Her er regeringens nye udspil: Vil give milliarder til erhvervslivet

Med 22 konkrete erhvervs- og vækstinitiativer vil regeringen styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Regeringen præsenterer sit erhvervs- og iværksætterudspil hos virksomheden Trustpilot i København onsdag den 30. august 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Lavere aktieskat, en udvidet forskerordning og et nyt investorfradrag. Det er blot et par af overskrifterne i VLAK-regeringens 22 nye erhvervs- og vækstinitiativer, der skal styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Regeringen forventer, at udspillet vil give et varigt provenutab på to mia. kr. om året.

Regeringens udspil består af 22 nye af initiativer inden for fire hovedoverskrifter: »Iværksætteri og aktiekultur«, »digitalisering og nye forretningsmodeller«, »lavere omkostninger for borgere og virksomheder« samt »globalisering.«

Som reglerne er i dag beskattes aktiegevinster op til 51.700 kroner om året med 27 pct., mens større gevinster beskattes med 42 pct. Den grænse vil VLAK hæve til 100.000 kr. Initiativet medfører en reduktion af den marginale aktieindkomstskat på 15 pct.-point fra 42 til 27 pct. for personer med aktieindkomst mellem 52.900 kr. og 100.000 kr., skriver regeringen i udspillet.

Samtidig foreslår regeringen, at det skal være muligt for virksomheder med under 50 medarbejdere og en omsætning på under 75 millioner kroner at udbetale op til 100 procent af lønnen i medarbejderaktier på favorable skattevilkår.

Konkret foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder, fra 2019 til 2022 får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til i størrelsesordenen 200.000 kr. med en skatteværdi på 30 pct. Fra 2023 kan halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. fradrages med en skatteværdi på 30 pct. Skattelempelsen kan dermed udgøre op til ca.30.000 kr. i årene 2019-22 og ca. 60.000 kr. fra 2023 og frem.

»Vi vil have virksomhederne til at blive i Danmark. De rejser kapital på det anden side af Øresund, fordi kapitalmarkedet ikke virker nær så godt herhjemme,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Investorfradraget minder om et forslag kom Dansk Folkeparti med i partiets store erhvervspolitiske udspil, der blev præsenteret i foråret.

Derudover vil regeringen lave en ny svensk inspireret aktiespare­konto. Konkret lægges der op til, at op til 500.000 kr. vil kunne indsættes på en særlig konto, der udelukkende beskattes ud fra, hvor stor aktie­beholdningen er. Årligt vil papirerne på kontoen blive beskattet med 1,25 pct.

Har du 100.000 kr. stående på din aktieskattekonto, vi du altså årligt skulle betale 1.250 kr. i skat.

Inden for digitaliseringsområdet præsenterer regeringen en ny strategi for Danmarks digitale vækst og en strategi for deleøkonomi.

Under overskriften »globalisering« foreslår regeringen et højere skattefradrag for forskning og udvikling (FoU), en vækstpakke for Life Science og en udvidelse af DIS-ordningen til søfolk op offshore specialskibe.

Konkret vil regeringen øge det nuværende fradrag for forskning- og udviklingsaktiviteter fra 100 pct. til 110 pct.  Derudover afsætter regeringen en pulje på 30 mio. kr. til særskilte initiativer, som kan løfte Life Science.

Samtidig vil regeringen nu udvide den såkaldte forskerskatteordning, så den gælder syv år frem for fem år som i dag. Det skal ske ved at ved at hæve forskerskatten fra 26 til 27 pct. for de pågældende medarbejdere.

»Vi har kunnet se, at muligheden for at tiltrække nøglemedarbejdere på en lav beskatning har været afgørende for virksomheders succes og udvikling. Nu går vi skridtet videre, så man kan være i Danmark op til syv år,« siger finansminister Kristian Jensen (V).

Endelig indeholder regeringens udspil en række mindre tiltag, der skal forbedre vilkårene for erhvervsliv. Eksempelvis foreslår regeringen at lavere takster på Storebæltsbroen og en afskaffelse af nøddeafgiften.

»Vi har en række mærkelige særafgifter her i landet. Et af de første vi tager fat i , er den berømte nøddeafgift, der giver bøvl for danskerne og virksomheder. Der er et kompliceret system for om det er cashewnødder, mandler eller ristede,« siger  økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA).

OPDATERES