Politikere pander Nationalbankens boligforslag ned: »Vi har ingen planer om indgreb«

Nationalbanken opfordrer politikerne til at gribe ind over for de hidsige stigninger i boligpriser. Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra landets to største partier.

Socialdemokratiet og Venstre ser ikke nogen grund til at gribe ind over for prisstigningerne på boligmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Boligmarkedet galoperer afsted, men står det til de to største partier på Christiansborg, bliver der ikke pillet ved hverken boligbeskatningen, rentefradraget eller de afdragsfrie lån lige foreløbig.

Både Socialdemokratiet og Venstre afviser at komme med indgreb på boligmarkedet og henviser begge til, at reformen om boligskatter i 2024 vil være nok til at tøjle de stigende boligpriser.

»Hvad angår den konkrete udvikling i boligpriserne, er det klart, at det er noget, vi følger tæt. Selvfølgelig er det det. Men vi har ingen planer om indgreb. Renten er lav og har været det i mange år, og noget tyder på, at corona har ført til et skifte i folks præferencer for bolig. De to ting forklarer, hvorfor boligpriserne er stigende,« siger Christian Rabjerg Madsen, finansordfører hos Socialdemokratiet.

»De seneste måneder har renten på realkreditlån været stigende, og rentestigningerne kan meget vel lægge en dæmper på udviklingen i de store byer. Aftalen om en ny boligbeskatning og ny vurdering i 2024 vil også lægge en dæmper på den aktuelle udvikling,« siger han.

»Vi er ikke bekymrede«

Debatten om de høje priser på huse og ejerlejligheder er taget til de seneste uger. PFAs topchef, Allan Polack, har netop foreslået, at man begynder at beskatte gevinsten ved boligsalg for at gøre det nemmere for de unge at komme ind på boligmarkedet. Nationalbanken har også meldt sig på banen og i et interview med Finans advaret om, at de kraftige prisstigninger er »bekymrende«. Nationalbankdirektør Per Callesen foreslår, at man blandt andet kan kigge på at reducere adgangen til afdragsfrie lån og fjerne rentefradraget på boliglån.

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen deler dog ikke Nationalbankens syn på prisudviklingen.

»Vi er ikke bekymrede for nuværende,« siger han.

»Men vi har en målsætning om, at storbyer som Aarhus og København skal være mulige at bo i for mennesker med almindelige lønninger. Der har vi en politisk udfordring. Det er noget, vi er meget opmærksomme på at få løst,« tilføjer han.

Over de seneste 12 måneder er huse i Danmark i gennemsnit steget 14 procent i pris, mens ejerlejligheder er steget 17 procent. Stigningerne har været størst i København, hvor huse er blevet 29 procent dyrere, og ejerlejligheder er steget 20 procent ifølge data fra Boligsiden.

Sikre tryghed for danskerne

På den anden side af det politiske spektrum er der heller ikke meget appetit på at komme med ændringer på boligmarkedet. Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, udelukker, at partiet vil pille ved rentefradraget og afviser også at justere på de afdragsfrie lån.

Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre

»Jeg kan ikke umiddelbart se, at der skulle være en boble som sådan på boligmarkedet.«


»I forhold til skat og afgifter går vi jo ind for et skattestop, som også rentefradraget er en del af. Det er med til at sikre en tryghed for danskerne, at de kan blive siddende i deres boliger,« siger hun.

»Jeg kan ikke umiddelbart se, at der skulle være en boble som sådan på boligmarkedet, altså at stigningerne ikke er underbygget af den økonomiske udvikling, eller at folk ikke har råd til de boliger, de sætter sig i. Vi har jo strammet op i forhold til låneregler, så der er ikke de samme udfordringer som før finanskrisen, hvor folk lånte til boliger, de egentlig ikke havde råd til at afdrage på,« tilføjer hun.

Et farvel til afdragsfrihed?

Hos Det Konservative Folkeparti afviser medlem af finans- og skatteudvalget Rasmus Jarlov også at ændre på rentefradraget. Til gengæld holder han døren åben for at kigge nærmere på at begrænse de forskellige lånetyper, herunder de afdragsfrie lån.

»Vi vil gerne diskutere lånereglerne, men vi vil ikke sige »ja« til det lige på stående fod. Det kan være, at det gør det endnu værre for nye boligkøbere, som så får endnu sværere ved at komme ind på boligmarkedet. Så det er heller ikke sikkert, at det er løsningen,« siger han.

I forhold til de nuværende priser på boligmarkedet, kan han godt følge Nationalbankens bekymring uden dog at være lige så foruroliget.

»Jeg er nok ikke lige så bekymret, som Per Callesen er. Men det er da en samfundsudvikling, man skal holde øje med,« siger han.

»Det er jo nogle gange sådan, at man kan få øje på et problem, uden at man nødvendigvis har en løsning, som man synes er acceptabel, og for os er det ikke acceptabelt, at man skal begynde at lave skattestigninger. Så jeg må nok erkende, at markeder ikke altid er til at styre, og vi kan ikke diktere, hvad tingene skal koste altid i vores samfund. Så mens jeg godt kan være bekymret over udviklingen, må jeg også sige, at jeg synes, at gode og retfærdige løsninger er svære at få øje på,« tilføjer Rasmus Jarlov.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, er enig i De Konservatives linje – at beholde rentefradraget, men at kigge nærmere på afdragsfriheden. Han foreslår at begrænse, hvor meget af lånet der kan være afdragsfrit, men understreger, at partiet ikke har lagt sig fast på en konkret løsning.

»Grundlæggende er det jo kun sundt, at man har lån, hvor man afdrager på gælden. På den anden side kan man komme i en situation tættere på pensionsalderen, hvor det ikke giver mening at spare mere op i huset, hvor et afdragsfrit lån giver rigtig god mening,« siger han.

»Det er decideret uansvarligt«

Hos Enhedslisten er finans- og skatteordfører Rune Lund helt enig med Nationalbanken. Både hvad angår bekymringen om prisstigningerne og at udfase rentefradraget og de afdragsfrie lån.

»Jeg er særdeles bekymret over den boligboble, vi ser. Det skaber ulighed, det gør det svært eller umuligt for mennesker med almindelige og lave indkomst at bo i de større byer, og de stigende boligpriser udgør en potentiel risiko for stabiliteten i vores finansielle system,« siger han.

»Jeg er glad for, at Nationalbanken nu melder sig så klart på banen. Foreløbigt sidder både Nicolai Wammen og Simon Kollerup på deres hænder og gør ingenting. Det er decideret uansvarligt. Jeg vil derfor nu endnu en gang rejse sagen over for regeringen. Vi bliver nødt til at handle inden vi risikerer, at udviklingen kommer ud af kontrol,« siger Rune Lund.