Danskernes hemmelige skat var kun et mulehår fra ny rekord i 2021 – se, hvor mange milliarder den indbragte

Det er uhyre vanskeligt for regeringen at forudse, hvor stor indtægten bliver fra skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing. Nye tal viser, at 2021 var et nyt stort fejlskøn fra regeringens side.

Regeringen skovler penge ind. De offentlige finanser overraskede positivt med et overskud på næsten 58 milliarder kroner i 2021. Det skyldes blandt andet, at skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing blev langt højere, end regeringen havde regnet med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den bliver kaldt danskernes hemmelige skat, fordi det er uhyre få danskere, som overhovedet opdager, at de betaler den. Men hvert år giver den et ganske anseeligt beløb til statskassen. Det var også tilfældet i 2021, til trods for at store dele af året var præget af corona.

Der er tale om skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing, også kaldet PAL-skatten. PAL-skatten udgør 15,3 procent af pensionsafkastet, og den indbragte i 2021 hele 63,1 milliarder kroner til statskassen. Det er et beløb, som kun er et mulehår fra den hidtidige rekord, der stammer tilbage fra 2019. Dengang indbragte PAL-skatten 63,4 milliarder kroner.

Det er Danmarks Statistik, der har udsendt nye tal for de offentlige finanser i 2021. Tallene viste, at der var et overskud på de offentlige finanser på 58,7 milliarder kroner i 2021. Året før var der et minus på 4,3 milliarder kroner.

Stort set alle økonomer kalder resultatet for 2021 for ganske imponerende, da den danske økonomi var lukket ned det meste af foråret.

Men generelt har rigtig mange ting overrasket positivt i 2021, hvor regeringen endte med at have langt færre udgifter end beregnet og samtidig langt flere indtægter. Og skatten på danskernes pensionsafkast var en af de ting, der gav lange flere penge i kassen, end regeringen havde regnet med.

Da regeringen kom med Økonomisk Redegørelse i december sidste år lød buddet, at PAL-skatten ville indbringe 35,8 milliarder kroner i 2021.

»Danskerne mærker ikke umiddelbart, at de betaler skat af deres pensionsafkast, fordi det bliver trukket automatisk på deres pensionsopsparinger. Men der bør være et mere overordnet fokus på det enorme bidrag, som pensionsskatten udgør for vores samfund,« siger administrerende direktør for F&P, Kent Damsgaard.

Et godt eller dårligt aktieår

Som tidligere beskrevet i Berlingske er indtægterne fra danskerne pensionsafkast en af de ting, som det er sværest for regeringen at forudse på forhånd. Hvor store indtægterne bliver afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. I gode aktieår kommer det et højt afkast på danskernes pensionsopsparing, og det giver staten en meget høj PAL-skatteindtægt.

Det modsatte gør sig gældende i dårlige aktieår, men det er naturligt nok uhyre svært at forudse, om et givent år bliver et godt eller dårligt aktieår.

Beregninger fra pensionsselskabet Velliv fra januar i år viste, at staten siden 2003 har fået 543,3 milliarder kroner ind på danskernes PAL-skat. Det var samlet set 326,8 milliarder kroner mere, end skiftende regeringer løbende har budgetteret med.

Bliver det et godt eller dårligt år for aktierne? Svaret på det spørgsmål er helt afgørende for, hvor store indtægter regeringen får fra skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing. Men det er uhyre svært at forudse, om det bliver et godt eller dårligt aktieår, og siden 2003 har regeringen lavet et fejlskøn på næsten 330 milliarder kroner på indtægterne fra PAL-skatten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix.

Vellivs beregninger var lavet på baggrund af regeringens daværende skøn for PAL-skatteindtægten fra 2021, som lå på 35,8 milliarder kroner ind for 2021. Men som beskrevet ender PAL-skatten for 2021 med at lægge hele 63,1 milliarder kroner i statskassen. Det samlede fejlskøn for pensionsskatten siden 2003 ryger derfor op på 354,1 milliarder kroner.

F&P fremhæver, at PAL-skatten over de seneste ti år i gennemsnit har indbragt 39 milliarder kroner om året.

Siden 2003 har PAL-skatten i kun fire år givet under ti milliarder kroner i indtægter til statskassen. Det drejer sig om 2003 og årene under finanskrisen, 2007, 2008 og 2009.

En meget svær øvelse

Cheføkonom i Velliv Jens Christian Nielsen forstår godt, at det er en uhyre svær øvelse for regeringen at forudse indtægterne fra PAL-skatten.

»Det er vanskeligt at spå præcist om PAL-skatten. For det første fordi pensionssektoren nu forvalter næsten 5.000 milliarder kroner, så selv et forholdsvis beskedent fejlskud for afkastet kan betyde mange milliarder kroner mere eller mindre i skatteprovenu. Og for det andet er det ret vanskeligt at spå om afkastet,« siger Jens Christian Nielsen.

»Ud over at have en god fornemmelse for de finansielle markeder, kræver det indsigt i pensionsselskabernes investeringsstrategier, og hvordan de håndterer den løbende markedsudvikling,« siger Jens Christian Nielsen.

Beskatningen af afkastet af pensionsformuerne blev første gang indført helt tilbage i 1984. PAL-skatten, som den ser ud i dag, blev indført i år 2000 med virkning fra 2001, hvor satsen udgjorde 15 procent. Efterfølgende blev satsen hævet til de nuværende 15,3 procent. med finansloven for 2012.