Helt nye tal afslører milliardgevinsterne ved genåbningen – se, hvor gevinsterne er størst

En helt nyt notat fra Finansministeriet til Folketingets partier viser, hvor der er de største økonomiske gevinster ved at åbne samfundet. Notatet understreger, hvor mange milliarder der er på spil, når forhandlingerne om genåbningen indledes torsdag eftermiddag. Samlet set koster nedlukningen ti milliarder kroner om måneden, viser notatet. Dansk Erhverv mener, at prisen for nedlukningen er højere.

Et helt ny notat viser, at åbning af de sidste dele af detailhandlen som eksempelvis storcentre vil give en ganske solid økonomisk gevinst. Notatet er en del af grundlaget for de forhandlinger om genåbningen, som regeringen og det øvrige folketing skal have torsdag eftermiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der er milliarder af kroner på spil, når statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige partiledere mødes torsdag eftermiddag til forhandlinger om genåbningen af den danske økonomi. Et helt nyt notat fra Finansministeriet viser, hvor de største økonomiske gevinster kan hentes: Det drejer sig om restauranter, cafeer med videre og derefter detailhandlen.

Hvis man åbner for de to brancher, vil det give en effekt på landets samlede produktion i form af BNP på henholdsvis 2,5 milliarder kroner om måneden og 2,1 milliarder kroner om måneden. Det er de to brancher, der ifølge notatet giver de suverænt største gevinster. Der er mere præcist regnet på, hvad det koster at holde de enkelte brancher lukket i forhold til det, som kaldes den normale situation.

Samlet set koster nedlukningen 9,7 milliarder kroner på BNP hver måned, viser notatet.

Der er tale om beregninger, som både tager højde for de direkte og indirekte effekter af nedlukningen af de forskellige brancher og virksomheder. Hvor stor gevinst, der er ved at åbne de enkelte brancher, afhænger naturligt nok i meget høj grad af, hvor store de enkelte brancher er, og hvor meget de fylder i økonomien.

»Tilsammen anslås det med betydelig usikkerhed, at en række inddæmningstiltag og afledte effekter på turismeorienterede erhverv som hoteller, luftfart og rejsebureauer kan have en negativ effekt på den økonomiske aktivitet i omegnen af fem procent af det normale BNP-niveau. Det svarer til omtrent ti milliarder kroner om måneden,« hedder det i notatet.

Heri kan man ligeledes se, at virkningen af åbningen af barer, værtshuse samt diskoteker er noget mindre. Hvis man åbner for spillesteder med stående publikum, vil det give en effekt på 400 millioner kroner på BNP hver måned.

I notatet bliver det samtidig slået fast, at beregningerne forudsætter, at genåbningen af den danske økonomi »er forenelig med kontrol med smitten, og hvor aktiviteten på hvert område forudsættes at kunne vende tilbage til stort set normale tilstande

Det går hurtigt

Det var lige før jul, at den anden nedlukning af den danske økonomi blev annonceret. Nedlukningen har naturligt nok ramt rigtig hårdt, og der har været stort pres på regeringen for at begynde at genåbne, fordi smittetallene er meget lave. Endnu vides det ikke, hvad forhandlingerne ender med. Flere af partier har meldt ud, at det i høj grad handler om eksempelvis skolerne. De er ikke med i beregningerne.

Ligeledes bliver det understreget i notatet, at i det omfang, at hjemmearbejde påvirker BNP, så er det heller ikke taget med.

Danske Bank har for Berlingske været i gang med at foretage lignende beregninger.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, mener, at tallene fra regeringen ser meget realistiske ud.

»Man kan også sige det på den måde, at hvis man tager alt det, som er lukket ned, skal det gerne kunne forklare hele det tab, vi har haft i den danske økonomi. Det passer nok meget godt med, at det svarer til fem procent af BNP. Det siger også noget om potentialet ved genåbningen: En stigning i BNP på fem procent. Det er meget, og hvis det er noget, som man kan få på kort sigt, så svarer det til en virkelig, virkelig høj vækst,« siger Las Olsen, der dog har et forbehold.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

»Erfaringerne fra sidste år viser, at når man åbner, får man en del af det tabte tilbage meget hurtigt, men ikke det hele. Man begynder ret hurtigt at gå til frisør, men man begynder ikke at gå ekstra til frisør.«


»Erfaringerne fra sidste år viser, at når man åbner, får man en del af det tabte tilbage meget hurtigt, men ikke det hele. Man begynder ret hurtigt at gå til frisør, men man begynder ikke at gå ekstra til frisør. Derudover er der hele rejsedelen. Det tager længere tid. Fordi vi åbner den danske økonomi op, så vender turisterne ikke bare tilbage,« siger Las Olsen, der fremhæver, at det nok ser meget trægt ud, når det gælder eksempelvis erhvervsrejser og messer.

»Det er ikke bare lige at knipse med fingrene, men det er bestemt realistisk, at en stor del af gevinsten ved åbningen kommer hurtigt, og at det hele kommer tilbage i løbet af et år eller to. Det vil først og fremmest få en hurtig og stor effekt på økonomien, hvis man kan åbne resten af detailhandlen og restaurationsbranchen. Sidste forår var det kun storcentrene, som var lukkede, og det havde en meget stor effekt, da de blev åbnet,« siger Las Olsen.

Dansk Erhverv fremhæver i en kommentar til beregningerne fra Finansministeriet, at omkostningerne ved nedlukningen er en del højere. Dansk Erhverv mener, at restriktionerne koster omkring 15 milliarder kroner om måneden.