Inflationsspøgelset hænger over USA og Europa – men Danmark skøjter lige forbi

Inflationen stiger i USA og Europa, hvor enorme stigninger i råvarepriser og højere lønninger er med til at sende forbrugerpriserne i vejret. Men i Danmark faldt inflationen i juli og er blandt Europas laveste.

Prisen på blandt andet tømmer er banket i vejret efter coronagenåbningerne, og sammen med store stigninger på andre råvarer presser det producentpriserne op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inflationen kommer.

Sådan har advarslen lydt fra økonomer og finansfolk, siden verden genåbnede efter corona, og særligt materialemangel og en eksplosion i råvarepriser har de seneste måneder vakt bekymring. I USA er inflationen allerede steget til 5,4 procent – det højeste niveau siden 2008 – mens den i Tyskland er kravlet op til 3,1 procent.

Men så er der Danmark. Selvom vi oplever de samme stigninger i råvarepriser, producentpriser og mangel på arbejdskraft som resten af den vestlige verden, skøjter vi i øjeblikket uden om den høje inflation. I juli faldt inflationen i Danmark til 1,7 procent fra 1,9 procent i juni, mens den steg i EU. Trækker man de mere volatile dele som benzin og cigaretter ud af ligningen, landede kerneinflationen helt nede på 0,8 procent.

»Inflationsfortællingen er en helt anden i Danmark, og det slår typisk mindre igennem her end i andre dele af verden. Hvis du ikke kører bil og ikke ryger, så er det småt med, hvad du ser til inflation i Danmark,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

»Det er anderledes herhjemme, fordi materialepriserne ikke fylder lige så meget som i for eksempel USA. I Danmark fylder lønninger, husleje og skat langt mere i forbrugerpriserne, så derfor er vi ikke ligeså følsomme overfor prisstigningerne. Et godt eksempel er benzin. Når oliepriserne stiger, slår det langt mere igennem i USA, fordi de ikke har lige så store skatter på det,« forklarer hun.

Den perfekte storm for højere priser

Det seneste års tid er særligt råvarepriserne braget i vejret. Jernmalm, tømmer og kobber har alle slået rekorder, mens oliepriserne er steget over 30 procent siden nytår. De voldsomme stigninger skyldes flere ting. For det første lukkede coronapandemien store dele af det globale produktionsapparat ned i 2020, og derfor har udbuddet været mindre. For det andet kom der pludselig en enorm, global efterspørgsel i kølvandet på genåbningerne, fordi alle rystede restriktionerne af sig stort set samtidigt.

Den store efterspørgsel på alt fra elektronik til byggematerialer blev yderligere forstærket af, at forbrugerne havde masser af kontanter, og regeringer og centralbanker kastede historisk mange penge efter økonomien. Det skabte samlet et kæmpe økonomisk opsving. Kombinationen af massiv efterspørgsel og et lille udbud er et skoleeksempel på, hvad der skaber højere priser.

Dertil kommer, at der har været knas på de internationale transportmarkeder, hvilket har pustet til materialemanglen. Enhver, der har forsøgt at renovere sit hus eller købe ny cykel, vil kunne nikke genkendende til det problem.

Helt vild materialemangel

De store stigninger i materialer har også ført til, at producent- og importpriserne har taget et hop. I Danmark steg producentpriserne for eksempel 12 procent i juli, hvilket var den største stigning siden september 2008. Samtidigt tog importpriserne sit største hop nogensinde og fik et niprocent nøk opad. Det er samme tendens, man ser i resten af Europa og USA.

Det betyder, at virksomhedernes omkostninger til indkøb er blevet væsentligt højere. I sådan en situation kan virksomhederne, lidt forsimplet, vælge at gøre to ting: De kan sende regningen videre til forbrugerne. Eller de kan æde de ekstra omkostninger selv. Det første skaber inflation. Det sidste lægger pres på indtjeningen.

I USA har flere store virksomheder allerede hævet priserne på deres varer, herunder verdens næststørste kødproducent Tyson Foods. Her sagde direktøren for nylig, at omkostningerne aldrig er steget så hurtigt før, og han har svært at ved følge med inflationen.

»Én ting er, at du som virksomhed har lyst til at hæve dine priser, fordi priserne på verdensmarkedet stiger. Noget andet er, om du føler, at du kan gøre det. Det er et spørgsmål om konkurrence, især på sådan noget som dagligvarehandel. Dér er der hård konkurrence herhjemme. Så i Danmark er det typisk noget, man som virksomhed selv absorberer, hvis man ikke regner med, at det fortsætter på lang sigt,« siger Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.

Og netop tidshorisonten er det helt store spørgsmål i øjeblikket. Bider de høje producentpriser sig fast, og tvinger inflationen op i Danmark? Eller stilner det af, når det værste coronaefterslæb har lagt sig?

»Man kan godt blive bekymret, når man kigger fremad. Når man ser på tallene for materialemangel i industrien, ser det helt vildt ud. Materialemanglen har aldrig været så høj, heller ikke i årene op til finanskrisen. Så det er noget særligt,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Lønforhøjelser i vente

Hos Sydbank vurderer cheføkonom Søren Kristensen, at vi ikke har set toppen af inflationen endnu. Han forklarer, at der ofte går lidt tid, før de højere omkostninger bliver sendt videre til forbrugerne, så den voldsomme stigning i producentpriserne kan man læse som et forvarsel for højere inflation i fremtiden. Sydbanks prognose lyder på, at inflationen i Danmark henover efteråret stiger til over to procent og derefter bider sig fast lidt under to procent. Derudover forventer han, at lønningerne vil stige cirka tre procent det næste år.

»Vi ser konturerne for højere inflation i fremtiden. Vi ser meget udbredt mangel på arbejdskraft lige nu, som ikke kun er i byggeriet, men i hele den danske økonomi. Noget af det skyldes selvfølgelig, at alle er åbnet på samme tid, men jeg tror, at en hel del af det vil vare ved et godt stykke tid endnu. Det vil sætte gang i højere lønvækst herhjemme, og mon ikke virksomhederne vil have held med at skubbe noget af det videre i form af højere priser,« siger Søren Kristensen.