Her er 100 mia kr., som skal trylle dansk økonomi gennem coronakrisen – men vi skal turde bruge pengene

Udbetaling af op til 100 milliarder af de indefrosne feriepenge er bare et af de mange forslag til, hvordan vi kan få mere gang i danskernes forbrug under coronakrisen. Det kan der sagtens blive brug for, fremhæver tidligere og nuværende overvismand.

Vil danskerne storme ud og bruge penge, når storcentre, cafeer og restauranter igen får lov til at åbne? Det er meget afgørende for dansk økonomi. Her er tomme restauranter i storcenteret Fisketorvet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Danskerne har omkring 900 milliarder kr. stående på deres bankbøger, men alligevel er forbruget nærmest gået i koma under coronakrisen. Danskerne skal derfor have en hjælpende hånd til at sætte mere gang i forbruget, når den danske økonomi langsomt åbner mere op.

Den hjælpende hånd kan være en del af den nødhjælp, som skal sikre, at coronakrisen ikke sender den danske økonomi ned i et alt for dybt hul, som det vil tage flere år at kravle op af. Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan man forsøger at hjælpe forbruget i gang.

Dele af forbruget er dykket betydeligt, selv om det ikke er alle butikker, som skal holde lukket. Det gælder eksempelvis salg af tøj og ikke mindst sko. En ny opgørelse fra Dansk Bank viser, at omkring halvdelen af danskernes privatforbrug er enten hårdt eller meget hårdt ramt af nedlukningen.

Spørgsmålet er, om en større åbning af økonomien er nok til at sætte gang i forbruget igen, eller om der skal mere til.

Både overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard samt tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer mener, at der bliver brug for et skub til danskernes forbrug og den danske økonomi, når landet åbner mere op.

»Når vi ser længere frem, begynder der at tone sig et billede frem af, at det er en mere bredt funderet nedgang i vores forbrug. Det kan gøre det relevant at bruge en ekspansiv finanspolitik, men det skal være et tiltag, som har et kort aftræk og virker hurtigt. Det kan eksempelvis være forslaget med at udbetale danskernes feriepenge,« siger Carl-Johan Dalgaard, der understreger, at en ekspansiv finanspolitik i form af skattelettelser nok ikke vil være så effektiv under de nuværende forhold. En alt for stor del af skattelettelserne risikerer at gå til opsparing, og så har de ingen virkning på forbruget.

»Det er i lavindkomstgrupperne og hos de unge, at der er størst mulighed for et øget forbrug. Men de grupper reagerer ikke på, at en trækprocent bliver sat ned. Det skal være mere synligt for, at det bliver omsat til forbrug,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Nede i kulkæderen

Som beskrevet i Berlingske tirsdag er det foreløbig kun første runde af coronakrisen, som for alvor har ramt dansk økonomi gennem det lavere forbrug. Næste runde kan komme, når eksporten for alvor bliver ramt, fordi stort set alle andre lande har været og er nedlukkede i større eller mindre omfang.

Den anden runde af coronakrisen kan komme til at slå endnu hårdere end den første. For dansk økonomi er det derfor vigtigt at forsøge at holde privatforbruget mest muligt i gang gennem krisen.

Michael Svarer, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet

»Vi skal se på, hvor hårdt økonomien er ramt, når vi for alvor får gang i genåbningen. Det kommer til at afgøre behovet for ekspansiv finanspolitik.«


Michael Svarer fremhæver, at der netop er kommet nye tal fra Danmarks Statistik for det, som hedder forbrugertilliden. Tallene viser, at forbrugernes humør er helt nede i kulkælderen og på niveau med, da det så værst ud i finanskrisen.

»Vi skal se på, hvor hårdt økonomien er ramt, når vi for alvor får gang i genåbningen. Det kommer til at afgøre behovet for ekspansiv finanspolitik. Men der vil sandsynligvis være brug for en ekspansiv finanspolitik. Der er en øget ledighed og fortsat virksomheder, som må dreje nøglen om,« siger Michael Svarer, der ikke umiddelbart vil tage stilling til, hvordan man bedst kan få mere skub i danskernes forbrug.

»Der er rigtig mange måder, man kan gøre tingene på. Der er kommet vel i omegnen af 100 forslag til, hvordan man får mere gang i økonomien. Det at rangordne, hvad der er bedst, er svært. Virkningerne af de enkelte forslag har embedsmandsværket så meget styr på, at det kan de sagtens rådgive regeringen om. Om regeringen så efterfølgende vælger det rigtige, er en anden sag,« siger Michael Svarer.

Masser af nye job

Dansk Erhverv har mange virksomheder, der er ramt af nedgangen i forbruget. Derfor har organisationen udarbejdet et katalog over, hvordan vi bedst får gang i danskernes forbrug. Kataloget rummer blandt andet forslag om, at de indefrosne feriepenge udbetales, om etableringen af en forbedret boligjob-ordning, samt gratis kørsel over Storebæltsbroen og gratis færgeoverfart til småøer

De mange forslag til at sætte skub i forbruget har fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, til at regne på, hvor meget valuta i form af ekstra beskæftigelse, vi får for pengene. AE har specielt set på de indefrosne feriepenge.

Det drejer sig om omkring 100 milliarder kr., som kommer til at stå indefrosset hos virksomhederne fra 1. september på grund af den nye ferielov. Dem skal danskerne have udbetalt, den dag de går på pension. Men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er gået sammen om et forslag, der går på, at regeringen skal give virksomhederne et lån, så danskerne kan få de mange milliarder udbetalt allerede til efteråret, uden at det dræner virksomhedernes likviditet.

Hvis danskerne efterfølgende ender med at bruge 60 pct. af de udbetalte penge, vil det øge beskæftigelsen med 26.500 personer over et år. Hvis vi skruer endnu mere op og bruger 80 pct., vil det give job til 35.500 danskere i løbet af et år.

Det vil nogenlunde svare til det antal job, der blev skabt under de gode år under jobfesten, der kørte fra efteråret 2013 og frem til coronakrisen.

Analytiker i AE Sofie Holme Andersen fremhæver, at udbetaling af feriepengene vil ligne det tiltag, man tog under finanskrisen med udbetaling af SP-bidraget. Det var en særlig pensionsopsparing, som danskerne skulle indbetale til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP.

»Det er klart, at tiltaget med feriepengene kræver, at man tror, at folk vil gå ud og bruge pengene. Det så vi, at de gjorde dengang med SP-pengene. De kom et stykke inde i finanskrisen, men hvor det stadig så ret slemt ud, og de gav en ganske god effekt med et ekstra forbrug,« siger Sofie Holme Andersen.

Lidt optimisme

I Danske Bank holder man meget tæt øje med, hvordan det går med danskernes forbrug under coronakrisen. Det sker i høj grad ved at se på udviklingen i kundernes kortforbrug.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er enig i, at det kan blive nødvendigt med en form for hjælp til forbruget, når vi er længere med genåbningen af den danske økonomi. Louise Aggerstrøm Hansen udtrykker dog en smule optimisme.

»Selv om det ser rigtig skidt lige nu, så ser det bedre ud, jo længere vi kommer hen i april. Med nedlukningen af Danmark gik det kun den forkerte vej, men nu kan danskerne begynde at se, at det går den rigtige vej med mere åbning af økonomien. Det gør usikkerheden mindre, og det er godt for privatforbruget og økonomien,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der understreger, at uanset hvad der sker, har lukningen af Danmark gjort, at der er en masse forbrug, som er gået tabt, og det kommer ikke igen.

»Det kan godt være, at man lige er gået til frisør, fordi det igen er blevet muligt, men så går man ikke en ekstra gang til frisøren igen i næste uge,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.