Professoren retter de skarpe projektører mod bankerne

Jesper Rangvid ville læse jura, men karakterne rakte kun til økonomistudiet. Det var han til gengæld god til, og nu er han endt som ekspert i finansielle kriser.

Professor Jesper Rangvid har i flere omgange fundet resultater i sin finansielle forskning, der har betydning for »hr. og fru Hansen,« som han siger. Arkivfoto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere

Bankernes råd om investeringerne koster kunderne dyrt. Professor i finan­siering fra Copenhagen Business School, CBS, Jesper Rangvid kom endnu en gang på forsiden, da han stod i spidsen for ny forskning med ­betydning for »Maren i kæret«.

Jesper Rangvid er forskeren, der endte med at læse økonomi, fordi karaktererne fra gymnasiet ikke rakte til at komme ind på jura­studiet. Økonomi var han til gengæld så dygtig til, at han blev professor i finansiering, og han har gravet dybt i, hvordan det finansielle område fungerer.

Nogle gange har forskningen ramt lige ind i danskernes hverdag. Således også denne gang, hvor det analysearbejde af de danske investeringsforeninger, han har stået i spidsen for, viser, at danskere i forbindelse med bankskift i stor stil omlægger investeringsforeninger til den nye bank. Og det sker, selv om de hverken får et billigere eller bedre ­produkt.

Jesper Rangvid understreger, at der var ­tale om et omfangsrigt forskningsprojekt, men resultaterne var af en beskaffenhed, så det var vigtigt, at de kom ud til en bredere offentlighed.

»Sammen med mine medforfattere vurderede jeg, at det her har relevans for hr. og fru Hansen, og så var det bare med at komme ud med resultatet, så det kan være med til at ­kvalificerede den danske debat om emnet,« siger Jesper Rangvid.

Fokus på finanskriser

Han er vokset op i Rødovre i en almindelig kerne­familie. Faren var jurist, og det ville ­Jesper Rangvid oprindeligt også være, men efter gymnasiet måtte han sande, at han var nødt til at vælge økonomi på Københavns ­Universitet i stedet for. Det var han tilsyne­ladende god til, og karakterne på universitetet blev noget anderledes end i gymnasiet.

Undervejs i studiet havde han studiejob i Danmarks Nationalbank.

Det var, mens ­valutakrisen rasede i begyndelsen af 1990­erne. Kronen var under voldsomt pres, og det daværende europæiske valutasamarbejde, kaldet EMS, endte med at blive sprængt.

Det vakte interessen for finansielle kriser hos Jesper Rangvid, og det har ­efterfølgende været et af fokusområderne i hans forskning.

I de første mange år som forsker var han kun i begrænset omfang i medierne, men da finanskrisen kom, var det oplagt, at han ­begyndte at træde mere frem i lyset. Det har han gjort siden, men Jesper Rangvid understreger, at det for mange forskere kan være lidt af en overvindelse at gå ud i medierne.

»Mange forskere er nervøse for at gå ud og sige, at her er konklusionen. De ved godt, at der er en masse forbehold, og vil ikke gå på kompromis, men det er man nødt til, hvis man vil have det bredere ud. Nu er det en pædagogisk fremstilling, vi skal have, og så er der ikke plads til alle forbeholdene,« siger Jesper Rangvid.