Fem dage efter nytårsaften går Jyske Banks topchef, Anders Dam, til tasterne.
I det forgange år 2017 var han optimistisk, men når bankdirektøren kigger ind i 2018, er han endnu mere optimistisk på dansk økonomis vegne.
»Igen i år baseres min optimisme alene på vore kunders nuværende og forventede aktivitetsniveau samt deres økonomiske sundhed,« skriver Jyske Bank-direktøren på Twitter 5. januar.
I dag – næsten ti måneder senere – har han ændret mening.
»Det ser ikke så lyst ud, som det gjorde for et år siden. Ingen ved, hvad handelskrigene kommer til at medføre. Der er politisk uro i Sverige, Tyskland og Storbritannien med Brexit. Der er gældskrise i Italien, stigende renter i USA, og fra nytår er det slut med Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram. Så der er en række ting, der trækker i en anden retning i konjunkturforløbet,« siger Jyske Bank-bossen til Berlingske.
Dermed lægger han sig på linje med topcheferne i Danske Bank og Sydbank, der også ser stor uro på den globale økonomiske scene. Der er dog uenighed om, hvilken betydning den globale ustabilitet får for den hjemlige økonomi.
»Jeg forventer ikke, at usikkerheden forbundet med handelskrig, Brexit og Italien får en stor effekt på vores grundlæggende økonomi på den korte bane. De kan dog have en effekt i forhold til aktiviteten på de finansielle markeder,« lyder vurderingen fra Danske Banks fungerende topchef, Jesper Nielsen.
Handelskrigen kan virkelig være en fare imod det opsving, vi har. Men derudover ser jeg ikke nogen umiddelbar grund til, at opsvinget skulle dø.Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank
Den økonomiske tillid daler
Danske Bank-direktøren er i det hele taget langtfra lige så sortsynet som sin jyske kollega, når det kommer til udviklingen i den danske økonomi. Direktøren forklarer, at hans syn på den økonomiske udvikling det kommende år er nogenlunde det samme, som det var for et år siden.
»Vi fortsætter med vækstrater, som ikke er superstore. Jeg er sådan set optimistisk nok på både dansk økonomi og Danske Banks vegne,« siger Jesper Nielsen.
Han bemærker desuden, at særligt én indikator for den økonomiske udvikling er begyndt at pege i en anden retning end før:
»Vi kan se, at prisudviklingen på boligmarkedet i de store byer er en smule afmattet, men det er måske sundt for økonomien,« siger Jesper Nielsen.
Antallet af solgte københavnske ejerlejligheder er i tredje kvartal eksempelvis faldet med 21 pct. i forhold til sidste år, mens lejlighedspriserne ligefrem faldt i sommer.
Jyske Banks Anders Dam er derimod som nævnt vendt på en tallerken fra at have være optimistisk til at være pessimistisk. Udover den politiske uro og stigende renter peger han på de tillidsparametre, som industrien ruller frem med.
»Og de er altså nedadgående. Jeg ser ikke den økonomiske afbøjning som alvorlig endnu, men der er en eller anden form for opbremsning i gang – specielt i udlandet, som også slår igennem herhjemme. Vi begynder selv at have nedskrivninger på grund af afbøjninger i konjunkturerne,« siger Anders Dam.
Anderledes end før krisen
I Europa har opbremsningen i temperaturmålingerne været med til at sætte spørgsmålstegn ved, om dette er en større vækstnedgang. Indtjeningen ser fortsat fornuftig ud i de europæiske virksomheder, men alligevel er frygten for yderligere afdæmpning af væksten blomstret op på det seneste.
»Generelt kommer virksomhederne med fornuftige resultater, men når jeg kigger ind i 2019, ser det anderledes ud,« siger Anders Dam.
Frygten for, hvad der kan ske, har fået investorerne til at løbe væk i panik. Globale aktier havde i oktober den værste måned siden 2012. USAs præsident, Donald Trump, har været med til at skabe yderligere usikkerhed, og ifølge Sydbanks topchef, Karen Frøsig, er den amerikanske præsident en utilregnelig faktor.
»Donald Trump kan jeg simpelthen ikke forudsige. Han er en risiko, som vi lige pludselig nu her begynder at se noget af effekten af – også på det danske marked. Der er ting, der begynder at stoppe op som følge af handelskrigen eksempelvis. Den kan virkelig være en fare imod det opsving, vi har. Men derudover ser jeg ikke nogen umiddelbar grund til, at opsvinget skulle dø,« forklarer Karen Frøsig.
Store dele af dansk økonomi er båret af privatforbruget, og indtil finanskrisen i 2008 så man et meget højt privatforbrug og en meget høj gældsætning hos privatpersoner. Men det har vi ifølge Karen Frøsig ikke set efter finanskrisen.
»Det er, som om folk faktisk for en gangs skyld har lært noget af en krise. Når jeg besøger folk, har de ikke lige fået et nyt køkken, nyt badeværelse eller ny bil. Det skete op til den sidste krise. Men ikke nu. Privatpersoner og virksomheder er blevet en smule gældsforskrækkede,« siger Sydbank-topchefen.
