Vil aktierne stige eller falde i løbet af i år? Det kan det være uhyre svært at spå om. Det må ikke mindst finansminister Nicolai Wammen (S) sande. For de svingende aktiekurser er årsagen til, at regeringen år efter år skyder helt forkert, når den skal forsøge at forudsige, hvor meget danskerne kommer til at betale i skat af afkastet på deres pensionsopsparing.
Og det er ikke småpenge, der er tale om. Danskerne betaler hvert år 15,3 procent i PAL-skat af afkastet på deres opsparing til pension. I de gyldne år på aktiemarkederne kommer der et meget højt afkast, og skatten ender med at skæppe rigtig godt i statskassen.