Danmark styrer mod global rekord i offentligt ansatte

Før coronakrisen satte ind, var der i Danmark 143 offentligt ansatte pr. 1.000 indbyggere, viser ny opgørelse. Det er steget siden, og det sætter den heftige debat om mangel på hænder i det offentlige i et helt nyt lys, mener cheføkonom.

Sygeplejerskerne strejkede for at få mere i løn, men de vil også gerne have flere kolleger. En ny opgørelse viser dog, at vi i Danmark ligger meget godt til med antallet af offentligt ansatte. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sygeplejersker løber stærke end aldrig før, og politifolk vælter sig i overarbejde. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark ligger helt oppe i toppen globalt, hvad angår antallet af offentligt ansatte. I de rige landes samarbejdsklub OECD er der kun ét land, som har flere offentligt ansatte i forhold til befolkningens størrelse end Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra OECD, der vel at mærke stammer fra lige før, vi blev ramt af coronakrisen. Opgørelsen sætter spørgsmålet om virksomhedernes mangel på arbejdskraft i et helt nyt lys. Kan vi skaffe hænder nok i de kommende år, for både det private og det offentlige mangler medarbejdere?

Listen over antallet af offentligt ansatte kom midt i december. Den viser, at vi i Danmark har 143 offentligt ansatte pr. 1.000 indbyggere. Kun nordmændene har flere. På de næste pladser kommer Sverige og Finland, så det må siges, at den nordiske velfærdsmodel skaber mange offentligt ansatte.

Der er langt ned til Schweiz, som ligger i bunden af listen.

Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen mener, at opgørelsen sætter debatten om mangel på hænder i det offentlige i et helt nyt lys.

»Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er det land i OECD, der har næstflest offentligt ansatte pr. indbygger. Samtidig er der en heftig debat om mangel på penge og hænder i daginstitutioner, folkeskolen, ældresektoren, sundhedssektoren mv. For mig er det en indikation af, at man har for svært ved at prioritere i den offentlige sektor,« siger Mads Lundby Hansen, som mener, at opgørelsen indikerer, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem flere penge og bedre service.

»En analyse fra de økonomiske vismænd viser for eksempel, at flere penge til gymnasier ikke giver bedre resultater. Tilsvarende har vismændene fundet, at flere ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke påvirker børnenes efterfølgende skoleresultater med videre,« siger Mads Lundby Hansen.

Skærper kampen

Antallet af offentligt ansatte har været kraftigt stigende under coronakrisen, og det har flere gange givet anledning til en hed diskussion. Blandt andet har Dansk Erhverv været ude og kræve, at antallet af offentligt ansatte bliver skåret ned med 10.000 personer, så det kommer ned på niveauet fra før coronakrisen. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har også været meget kritisk.

Ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse fra regeringen står beskæftigelse til at stige med 79.000 personer i år. Heraf er de 59.000 i den offentlige sektor og 20.000 i den private. I det kommende år regner regeringen fortsat med en solid stigning i den private beskæftigelse, mens den regner med et dyk på 3.000 personer for det offentlige.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er ikke i tvivl om, at udviklingen skærper kampen om arbejdskraften.

»Den offentlige beskæftigelse har haft mærkbar flyvehøjde under coronakrisen. Den offentlige beskæftigelsesstigning er dog primært fokuseret omkring den sidste halvdel af 2020 og første halvdel af 2021. Og egentlig er den faldet lidt de seneste måneder,« siger Jeppe Juul Borre.

»Den er dog stadig markant løftet og ligger på rekordhøje niveauer. Med det aktuelle pres på arbejdsmarkedet er der ingen tvivl om, at det offentlige bidrager til presset ved at have kastet sig med ind i kampen om de ledige hænder gennem det seneste halvandet års tid og uden nogen nævneværdig tilbagetrækning siden,« siger Jeppe Juul Borre.

Der er travlhed på testcentrene, og det har medvirket til markant flere offentligt ansatte under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Meget vanskeligt at måle

Vender vi blikket mod lønmodtagersiden, er dens tilgang til antallet af offentligt ansatte en lidt anden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lavede i foråret 2019 en analyse, hvor det blev konkluderet, at den offentlige sektor herhjemme er på den største slankekur i mange år.

Det blev begrundet med, at antallet af ansatte i den offentlige sektor, målt i forhold til antal danskere, er det laveste i over 35 år, og antallet af arbejdstimer i det offentlige, målt pr. dansker, er ligeledes det laveste i over 35 år.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted frygter, at færre ansatte vil give en dårligere offentlig service. Blandt andet fordi der bliver stadig flere ældre og flere børn i de kommende år, og det vil være med til at lægge pres på den offentlige sektor.

I modsætning til den liberale tænketank CEPOS og arbejdsgiverne mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, at den offentlige sektor herhjemme er på slankekur. Det skaber bekymring hos AE, fordi der bliver flere ældre og flere børn de kommende år. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen mener dog ikke, at man entydigt kan komme til den konklusion.

For det store problem er, at det er uhyre vanskeligt at måle, hvilket serviceniveau i det offentlige vi har og gerne vil have. Den samme service kan godt fås med færre ansatte, hvis produktiviteten i det offentlige stiger. Men væksten i produktiviteten i det offentlige er meget svær at måle.

»Når man debatterer, hvor store menneskelige ressourcer, der er til stede i det offentlige, siger det ikke noget om, at vi får den offentlige service, som politikerne gerne vil have. Det, at der er færre ansatte og bliver arbejdet færre timer, siger i sig selv ikke noget om serviceniveauet i det offentlige. Problemet er, at vi ikke har noget mål for, hvad serviceniveauet er. Bredt set over den offentlige sektor er det meget svært at lave et simpelt mål for, hvad der bliver leveret,« sagde Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske i foråret 2019.