Jobfesten brager derudad: Sådan får vi ekstra arbejdskraft til at holde den kørende

Beskæftigelsen satte ny rekord i august. Her får du en række bud på, hvordan vi kan holde jobfesten kørende med ny arbejdskraft.

Beskæftigelsen i Danmarik når nye højder. Vi har bedt en række økonomer om at give deres bud på, hvor en øget beskæftigelse kan komme fra. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Kan jobfesten fortsætte i femte gear? Det er er langt fra sikkert, men hvis vi går ud i alle kroge af det danske arbejdsmarked, er der stadig mere arbejdskraft at hente.

Stort set samtlige prognosemagere mener, at fremgang i beskæftigelsen vil fortsætte de kommende år, men spørgsmålet er, hvor den ekstra arbejdskraft skal komme fra.

Svarene kræver, at man dykker ned i en række tal for det danske arbejdsmarked. For selv om udviklingen i beskæftigelsen har været til en ren guldmedalje siden efteråret 2013, er der lidt malurt i bægeret.

Samtidig er der nogle reformer, som gerne skulle virke og give mere beskæftigelse.

Berlingske Business har talt med professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann, samt Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, om, hvor den ekstra arbejdskraft til at holde opsvinget kørende skal komme fra.

Rigtig mange arbejder deltid

Bag den flotte beskæftigelsesrekord ligger, at rigtig mange arbejder deltid. De seneste tal fra Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at 25 pct. af de beskæftigede er på deltid.

Derved er der umiddelbart en pæn øgning i beskæftigelsen, hvis flere kommer op på fuld tid, men spørgsmålet er, hvor mange der er på deltid, fordi de ønsker det og hvor mange, der er på tvunget deltid.

Som tidligere beskrevet i Berlingske Business er der herudover 196.000 danskere, som gerne vil arbejde flere timer. Hvis de alle får opflydt deres ønsker, vil det svare til en ekstra beskæftigelse på 53.000 personer.

Flere står uden for

En stor del af årsagen til den rekordhøje beskæftigelse er udenlandsk arbejdskraft. Hvis man ser på andelen af danskere i arbejde, halter vi stadig efter tiden før finanskrisen.

Det er beskæftigelsesgraden, som måler, hvor mange danskere mellem 16 år og 64 år, der er i arbejde. Hvad angår beskæftigelsesgraden er vi endnu ikke på rekordhøjtniveau. Da det toppede før finanskrisen, var det næsten 72 pct. af danskerne i den arbejdsdugelige alder, som var i beskæftigelse.

Tilbage i maj var det tilsvarende tal 70,1 pct. Tallet findes ikke nyere.

For at få beskæftigelsesgraden endnu højere op skal vi have flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Ligeledes er de unges tilknytning til arbejdsmarkedet ikke helt så stor, som den var før finanskrisen. Det kan blandt andet skyldes, at flere tager længere uddannelser.

Vi får højere folkepensionsalder

Fra næste år stiger alderen for folkepensionen fra 65 år til 65,5 år. Det vil give en fremgang i beskæftigelsen, hvis der sker det samme som dengang, man hævede alderen for efterlønnen. Det fik flere af seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det samme skal gerne ske, når man hæver pensionsalderen, og det kan give en fremgang i beskæftigelsen på måske 20.000 personer.

Reformen har den fordel, at mange af de ældre er i beskæftigelse og umiddelbart kan fortsætte i job. Økonomer har peget på, at det er ikke sikkert, at vi får samme effekt som ved den forhøjede alder for efterløn, da de økonomiske incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet ikke er helt så god for denne gruppe.

Alderen for efterlønnen bliver i 2019 ligeledes sat op fra 63 år til 63,5 år.

Så mange er ledige

Der er stadig 107.000 fuldtids ledige. Før finanskrisen nåede ledigheden bunden i juni 2008, hvor der var 66.578 personer uden job. Det svarer til en ledighed på 2,4 pct., hvilket også var det laveste.

En tidligere analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening omtalt i Berlingske Business viser, at hvis fremgang i beskæftigelsen fortsætter i uforandret tempo kan ledigheden komme ned på 66.000 i 2020. Det er de fleste økonomer enige om, at dansk økonomi ikke kan klare.

Men der er stadig ressourcer tilbage at hente blandt de ledige. Arbejdsgiverne vil gerne have reformer, som skal få de sidste ledige til at søge bredere. Mens fagbevægelsen mener, at det primært handler om opkvalificering.

Udenlandsk arbejdskraft

En stor del af fremgangen i beskæftigelsen efter finanskrisen stammer fra udenlandsk arbejdskraft. Hele 44 pct. af stigningen i beskæftigelsen siden 2013 komme fra udenlandsk arbejdskraft.

Flere økonomer mener, at vi uden den udenlandske arbejdskraft var rendt ind i en overophedning på arbejdsmarkedet.

For at sikre en fortsat tilstrømning og en øgning af den udenlandske arbejdskraft til Danmark, vil regeringen gøre det lettere for virksomheder at få udlændinge til Danmark fra landene uden for EU. Det vil Dansk Folkeparti og Sociademokraterne dog ikke være med til.

De mener, at virksomhederne først og fremmest skal tage af de ledige danskere.

Danskere på kanten

En af de helt store fordele ved, at det går godt på det danske arbejdsmarked, er, at det kan være med til at trække flere af de danskere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet i job. Det kan være personer på kontanthjælp, personer med nedsat erhvervsevne og lignende. Det er usikkert, hvor meget ekstra arbejdskraft der kan komme herfra.