Børsbarometer: Nu holder aktieinvestorer vejret – forsvinder den store »sukkerskål« snart?

Der er ingen vej uden om det – inflation bliver et kæmpe tema på finansmarkedet til efteråret. Det kan tvinge centralbankerne til at fjerne sukkerskålen, men er aktierne klar til det?

Aktiehandlere i hele verden går et uforudsigeligt efterår i møde. Hvis inflationen bider sig fast på høje niveauer, kan det få store konsekvenser for renter og aktier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at det ikke er det mest ophidsende tema, men vi bliver nødt til at tale om den kæmpe elefant i rummet på finansmarkedet: Stigende inflation.

Selvom både økonomer og centralbanker forsøger at nedtone det som »midlertidigt«, er der efterhånden så mange pile, der peger i den retning, at det ikke kan ignoreres. Dagligt kommer der nye påmindelser om, at priserne banker i vejret, og dermed tegnes konturerne for et usikkert efterår. Måske ikke så meget herhjemme, hvor inflationen i juli faldt til 1,6 procent, men i den grad i USA, hvor man er begyndt at se markant opadgående lønpres og højere materialeomkostninger for virksomhederne.

Tag for eksempel den amerikanske storbank J.P. Morgan. Den har netop hævet lønningerne for sine førsteårs analytikere til 100.000 dollar fra 85.000. Det er en stigning på knap 18 procent. Det skaber inflation. Der er også fødevaregiganten Tyson Foods. Her sagde CEOen tidligere på ugen, at de bliver nødt til at hæve priserne, fordi deres udgifter stiger så voldsomt. Det er også inflation.

Og hvis man da manglede flere beviser, kom den amerikanske National Federation of Independent Business i tirsdags med sin månedlige rapport, der viste, at 49 procent af virksomhederne har problemer med at besætte ledige job. Knap 40 procent har derfor hævet lønningerne som modsvar, mens 27 procent planlægger at hæve dem over de kommende måneder.

Regningen for de højere lønsedler vil 44 procent af virksomhederne sende videre til forbrugerne gennem højere priser. Her skal vi helt tilbage til 1980erne for at finde et lige så højt tal ifølge Sydbank. Det skaber eddersparkeme også inflation.

Alt det kommer selvfølgelig, efter at det amerikanske »kongetal« i sidste uge tog alle på sengen og viste overraskende stærk jobvækst i juli. Dertil kommer præsident Joe Bidens gigantiske infrastrukturpakke, hvor 550 milliarder dollar den kommende tid bliver drysset ud over den amerikanske økonomi. Hvis man var i tvivl om, at det amerikanske opsving kører på skinner – trods deltavarianten og det stigende smittetal – bør den tvivl altså være temmelig dybt begravet nu.

Tid til en voksensnak med aktiemarkedet

Og hvorfor så al den snak om inflation i en aktieklumme? Fordi det er så vigtigt for, hvad den amerikanske centralbank – Federal Reserve – kommer til at gøre de kommende måneder. Også selvom vi sidder i Danmark og har vores renter styret af Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Federal Reserve udstikker kursen for verdens største aktiemarked, verdens største obligationsmarked og verdens største valuta – dollaren. Hvad Federal Reserve gør, smitter med andre ord af på hele verden, inklusive det danske aktiemarked og de danske renter. Vi så allerede danske statsrenter stige og danske aktier falde i sidste uge, da arbejdsløshedsrapporten slog alle forventninger.

Kommer der mange flere af ovenstående eksempler, kan Federal Reserve ikke sidde dem overhørige og bliver derfor nødt til snart at have en voksensnak med markedet om, hvornår den ultralempelige pengepolitik skal rulles tilbage.

Måske får vi allerede første hint ved det store, årlige centralbankmøde i Jackson Hole 26.-28. august. Sker det, skal markedet for alvor til at finde ud af, hvordan det vil håndtere et farvel til et årtis pengeregn fra centralbankerne.

De store opkøbsprogrammer og rekordlave renter har nemlig været en kæmpe drivkraft bag de seneste ti års aktiefest, ikke mindst opturen i kølvandet på coronakrisen. Problemet er bare, at det har vist sig, at det er utroligt svært at rulle stimulansen tilbage.

Sidst den amerikanske centralbank forsøgte, gik det sådan her: I 2018 var banken godt i gang med at sætte renterne op til mere »normale« niveauer og neddrosle sine obligationsopkøb. Markedet syntes, at det nok gik lige lovligt stærkt, og i efteråret 2018 endte det i en større korrektion. Amerikanske aktier havde tilmed deres dårligste december siden 1931.

At fjerne sukkerskålen er altså ikke noget, der hitter hos investorerne. Derfor al den snak om inflation.

Trekantdramaet er i gang

Men hvorfor er investorerne så ikke gået i panik endnu over den stigende inflation? På grund af de to andre store temaer i øjeblikket: Deltavarianten og genåbning/stærke regnskaber. Markedet kan som helhed ikke beslutte sig for, hvilken historie det skal læne sig op af, og derfor er vi også i den spektakulære situation, at de forskellige aktivklasser på finansmarkederne handler på deres helt egen historie. Det er usædvanligt. Normalt er investorer på tværs af aktier, valuta, råvarer og obligationer nogenlunde enige om, hvad der er det overordnede tema.

Bekymringer over den nye coronavariant har skabt frygt for, at det økonomiske opsving vil tabe fart. Det er den historie, oliemarkedet har lagt sig op ad. Prisen på en tønde Brent-råolie er faldet otte procent den seneste måned – ud fra tesen om at lavere økonomisk vækst skaber lavere efterspørgsel på olie.

Deltavarianten har også fået nogen til at spekulere i, at Federal Reserve måske alligevel ikke vil stramme pengepolitikken til efteråret. Det perspektiv er der også flere aktieinvestorer, der køber, og derfor har de valgt at lægge sig i aktier, der klarer sig godt, når renterne er lave. Herunder det danske eliteindeks (C25) og amerikanske it-aktier i Nasdaq-indekset.

Omvendt har forventningen om netop strammere pengepolitik indlejret sig i valuta- og obligationsmarkedet. Dollarindekset er blevet styrket over tre procent siden slutningen af juli, mens amerikanske statsrenter også er begyndt at stige.

Slutteligt er der de kanonstærke regnskaber, der har hjulpet til at skubbe aktieindeks i både USA og Europa til nye højder. Storbanken Goldman Sachs tror, at virksomhedernes stærke coronacomeback vil fortsætte og har derfor hævet sit kursmål for både det amerikanske S&P 500-indeks og det paneuropæiske Stoxx Europe 600.

Banken forventer nu, at S&P kan stige seks procent inden nytår, mens europæiske aktier har en ti procents optur foran sig. Goldmans analytikere tror særligt på de europæiske banker, energi- og råvareselskaber. Stik imod for eksempel en anden storbank, Bank of America.

Så hvem har ret i dette store trekantdrama af markedskræfter? Det finder vi måske ud af henover et formentligt turbulent efterår. Nyd turen.