Det bliver et ordentligt greb i lommen for regeringen, når 100.000 ukrainske flygtning kommer til landet for at søge beskyttelse. Indhugget i de offentlige finanser vil være omkring ti milliarder kroner om året, viser nye beregninger.

Den regning kommer oveni, at vi netop har været gennem en coronakrise, hvor vi har brugt mange milliarder kroner på hjælpepakker. Men økonomer kommer alligevel med en beroligende melding om den nye store regning. Der er råd til den, selv om den kan slå den danske økonomi lidt ud af kurs.

Det er den liberale tænketank CEPOS, der har regnet på, hvad det koster at få de mange flygtninge til landet. Udgangspunktet for beregningerne er regeringens lovforslag om ukrainerne, der handlede om, at der vil komme 20.000 flygtninge til landet, og at det ville koste lidt over to milliarder kroner.

Senere er det kommet frem, at det nok nærmere er 100.000 flygtninge, der vil komme fra Ukraine. Det gør prisen en hel del højere.

»I 2023 finansieres godt en tredjedel af udgifterne via ulandsrammen. S-regeringens støttepartier som Enhedslisten og De Radikale har meddelt, at de har svært ved at acceptere denne finansieringsform, hvis udgifterne stiger yderligere, hvilket regeringen nu lægger op til. Hvis der således ikke tages yderligere midler fra ulandsrammen, kan den offentlige saldo svækkes med op til otte til ti milliarder kroner,« siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

»Det er min vurdering, at udgifterne ikke mærkbart vil svække den langsigtede finanspolitik, da der er tale om midlertidige udgifter. Regeringens finanspolitiske råderum påvirkes heller ikke, da der er tale om midlertidige udgifter,« siger Mads Lundby Hansen.

De skal have et sted at bo

De ti milliarder kroner er de direkte udgifter, der er forbundet med modtagelsen af de mange flygtninge. Det er eksempelvis udgifter til indkvartering, integrationsydelse, danskundervisning og grundtilskud til kommunerne, når de modtager flygtninge. Det er også boligstøtte, børnecheck og børnetilskud.

Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, mener også, at regningen for de mange ukrainske flygtninge vil være af midlertidig karakter, og det er derfor, der er råd til dem.

»Der er ikke noget akut problem for de offentlige finanser. Systemet er indrettet sådan, at der er uforudsete engangsindtægter og uforudsete engangsudgifter. Det her er en engangsudgift på samme måde som håndteringen af coronakrisen med hjælpepakkerne. Det ændrer ikke på noget, for vi har stadig en kæmpe stor buffer,«  siger Las Olsen.

Han understreger dog, at det langtfra er ensbetydende med, at det vil være uden betydning for danskerne og den danske økonomi at bruge de mange milliarder.

»Det er stadig voldsomt mange penge, men de offentlige finanser er i denne sammenhæng i virkeligheden det mindste problem,« siger Las Olsen og fortsætter:

»Når det offentlige bruger flere penge vil det stimulere økonomien. Det er ligegyldigt, om det er penge, man tager et andet sted fra, eller om finansiering sker via større underskud.«

»Det vil sætte skub i økonomien og skabe behov for arbejdskraft. Flygtninge skal have noget undervisning, og deres børn skal have undervisning og et sted at bo. Der er noget, som kræver arbejdskraft. Det vil skabe en yderligere stramning i forhold til et i forvejen stramt arbejdsmarked,« siger Las Olsen.

Der kommer ti gange så mange

Netop når det gælder mangel på arbejdskraft kan det vise sig, at de mange flygtninge kan give et plus til den danske økonomi. Trods krigen og stigende usikkerhed for de danske virksomheder viser nye tal, at der stadig brug for flere hænder i virksomhederne.

Det understreger nye tal fra Danmarks Statistik. Heri kan man se, at 42 procent af industrivirksomhederne i melder om mangel på arbejdskraft i marts. I byggeriet er det 43 procent og i servicevirksomhederne 42 procent.

Her kan ukrainerne gå ind og udfylde nogle huller.

Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der i januar i år 8.342 ukrainske statsborgere, som arbejdede i Danmark.

Spørgsmålet er så, om vi kan få de mange ukrainere i arbejde, når der kommer ti gange så mange, og når de kommer som flygtninge.

Forskningsprofessor i Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt understreger, at det bestemt ikke er nogen nem øvelse, og han advarer mod, at vi er for optimistiske.

»De ukrainere, som allerede er i landet, er kommet for at arbejde. Det er noget andet, når de kommer som flygtninge,« siger Jacob Nielsen Arendt.

»Vi har over 15 år modtaget omkring 1.000 personer, som har været forfulgte og er flygtet fra tidligere sovjetrepublikker. De kommer fra forhold, som ligner de ukrainske, men har efter to år stadig kun en beskæftigelsesfrekvens på 15 procent. Vi står over for en meget gunstig situation på arbejdsmarkedet, men der er grund til at sænke forventningerne, når man ser de tal,« siger Jacob Nielsen Arendt.

»Efter seks til syv år er rigtig mange af dem i arbejde, men det tager tid at etablere sig i et nyt land,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Men han fremhæver, at der også er forhold, som kan gøre det nemmere at få de mange ukrainere i job.

»På den ene side har vi ikke modtaget flygtninge fra Ukraine før, og det er nyt, at det i høj grad er kvinder og børn, der kommer først. Men på den anden side har kvinder fra Ukraine et højt uddannelsesniveau og en høj arbejdsmarkedsdeltagelse,« siger Jacob Nielsen Arendt og fortsætter:

»Herudover er kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet meget højt. Den ligger på omkring 60 procent. Det er meget højere, end hvis man sammenligner med lande som eksempelvis Syrien og Afghanistan.«

En meget større opgave

Han understreger samtidig, at integrationen af de mange tusinde flygtninge på det dansk arbejdsmarked bliver en kæmpeopgave, der vil lægge voldsomt pres på jobcentrene.

»Det er en helt anden skala, end vi tidligere har set. Tilbage i 2015 og 2016 fik vi omkring 10.000 syriske flygtninge om året, men den her opgave er mange gange større. Man kan næsten altid finde de her barokke eksempler med personer, som er ledige og virksomheder, som mangler hænder. Men det med at matche de to ting, der ikke altid så let,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Viljen til at få de mange tusinde ukrainere i job hurtigst muligt er bestemt til stede. Der er blandt andet indgået et partnerskab mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter, Kommunernes Landsforening og Dansk Regioner, der skal få fordrevne ukrainere i job.

Det er suppleret med en jobguide på ukrainsk.

Mads Lundby Hansen fra CEPOS er dog ikke voldsomt optimistisk. Han fremhæver, at gevinsterne ved at få ukrainerne i job i høj grad også afhænger af, hvor længe de bliver i landet. I den sammenhæng fremhæver Mads Lundby Hansen, at den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, har sagt, at vi ikke skal skabe forhold, der får ukrainerne til at blive her resten af livet.