En hurtig genopretning af den danske økonomi er mulig, når først landet genåbner. Sådan lyder det i en prognose fra Danmarks Nationalbank.
Heri skriver Nationalbanken, at den forventer, at bnp stiger med 1,4 procent i år, 4,5 procent næste år og med 2,2 procent i 2023.
I den forrige prognose fra Nationalbanken fra begyndelsen af december var skønnet, at vores samlede produktion i form af bnp ville falde med 3,9 procent i 2020 for derefter at stige med henholdsvis 2,7 procent i år og 3,2 procent næste år. Nationalbanken skruer dermed ned for forventningerne til årets vækst.
Nationalbanken skriver, at selvom den gradvise genåbning af Danmark er indledt, hæmmes store dele af økonomien fortsat af restriktioner. Nationalbanken har dog også et mere optimistisk budskab om, at vi vil opleve en hurtig genopretning, når først økonomien genåbner.
»Vaccinationen af befolkningen, store opsparinger, udbetalingen af feriepenge og ophobet efterspørgsel giver grobund for en kraftig stigning i aktiviteten, når økonomien i mindre grad begrænses af restriktioner,« hedder det i prognosen fra Nationalbanken.
Usikkerheden er fortsat stor
Det understreges dog også i prognosen, at væksten i år holdes nede af den meget lave aktivitet i første kvartal på grund af nedlukningen i økonomien. Samtidig er coronavirussen fortsat med til at skabe megen usikkerhed.
»Der er fortsat stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, som kan blive markant stærkere eller svagere end i vores prognose. Der kan derfor blive behov for at stramme eller lempe den planlagte finanspolitik, når restriktionerne løftes. Det er vigtigt at være forberedt på begge dele,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.
I den nye prognose forventer Nationalbanken fremgang på arbejdsmarkedet i år.
Således venter banken, at bruttoledigheden vil falde med 8.000 personer til 126.000 personer, mens beskæftigelsen ventes at vokse med knap 20.000 personer til i alt tre millioner.
Nationalbanken forventer ligeledes, at huspriserne vil stige med 9,7 procent i år. Forventningen kommer, efter at der har været fuld fart på boligmarkedet under coronakrisen.
»Stigningerne i boligpriser kan generelt tilskrives en gunstig udvikling i de fundamentale forhold. Renterne er lave, husholdningernes disponible indkomst er steget, og der er udsigt til yderligere fremgang i indkomsten, når genopretningen tager fart,« skriver Nationalbanken:
»Pandemien kan derudover have ført til et skift mod øget boligforbrug, dels som følge af et øget fokus på egne boligforhold blandt husholdningerne under nedlukningerne, dels som følge af at andre forbrugsmuligheder har været hæmmet.«
Advarer mod BoligJobordningen
Nationalbanken fremhæver boligmarkedet som et tegn på, at dansk økonomi for tiden kører i flere hastigheder. Ekspempelvis er restauranter, barer og cafeer hårdt ramt af restriktioner, mens aktiviteten i andre dele af økonomien nu er højere end før coronapandemien.
Denne skævvridning af økonomien får nationalbankdirektøren til at advare politikerne mod at pumpe for mange penge bredt ud i samfundet.
»Brede finanspolitisk stimuli er uhensigtsmæssige, imens der er restriktioner. Det lægger yderligere pres på sektorer, hvor aktiviteten allerede er høj. For eksempel oplever bygge- og anlægssektoren begyndende mangel på arbejdskraft. Derfor er BoligJobordningen heller ikke hensigtsmæssig i den nuværende situation,« siger Lars Rohde.
