Centralbankerne er alt for letsindige over for inflation

Der har på det seneste været meget fokus på flaskehalse i de globale forsyningskæder, som har skubbet inflationen i vejret. Men bredere strukturændringer i økonomien er langt vigtigere. Og det er foruroligende, så tilbageholdende centralbankerne er over for inflationsfaren.

Centralbankerne er alt for letsindinge i forhold til deres massive opkøb af aktiver og risikoen for inflation, skriver den tyske økonom Otmar Issing. John MacDougal/AFP/Ritzau Scanpix

Efter mange år med lav inflation er priserne nu steget nærmest over en bred kam i de seneste måneder. Energi og råvarer fører an, primært på grund af flaskehalse i forsyningerne efter nedlukningerne.

Men hvis man opfatter flaskehalsene som midlertidige, hvilket burde betyde, at inflationen snart falder tilbage igen, er der også andre faktorer, som spiller ind. Og de peger ikke den vej.