Kongetallet – den amerikanske jobrapport – tog fredag de fleste analytikere på sengen og viste overraskende stærk jobvækst i USA.
Rapporten for juli viste, at arbejdsløsheden dykkede til 5,4 procent fra 5,9 procent, mens der blev skabt 943.000 nye job. Det var langt bedre end forventningen om en arbejdsløshedsprocent på 5,7 og 870.000 nye job.
»Det er et meget stærkt tal, der understreger, at det amerikanske genåbningsopsving kører på skinner på trods af deltavarianten og stigende smittetal. Faldet i ledigheden er langt større end forventet og er faktisk ekstra stærkt, fordi arbejdsstyrken også steg ganske markant. Det er præcis, hvad der er nødvendigt for, at opsvinget ikke skal tilsande i mangel på arbejdskraft,« siger Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør på Berlingske Business.
Styrket dollar
Finansmarkedet reagerede da også med det samme på de stærke tal. Dollaren skød i vejret, mens renterne på både amerikanske og danske statsobligationer steg. Den tiårige amerikanske rente hoppede til 1,29 procent, det højeste niveau siden 26. juli. Reaktionen er et udtryk for, at markedet nu i videre udstrækning forventer, at den amerikanske centralbank vil begynde at stramme pengepolitikken.
På aktiemarkedet dykkede Danmarks eliteindeks, C25, en procent, mens futures for det IT-tunge amerikanske Nasdaq Composite Indeks faldt 0,4 procent. Begge indeks er følsomme over for højere renter, og derfor også nogen af dem, der bliver hårdest ramt ved udsigten til en opstramning fra centralbanken.
»De finansielle markeder har de seneste uger lullet sig i søvn i forhold til Federal Reserves vilje til at begynde rejsen tilbage mod en mere normal pengepolitik. Derfor bliver de taget på sengen, når amerikansk økonomi viser styrke,« siger Ulrik Harald Bie.
»Jobrapporten betyder også, at danske boligejere skal vænne sig til, at renterne vil kravle opad over de kommende måneder efter at være faldet i sommer,« tilføjer han.
Siden begyndelsen af coronakrisen har de globale centralbanker – herunder især den amerikanske og europæiske – pumpet milliarder af dollar og euro ud i finansmarkedet for at sikre stabilitet under pandemien. Samtidig har de holdt renterne rekordlave, herunder i negativt territorium i Europa og Danmark.
De aggressive pengepolitiske stimuli i kombination med regeringernes hjælpepakker har imidlertid pustet til inflationen. I USA er inflationen over fem procent, hvilket er langt over centralbankens målsætning.
»Det er tydeligt, at der er et markant opadrettet pres på lønningerne i USA. I fritid og fornøjelser samt detailhandlen ligger lønningerne nu 13 procent højere end i begyndelsen af 2019. I industrien og byggeriet er lønningerne otte til ni procent højere. Der er altså et ganske markant lønpres, hvilket øger risikoen for en mere langstrakt periode med høj inflation. Derfor kan den første renteforhøjelse i USA sagtens komme tidligere end foråret 2023, der lige nu er centralbankens eget sigtepunkt,« siger Ulrik Harald Bie og tilføjer:
»Det betyder også, at chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, vil annoncere en nedtrapning af de store obligationskøb på 120 milliarder dollar om måneden – enten ved det globale centralbankmøde i Jackson Hole senere i august eller senest ved næste møde i centralbanken i september.«
Jackson Hole mødet finder sted 26. til 28. august.
Også politisk er der stor opmærksomhed om de amerikanske jobtal og centralbankens fremtidige beslutninger.
»Der må være stor lettelse i Det Hvide Hus, for præsident Biden er under alvorligt pres fra Republikanerne på grund af den høje inflation, der æder almindelige amerikaneres købekraft. Nu kan Biden pege på, at der bliver skabt mange nye job, og at lønstigningerne er på vej op. Det er vigtigt for at skrive en anden økonomisk fortælling i de kommende måneder, hvor deltavarianten også skabe hovedbrud,« siger Ulrik Harald Bie.
