Den danske jobfest er ligeglad med corona og restriktioner. Nye job vælter frem til danskerne, og det i et tempo der ikke er set tidligere. Men sammen med glæden over de nye tal kommer også en opfordring til at få bremset jobfesten på ét punkt.
Mere præcis steg beskæftigelsen med 74.100 personer i 2021 forhold til året før, og vi er dermed kommet ud af coronakrisen med raketfart. Der er tale om den gennemsnitlige årlige beskæftigelse, og fremgangen er den største, der indtil nu har kunnet måles.
Den overgår den hidtidige rekord fra 2007 med 7.600 personer.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Heri kan man se, at beskæftigelsen i december steg med 5.000 personer. Det er en noget mindre fremgang end de foregående måneder, men det ændrer ikke ved, at 2021 er blevet et rent guldår. Men hvor længe kan det vare ved, for der er snart ikke flere ressourcer at tage af for de danske virksomheder?
»Det koster allerede massive summer på den økonomiske vækst, og i værste fald kan det starte en løn- og prisspiral, som kan føre til en overophedning af arbejdsmarkedet og dansk økonomi. Det er vi dog heldigvis fortsat et stykke fra, og derfor bør man i dag primært glæde sig over, at vi har et så bomstærkt arbejdsmarked, som vi har,« siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
Stort behov
Samlet set havde vi i december 2021 en beskæftigelse på 2.916.486 personer, hvilket er rekord.
På arbejdsgiversiden glæder Dansk Erhverv sig naturligt nok også over udviklingen, men herfra kommer også et klart budskab til regeringen. For Berlingske har Dansk Erhverv gravet dybere i tallene fra Danmarks Statistik, og de viser, at den offentlige beskæftigelse siden december 2019 er steget med 50.000 personer, svarende til en stigning på 5,7 procent.
Så stor en fremgang er ikke set siden 80erne, påpeger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
»Den markante fremgang i den offentlige beskæftigelse skal et stykke hen ad vejen ses i sammenhæng med det ekstraordinært store behov for arbejdskraft til coronarelaterede aktiviteter, herunder blandt andet testning, vaccineudrulning og smitteopsporing med videre,« siger Tore Stramer:
»Det er dog ikke hele forklaringen, da der ligeledes har været en markant stigning i den offentlige beskæftigelse inden for forvaltning og service samt generelle offentlige tjenester. Vi har derfor også været vidne til en både bred og omfattende fremgang i den offentlige beskæftigelse.«
Han fremhæver, at coronakrisen går kraftigt på hæld, og regeringen bør bruge det som anledning til at få skåret i antallet af offentligt ansatte.
»Det kræver et hårdt sigte, da erfaringerne viser, at det typisk er nemmere at hyre end at afskedige i den offentlige sektor,« siger Tore Stramer.
Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen påpeger, at Danmark før corona havde den næsthøjeste andel af offentligt ansatte blandt 37 OECD-lande.
»S-regeringen lægger op til at reducere den offentlige beskæftigelse med blot 16.000 personer frem mod 2023. Det er alt for lidt, og konsekvensen bliver, at coronakrisen er blevet brugt til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse,« siger Mads Lundby Hansen.
»Det er dyrt for de offentlige finanser, og det er dyrt for private virksomheder, der får sværere ved rekruttere arbejdskraft. En ekstra offentlig ansat er lig med en færre privat ansat. Under Corona er den offentlige beskæftigelse vokset med markante 34.000 personer og min anbefaling er at reducere den offentlige medarbejderstab med et tilsvarende antal det kommende halvandet år. Det vil frigøre arbejdskraft til den private sektor,« siger CEPOS-cheføkonomen.
Naturlig afdæmpning
Går man lidt videre med tallene, kan man også se nogle klare beviser på, hvor kraftigt opsvinget har været. I forhold til lige før den første nedlukning i 2020 er der i dag lige over 115.000 flere danskere i job, og der er fremgang på mere eller mindre alle fronter.
Selv i den meget kriseramte oplevelsesindustri er det blevet lysere tider. Inden for hoteller og restauranter er der i dag flere i job end før coronakrisen.
Flere økonomer fremhæver i deres kommentarer i lighed med Søren Kristensen og Tore Stramer, at de gode tider for det danske arbejdsmarked har gjort, at manglen på arbejdskraft er rekordhøj i stort set alle brancher.
Spådomme for i år går på en mere afdæmpet jobfest, men dog alligevel en pæn fremgang.
Det tror man også på i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), men her frygter man ikke, at det ender med en al for brat afslutning på opsvinget på grund af mangel på arbejdskraft.
»Det er helt naturligt, at vi går lidt ned i gear. Jeg er stadig fortrøstningsfuld. Det ekstra personale, der har været ansat inden for sundhed til test, og de personer, som har været ansat for at få gang i hjælpepakkerne, vil blive frigjort til den private sektor, når vi ser lidt frem,« siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE.
»Det samme gælder de podere, der har været ansat privat,« siger han.
