Fra outsider til favorit: Vikaren brager ind i slutspillet om toppost i Danske Bank

Her er det vigtigste, du skal vide, før dagen begynder. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Jesper Nielsen blev 1. oktober sidste år indsat som midlertidig chef i Danske Bank og har siden taget alle i banken med storm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen.

Velkommen til et nyhedsoverblik, der i dag står i Dansk Banks tegn. Vi skal blandt andet forbi historien om, at politikere i kølvandet på hvidvasksagen overvejer at lade Finanstilsynet give banker bøder. Vi skal også runde Købehavns Kommune, hvor EU-regler spænder ben for kommunens opgør med Danske Bank.

Vi begynder med historien om vikaren, som nu er favorit til jobbet som adm. direktør i banken:

1
Jesper Nielsen er favorit til toppost i Danske Bank

Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, har angiveligt gjort det så godt som konstitueret adm. direktør, at han nu står stærkt i kampen om at blive på øverste hylde i Danske Bank.

Det skriver Finans, som erfarer dette fra flere kilder i og omkring banken.

Jesper Nielsen blev 1. oktober sidste år indsat som midlertidig chef og har siden taget alle i banken med storm. Kilder siger til Finans, at bestyrelsen er positivt overrasket over, hvor godt han varetager jobbet.

Derfor peger flere kilder i og omkring Danske Bank på, at det vil være oplagt at gøre ham til permanent topchef. Branchekilder vurderer samtidig, at Jesper Nielsens CV er tilstrækkeligt tungt til at blive godkendt af Finanstilsynet – også selv om Jesper Nielsen hverken har stor erfaring med kapitalforvaltning eller erhvervskunder, der for banker er vigtige forretningsområder.

Danske Bank står uden topchef, efter at tidligere adm. direktør Thomas Borgen forlod banken i forbindelse med hvidvasksagen. I oktober fik banken højst overraskende nej af Finanstilsynet til at ansætte Jacob Aarup-Andersen som ny adm. direktør.

Læs også interviewet med favoritten til Danske Banks toppost: Danske Banks vikartopchef: Jeg bliver så længe, jeg må

2
Politikere overvejer at lade tilsyn give banker bøder

Vi rykker videre til Børsen, som kan fortælle, at politikere fra en række partier er parate til at diskutere muligheden for at give Finanstilsynet en mere vidtgående ret til at udskrive bødeforlæg til banker og andre finansielle virksomheder.

»Vi mener, der er behov for, at Finanstilsynet får bedre mulighed for at reagere hurtigt. Der er for mange sager, der tager for lang tid, og hvor Finanstilsynet i dialog med bagmandspolitiet kan få dem afsluttet ved at give en administrativ bøde,« siger formanden for Folketingets erhvervsudvalg, Morten Bødskov (S), til avisen.

»Finanstilsynet har jo i dag muligheder for at give bøder, hvis det er en tilståelsessag. Men ser man på, hvad man gør i eksempelvis Sverige, så har de der mulighed for at give bøder i ikke-tilståelsessager, og så skal der selvfølgelig for den enkelte være mulighed for at prøve den ved domstolene, det er klart,« fortsætter Bødskov.

Finanstilsynet offentliggør ifølge Børsens oplysninger tirsdag en redegørelse for Danske Banks hvidvasksag og kommer med et forslag til nye tiltag, der skal styrke det finansielle tilsyn.

I et interview i dagbladet Information fortæller tilsynsformanden, professor David Lando, at man blandt andet vil oprette en ny enhed til at bekæmpe finansiel kriminalitet. Ifølge Børsens oplysninger vil den enhed også kunne håndtere en udvidet adgang til at udstede bødeforlæg, idet der i dag kun i meget begrænset omfang kan udstedes administrative bøder.

 

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

 

3
EU-regler spænder ben for københavnsk opgør med Danske Bank

Rundt om i landet forsøger borgmestre at slå sig på brystet i forhold til at ville bryde kommunale samarbejder med Danske Bank som konsekvens af bankens hvidvaskskandale. Dundertalerne er dog som tomme tønder på baggrund af EU-regler, lyder det fra eksperter til Berlingske.

Netop nu er Københavns Kommunes fire mia. kr. store kassekredit sendt i udbud. Nordea har siden 2015 varetaget den opgave, men aftalen udløber til april, og derfor har interesserede banker frem til 20. januar kunnet indgive deres bud. I løbet af marts udpeges den bank, der skal varetage den milliardstore kassekredit fire år frem.

I et notat forfattet af kommunens økonomiforvaltning lyder det, at der per 20. november er indført nye krav i kommunens indkøbspolitik som følge af Danske Banks hvidvasksag. Der var tale om krav, der ville kunne udelukke virksomheder, som er endeligt dømt eller har fået bødeforlæg for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, fra at kunne deltage i kommunens udbud.

Rent formelt er der ifølge Ole Helby Petersen, professor ved RUCs Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil, imidlertid ikke noget nyt ved Københavns Kommunes nye hvidvaskkrav i forhold til de helt fundamentale spilleregler for, hvordan man i forvejen kan indgå kontrakter med private virksomheder.

»Der er ikke noget afgørende forskelligt i det, man i notatet siger, man vil gøre, og det, man i forvejen har mulighed for at gøre, når det kommer til offentlige udbud,« forklarer han.

4
Trump & Co. rejser byge af svindelanklager mod Kinas IT-gigant

Vi skal også have seneste nyt i sagen om den omstridte IT-gigant Huawei. Verden er rykket et skridt nærmere en giftig IT-krig om det globale marked, efter at Trump administrationen sent mandag i anklageskrifter portrætterede den kinesiske mediegigant Huawei som serieforbryder over for amerikansk lov og global forretningsetik.

Som et klart signal til Kina om alvoren bag fremlagde den fungerende justitsminister, Matthew Whitaker, anklagerne sammen med FBI-direktør Christopher A. Wray, minister for national sikkerhed Kirstjen Nielsen og USAs handelsminister Wilbur Ross.

Anklageskrifterne mod Huawei, der er verdens største leverandør af teleudstyr og verdens næststørste producent af mobiltelefoner, omfatter alt fra omgåelse af USAs sanktioner mod Iran til tyverier af forretningshemmeligheder.

En central del af anklagen er til stor kinesisk vrede rettet mod finansdirektøren i Huawei, Meng Wanzhou, datter af grundlæggeren af selskabet og en af Kinas mest højtstående ledere. Hun risikerer op til 30 års fængsel, hvis hun dømmes for alle forhold.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med i dag:

Seniorstrateg i Nordea, Andreas Østerheden har udvalgt tre begivenheder, det er værd at rette blikket mod.

  • I dag vil Brexit-spøgelset dukke op på y. Det sker, når det britiske parlament skal debattere og stemme om en række ændringer til regeringens Brexit-plan. Vi vil over de kommende måneder flere gange opleve, at Brexit-debatten får investorernes opmærksomhed, efterhånden som deadline nærmer sig. Og i dag kunne blive én af de dage, hvor Brexit sætter dagsordnen. Dette vil afhænge af, hvad der bliver sagt og gjort blandt de britiske parlamentarikere.
  • Vi bliver i Europa, for vi får også tal for forbrugertilliden i Frankrig i januar, og det er interessant, efter at de seneste data fra euroområdet og flere europæiske lande har skuffet og signaleret, at den økonomiske vækst ikke er i topform. Frankrig er især interessant efter de store demonstrationer indledt af De Gule Veste, som på det seneste er blusset op.
  • På regnskabsfronten er det værd at bemærke, at vi får regnskab fra én af mastodonterne på børsen i New York, Apple, der i høj grad sætter retningen for især IT-sektoren på dagen. IT-giganten har vist svaghedstegn på det seneste – blandt andet med en nedjustering på baggrund af udfordringer på det kinesiske marked – det bliver interessant at se, hvordan tallene ser ud, og ikke mindst, hvordan ledelsen ser på 2019.

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiebørser ligger sidst på handelssessionen tirsdag i lettere negativt terræn, efter at markedet i løbet af dagen har indhentet en del af tabene fra de første timer på dagen.

Nikkei 225 -0,3
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng -0,5
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -1,0
Sydkoreas Kospi -0,0
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -0,5
Sydney ASX 200 -0,5