Søger du efter et godt nyt job? Hvis det er tilfældet, kan det være en fordel at flytte til enten København, Vallensbæk eller Aarhus. Det er de tre kommuner i Danmark, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden finanskrisen.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den store talfabrik har set på, hvordan det er gået med antallet af lønmodtagere i landets kommuner i perioden fra 1. kvartal 2008 og frem til 1. kvartal i år.
Og det er kommunerne omkring Hovedstaden, der vinder jobkapløbet. Syv ud af ti af de kommuner, hvor antallet lønmodtagere er steget mest, ligger omkring København med Københavns Kommune helt på toppen.
Siden 2008 er antallet af lønmodtagere i København vokset med 21,4 pct. Der er kun tre jyske kommuner på top ti-listen, og det er Aarhus på tredjepladsen samt Aalborg og Horsens, der ligger henholdsvis nummer ni og ti.
Vækstcentre er afgørende
Direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard påpeger, at udviklingen er et udtryk for den urbanisering, vi har set i de sidste 100 år, hvor folk flytter tættere og tættere sammen.
Men selv om lønmodtagerne i høj grad har samlet sig i og omkring hovedstaden samt Aarhus, er der ikke tale om en kamp mellem landets to største byer på den ene side og resten af landet på den anden, mener Kent Damsgaard.
»Vi kan ikke gå imod urbaniseringen, men for at sikre, at Danmark ikke bliver trukket skævt, skal vi skabe nogle vækstcentre over hele landet. Erhvervslivet skaber masser af nye job, men de skaber dem der, hvor der er mennesker. Alle byer med over 20.000 indbyggere er vokset og har øget beskæftigelsen,« siger Kent Damsgaard.
»Omkring byer som Slagelse, Vejle og Viborg kommer der masser af nye job. Omegnskommunerne oplever derimod tilbagegang, men det, som er afgørende, er, at der ikke er ret langt til det nærmeste vækstcenter,« siger Kent Damsgaard og fremhæver, at danskerne derved sagtens kan bo i en omegnskommune, men arbejde i eksempelvis Vejle.
Der skal bygges flere boliger
På listen fra Danmarks Statistik kan man se, at det er i kommunerne Lolland, Ærø, Læsø og Struer, der har været den største nedgang i antal lønmodtagere.
Opgørelsen er lavet på baggrund af, hvor folk bor og ikke nødvendigvis, hvor de arbejder. Men cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg fremhæver i lighed med Kent Damsgaard, at det både er lønmodtagerne og jobbene, der er flyttet mod de større byer.
»Det skyldes en generel urbaniseringstrend, men også en forskydning i erhvervsstrukturen, hvor det især er servicesektoren og oplevelsesøkonomien, der oplever vækst. Netop disse erhverv er dominerende i de større byer,« siger Bo Sandberg,
Omkring byer som Slagelse, Vejle og Viborg kommer der masser af nye job.Direktør i Dansk Industri, Kent Damsgaard
»Der er tilmed en dobbelt urbanisering i gang. Flyttemønstrene går ikke kun mod de store universitetsbyer, men også til regionale vækstcentre som Hillerød, Køge, Kolding og Silkeborg,« siger Bo Sandberg, der påpeger, at udviklingen er kommet for at blive, og derfor er det afgørende, at der bliver bygget flere studieboliger i universitetsbyerne, og at udbuddet af boliger i byerne kan følge med efterspørgslen for at modvirke bobletendenser på boligmarkedet.
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted mener, at faren ved udviklingen er, at folk i job klumper sig sammen i byerne, mens folk uden job flytter ud af byerne.
»Det kan give problemer for sammenhængskraften. Man risikerer at få store befolkningsgrupper uden for byerne, som bliver bange for globaliseringen og den teknologiske udvikling,« siger Erik Bjørsted.
»Deres ultimative svar kan være, at så lukker vi ned for globaliseringen og stemmer på nogle politikere, som vil beskytte vores job,« siger Erik Bjørsted og påpeger, at det er noget af den udvikling man har set med Donald Trump som præsident i USA og med Brexit i Storbritannien.
