Eksperten fra finanskrisen med skræmmende tal: Coronakrisen kommer til at koste hver dansker 90.000 kroner, og prisen stiger

Der er store forskelle på finanskrisen og coronakrisen. På vej ind i den nuværende krise var økonomien i balance, og det kan vi bruge til at komme hurtigere ovenpå igen, men en vigtig betingelse skal være opfyldt – nemlig at vaccinerne kan tæmme sygdommen. Det fremhæver landets førende ekspert fra finanskrisen, Jesper Rangvid.

Professor i finansiering på Copenhagen Business School Jesper Rangvid er eksperten fra finanskrisen. Han fremhæver, at vi har gode muligheder for at komme hurtigere ud af coronakrisen end det var tilfældet med finanskrisen, men det kræver, at udrulningen af vaccinerne kommer til at ske hurtigst muligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Hvert eneste dødsfald er en tragedie«.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) for snart et år siden, da hun lukkede Danmark ned for at få styr på smitten med coronavirus. Med nedlukningen startede Mette Frederiksen i første omgang en mindre hamstring i supermarkederne, og hun sendte samtidig den danske økonomi ud i et frit fald. Milliarderne begyndte at fosse ud af den danske økonomi i tabt produktion og velstand. Og det gør de stadig.

Professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) Jesper Rangvid havde en nøglerolle, sidste gang den danske økonomi blev flået fra hinanden. Det var under finanskrisen, hvor Jesper Rangvid var landets førende forsker og befandt sig helt inde i maskinrummet for at rede trådene ud.

Her i coronakrisen spiller han en lidt mere tilbagetrukken rolle. Han har i stedet koncentreret sig om at regne på, hvor meget den historiske, tunge krise koster danskerne og vores økonomi. Beregninger, der ikke er lavet som et argument for eller mod nedlukningen, men derimod for på pædagogisk vis at fortælle danskerne, hvad coronakrisen koster. Nedlukningerne har en pris.

Endnu mere vigtigt er beregningerne også lavet for at understrege over for regeringen, hvor afgørende det økonomisk set er at få rullet vaccinerne ud i en fart, så vi hurtigst muligt kan komme fri af krisen.

Beregningerne viser, at coronakrisen kommer til at koste et pænt stykke over 500 milliarder kroner, når der både tages hensyn til det økonomiske og det sundhedsmæssige.

»Et af formålene med beregningerne er at vise, hvor utrolig vigtigt det er at få afsluttet den her krise så hurtigt som muligt. Mit budskab var og er, at udrulningen af de her vacciner ikke kan gå hurtigt nok. Jeg synes, at det er frustrerende, at der er både store lande som Storbritannien og USA og små lande som Israel og Chile, der er langt foran os. Det er frustrerende, når det er så omkostningsfuld en krise,« siger Jesper Rangvid, der understreger, at der igen kom meget hurtigt gang i den danske økonomi, da der blev åbnet forrige sommer. Det er vigtigt at huske på.

»Da nedlukningen kom, så vi et ekstremt hurtigt fald på de finansielle markeder og i den økonomiske aktivitet. Det lukkede helt vanvittigt hurtigt ned, men lige så hurtige var vi til igen at gå ud og bruge penge, da det blev muligt. Det er en vigtig lære, når vi kommer ud på den anden side af krisen. Det, som skete sidste sommer, giver håb om, at når vaccinerne bliver rullet ud, kan opsvinget blive ganske kraftigt,« siger Jesper Rangvid, som meget præcist kan huske, hvor han var, da Mette Frederiksen lukkede landet ned for første gang.

»Vi havde haft en lang forskningsdag og var 20 til 25 kolleger, der var ude og spise sammen. Klokken halv ni kom en chokeret tjener med næsten tårer i øjnene og sagde, at de skulle lukke, og derfor var vi nødt til at gå. Det var virkeligt et chok at blive afbrudt på den måde og skulle gå direkte hjem og blive derhjemme. På CBS skulle vi omlægge fra fysisk til online undervisning fra den ene dag til den anden. Det var et kæmpe arbejde,« siger Jesper Rangvid.

Nemmere at forstå

Torsdag 11. marts er det præcist et år siden, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Skolebørnene blev sendt hjem, og det samme gjaldt gymnasieeleverne og alle de studerende. Alle som kunne arbejde hjemmefra skulle gøre det. Restauranter, cafeer og stort set hele oplevelsesindustrien skulle lukke.

Få dage efter kom så endnu et dybt slag, da regeringen frarådede rejser til samtlige lande. Samtidig blev de danske grænser lukket.

Dermed blev rejsebureauer, flyselskaber og ikke mindst Københavns Lufthavn også banket i gulvet. Den danske økonomi blev ramt af det, som kaldes et chok. Dette chok var bare anderledes end noget, vi havde prøvet tidligere. Det var kraftigere, og ingen anede, hvor hårdt det kunne komme til at slå.

Lidt før påske en lille måned inde i nedlukningen kom de økonomiske vismænd og senere regeringen med deres første beregninger af, hvordan coronakrisen kunne ramme dansk økonomi. Usikkerheden i prognoserne var så stor, at flere forskellige scenarier blev opstillet. Scenarierne viste, at vi kunne se frem til et dyk i vores samlede produktion i form af BNP på små tre procent for hele 2020, hvis det gik godt, og over det dobbelte i de mere pessimistiske forløb.

Beregningerne fra Jesper Rangvid er lidt anderledes, fordi det sundhedsmæssige perspektiv også er inddraget.

Beregningerne viser, at den tabte produktion på grund af nedlukningen kommer til at koste 400 milliarder kroner på BNP. For den enkelte dansker betyder den pris et kraftigt dyk i beskæftigelsen og en stigende ledighed, der ville have været endnu tydeligere, hvis ikke Folketinget havde vedtaget omfattende kompensationspakker.

Oveni kommer så en sundhedsomkostning på 136 milliarder kroner. Den består primært af en omkostning på 76 milliarder kroner grundet personer, som dør tidligere på grund af corona.

Den samlede pris på krisen bliver derved på 536 milliarder kroner.

Beregningerne er lavet i starten af januar, men blev også lavet tilbage i starten af december. Dengang viste beregningerne, at krisen kostede 336 milliarder kroner. Opjusteringen siden december er således et bud på omkostningerne af nedlukningen siden midten af december.

»I forbindelse med udrulningen af finanskrisen lavede vi også denne type af beregninger af, hvad krisen kostede. Vi har nogle erfaringer med, hvad man kan bruge dem til, og hvordan de kan tolkes. Der er masser af økonomiske prognoser, der siger, at væksten falder med tre procent eller med fire procent. Men det er rigtig svært for mange mennesker at forstå, hvad det egentlig betyder, at væksten falder med en vis procent,« siger Jesper Rangvid.

»Jeg tror, at folk nogle gange forstår kroner bedre end procenter. Min udregning viser, at regningen for krisen bliver på over 500 milliarder kroner. Det kan man illustrere på forskellige måder. Det svarer til omkring en fjerdedel af landets samlede produktion på et år. For en person kommer krisen til at koste 90.000 kroner og for en familie på fire personer fire gange så meget. Det tal tror jeg godt, at folk forstår,« siger Jesper Rangvid.

»Det kan ofte være nemmere at forstå, når man får at vide, at det svarer til, at din indkomst falder med det her beløb,« siger Jesper Rangvid.

Der er stor usikkerhed

De sundhedsmæssige omkostninger er kommet med, fordi der er tale om en sundhedskrise. Beregningerne har været kritiseret for, at det er meget usikkert at sætte tal på, hvad det eksempelvis koster, at en person dør før tiden med corona.

Jesper Rangvid erkender, at beregningerne er forbundet med stor usikkerhed.

»Jeg har brugt den samme fremgangsmåde og metode, som nogle anerkendte amerikanske forskere. Den er så omsat til danske forhold så godt som muligt, men det er naturligvis voldsomt usikkert. Da jeg lavede prognosen i november, regnede jeg med, at 2.100 personer ville dø af corona. Nu er tallet allerede kommet op på 2.500 personer, og det stiger stadig. Selvom beregningerne er meget usikre, er de dog det bedste, vi har. Alternativet er, at vi ellers slet ikke har noget at forholde os til og basere beslutninger på,« siger Jesper Rangvid, der ikke umiddelbart har nogle planer om at opdatere analysen.

Men hvis han laver en opdatering, ville den sandsynligvis vise, at prisen på krisen er steget. Dog ikke så meget på grund af det økonomiske.

»Hvis jeg skulle opdatere analysen, tror jeg ikke, at det ville ændre meget på den økonomiske omkostning. Men der er flere døde end tidligere antaget, og det har en pris. Hvad er værdien af et liv? Det er det, vi prøver at sige med opgørelsen. Hvis du kunne betale for at leve længere, hvad ville du så betale for det?« siger Jesper Rangvid.

»Herudover vil der også være en sundhedsmæssig pris i form af flere langsigtede konsekvenser af sygdommen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at nedlukningen har en konsekvens for den psykologiske tilstand i befolkningen,« siger Jesper Rangvid.

»På det område synes jeg, at det er synd, at regeringen ikke tager mere hensyn til de unge. Vi kan holde hånden under virksomhederne med hjælpepakkerne, men vi kan ikke kompensere de unge, når de sidder alene derhjemme foran skærmene og bliver nedtrykte,« siger Jesper Rangvid, der understreger, at når vi bevæger os ind på de sundhedsmæssige konsekvenser for folks helbred, er det naturligt nok ikke et område, hvor han er ekspert.

Varede i længere tid

Jesper Rangvid er oprindelig uddannet økonom fra Københavns Universitet. Han kom til CBS i 1995 og var de første mange år som forsker ikke en del af den offentlige debat. Det ændrede sig, da finanskrisen kom, hvor han fik en vigtig rolle.

Finanskrisen blev dengang betegnet som den værste økonomiske krise siden den store depression i 30erne. Den gav et stort dyk i den økonomiske vækst, kraftigt faldende beskæftigelse og en stigende ledighed.

Hertil kom, at boligmarkedet også røg ud i en ordentlig nedtur, og mange danskere fik sig en gevaldig forskrækkelse.

Samtidig betød finanskrisen, at en række banker som Roskilde Bank og Amagerbanken gik ned med flaget. Og den daværende regering måtte lave en række bankpakker for ikke mindst at redde Danske Bank.

Det førte til, at den daværende socialdemokratiske regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen nedsatte »Udvalg om finanskrisens årsager«. Jesper Rangvid blev formand for udvalget, der fremlagde sin rapport i 2013. Den rapport er siden blevet kaldt Rangvid-rapporten.

Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School

»Corona er en sundhedskrise, og det er årsagen til, at der er den forskel. Finanskrisen kom, fordi der var en økonomisk ubalance. Et boligmarked, der var meget overophedet, og en finansiel sektor, der havde taget for store risici.«


Jesper Rangvid understreger, at der er meget stor forskel på finanskrisen og den nuværende coronakrise, selvom resultatet af begge kriser på bundlinjen var og er en blødende økonomi.

»Den helt store forskel er hastigheden. Corona er en sundhedskrise, og det er årsagen til, at der er den forskel. Finanskrisen kom, fordi der var en økonomisk ubalance. Et boligmarked, der var meget overophedet, og en finansiel sektor, der havde taget for store risici. Det gjorde, at vi efter finanskrisen virkelig skulle arbejde os ud af krisen. Vi nåede først bunden i finanskrisen i 2012, men nedturen startede på boligmarkedet allerede i 2007,« siger Jesper Rangvid.

»De finansielle virksomheder måtte også virkelig kæmpe, og bankerne kunne ikke give de nødvendige kreditter til virksomhederne. På vej ind i denne krise havde vi på en helt anden måde en afbalanceret økonomi. Det betyder, at når vi åbner igen, kan det økonomiske opsving blive ret kraftigt. Det betyder dog desværre ikke, at krisen er slut til september. Der kommer til at gå et år, måske to, før vi rent økonomisk er tilbage på niveauet fra før coronakrisen,« siger Jesper Rangvid, der således fremhæver, at finanskrisens fald ikke var så kraftigt på den helt korte bane som under denne krise, men til gengæld mere langvarig.

Finanskrisen førte også efterfølgende til en række politiske indgreb med en opstramning af lånevilkårene på boligmarkedet og en række strammere krav til bankerne. Det gælder først og fremmest kravene til bankernes solvens.

Tilbage på dagsordenen

Som en udløber af finanskrisen startede de store centralbanker en meget ekspansiv pengepolitik. Renterne blev sat kraftigt ned, og både Den Europæiske Centralbank, ECB, og Danmarks Nationalbank kører stadig med negative renter. Herudover satte ECB og den amerikanske centralbank, Fed, gang i nogle meget store programmer med opkøb af obligationer.

Dermed blev de finansielle markeder oversvømmet af likviditet. Det skete for at prøve at sætte noget gang i den økonomiske vækst og skabe noget inflation. Opkøbsprogrammerne er blevet kaldt verdenshistoriens største finansielle eksperiment.

Jesper Rangvid fremhæver, at vi i coronakrisen er kommet endnu længere ud ad tangenten med den meget ekspansive pengepolitik med nyt opkøbsprogram. Han mener, at det er ved at være nødvendigt med et skifte.

»Det, som er sket, er, at der er kommet diskussion af pengepolitik kontra finanspolitik. Jeg tror, at vi er der, hvor vi ikke kan gå meget længere med pengepolitikken. I denne krise har finanspolitikken spillet en stor rolle med hjælpepakkerne til virksomhederne. De lave renter har vi ikke fået ret meget ud af. Dem havde vi også før, vi gik ind i denne krise,« siger Jesper Rangvid.

»Finanspolitikken skal tilbage på dagsordenen. Det tror jeg også kommer til at ske efter krisen. Om der er tale om et fundamentalt skifte, det er for tidligt at sige endnu,« siger Jesper Rangvid.

Afgørende for aktiemarkederne

Han understreger dog, at her i coronakrisen har den meget lempelige pengepolitik været med til at holde hånden under aktiemarkederne. Da nedlukningen kom i foråret ikke bare i Danmark, men også rundt om i verden, blev aktiemarkederne blodrøde. Usikkerheden var enorm. Det rettede sig dog hurtigt hen over forsommeren, da de fleste lande begyndte at åbne igen.

Efterfølgende har aktiemarkederne klaret krisen bedre end forventet.

Jesper Rangvid fremhæver, at udrulningen af vaccinerne også er afgørende for, at aktiemarkedet kan holde dampen oppe i den kommende tid.

»Generelt har stemningen på aktiemarkederne været god siden forsommeren 2020. Den aktuelle prissætning af aktier er baseret på, at vaccinerne kommer, og at der efterfølgende kommer en meget høj økonomisk aktivitet. Hvis det bliver scenariet – at vaccinerne virker, og vi begynder at bruge penge igen til sommer – så fortsætter vi med den kendte dagsorden på aktiemarkederne,« siger Jesper Rangvid, der med den kendte dagsorden mener, at der kommer op- og nedture på aktiemarkederne hen ad vejen.

Men ikke flere voldsomme dyk, som det vi så sidste forår, hvor mange talte om risikoen for et egentligt kollaps.

»Omvendt hvis vi får mutationer, eller vaccinerne ikke kommer, vil det gå galt på aktiemarkederne, for der er priset rigtig meget optimisme ind i markederne,« siger Jesper Rangvid, der understreger, at han virkelig krydser fingre for, at alt kommer til at gå, som det skal med vaccinerne.

»Det må vi virkelig håbe, for vi gider ikke mere. Vi kan slet ikke klare nye nedlukninger,« siger Jesper Rangvid.