Danmark bløder i første runde af coronakrisen – men anden runde kan slå endnu hårdere

Ledigheden skyder i vejret i USA. Det er et af de forhold, Danmark i høj grad vil blive ramt af i anden runde af coronakrisen. Langt over 100.000 arbejdspladser er i spil i næste runde af krisen, lyder vurderinger.

Tomme gader i New York. Den amerikanske økonomi er hårdt ramt af coronakrisen. Det vil danskerne for alvor også komme til at mærke i næste runde af krisen. Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har ramt danskerne og den danske økonomi uhyre hårdt, og ingen ved endnu, hvor slemt det vil blive. Nu banker anden runde af krisen på døren, og den kan give et langt hårdere slag til den danske økonomi.

I første omgang har vi høj grad været ramt, fordi blandt andet cafeer, restauranter og storcentre har været lukkede, og fordi vores privatforbrug er styrtdykket.