninger.

»Vi har ingen planer om indgreb. Renten er lav og har været det i mange år, og noget tyder på, at corona har ført til et skifte i folks præferencer for bolig. De to ting forklarer, hvorfor boligpriserne er stigende,« sagde Christian Rabjerg Madsen, finansordfører hos Socialdemokratiet, i forrige uge til Berlingske.