Fagforeningstop afviser mangel på arbejdskraft: Arbejdsgiverne skylder 10.000 lærepladser

Arbejdsgiverne må tage et langt større ansvar, når det gælder om at finde mere arbejdskraft. Det er kun nogle få brancher, der trækker læsset med at ansætte lærlinge, fremhæver formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard. Dansk Arbejdsgiverforening afviser – problemstillingen er en ganske anden, lyder det.

Tilbage i 2008 og dermed før finanskrisen manglede der under 4.000 lærepladser. I dag er tallet mere end dobbelt så højt, og manglen på lærepladser er på niveau med 2012. Fagbevægelsens Hovedorganisation er bekymret over udviklingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Virksomheder skriger på arbejdskraft, og arbejdsgivere kræver handling fra regeringen i en fart. Fagbevægelsen skyder nu tilbage på virksomhederne og fremhæver, at arbejdsgiverne ikke tager tilstrækkeligt ansvar i kampen for at få mere arbejdskraft med henvisning til, at virksomhederne stadig er bagud i forhold til at ansætte lærlinge.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange lærepladser til de flere tusinde unge på faglige uddannelser, bliver der hellere ikke uddannet tilstrækkeligt mange faglærte. Lige nu mangler der 10.000 praktikpladser, og dermed har arbejdsgiverne et medansvar for, at der mangler nye hænder til virksomhederne her i opsvinget efter genåbningen af dansk økonomi, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Manglen på arbejdskraft var senest et stort emne, da regeringen mandag fremlagde forslag til finansloven for næste år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indkaldt arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser om, hvordan der kan sikres mere arbejdskraft vil virksomhederne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fremhæver, at det gælder om at undgå, at vi rammer ind i en overophedning af den danske økonomi.

I FH er en overophedning nu ikke den store bekymring. Det er derimod noget helt andet.

»Hvis man ser på situationen med praktikpladser er der samlet set behov for, at virksomhederne tager langt større ansvar. Det er rigtigt, at arbejdsgiverne har taget flere lærlinge og elever i det seneste år, men det er nogle få brancher, der trækker læsset – især byggeriet,« siger formanden for FH, Lizette Risgaard.

»Virksomhederne i industrien bør overveje, om ikke de kan tage flere lærlinge og elever. Vi er stadig ikke på sporet i forhold til at nå de 10.000 ekstra praktikpladser i 2025, som vi har aftalt med arbejdsgiverne, og det er dybt bekymrende,« siger Lizette Risgaard.

FH-formanden henviser til trepartsaftale fra 2016. Af den fremgår det, at der i 2025 skal være oprettet 10.000 flere praktikpladser, end det var tilfældet i 2016. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at man i 2020 havde oprettet 3.870 flere lærepladser, end tilfældet var fire år forinden. Tilbage i 2016 blev der indgået 34.247 uddannelsesaftaler om praktikpladser omfattet af den pågældende trepartsaftale.

Lizette Risgaard vil have arbejdsgiverne til at tage mere ansvar i forhold til lærepladser. Virksomhederne har taget flere lærlinge og elever de seneste år, men det er nogle få brancher, som trækker læsset. Først og fremmest byggeriet, mens industrien godt kunne tage flere lærlinge, mener FH-formanden.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

»Et andet sted, virksomhederne har sovet i timen, er på efteruddannelsesområdet. Tallene viser jo, at virksomhederne efter- og videreuddanner medarbejdere i mindre grad i dag end for ti år siden. Det er den gale vej at gå. Ikke mindst i lyset af, at de nu råber op om mangel på kvalificerede medarbejdere. Det handler om at ændre kulturen og få sat indsatsen i system,« siger Lizette Risgaard.

Ligger som de har redt

De officielle tal for antallet af lærepladser bliver opgjort af Undervisningsministeriet. I de seneste tal kan man se, at der i juni i år var 10.000, der søgte praktikplads. Tallene dækker over, at der var 4.750 personer, som var skolepraktik – det er muligheden for de elever, som ikke kan få en læreplads i virksomhederne.

For at sætte de nuværende tal i perspektiv kan man se tallene fra før finanskrisen. Dengang lå manglen på lærepladser på under 4.000.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, følger udviklingen i antallet af lærepladser tæt. Chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl fremhæver, at manglen på praktikpladser aftog fra 2016 og frem til, coronakrisen ramte, men at vi stadig er på et niveau, som vi skal helt tilbage til 2012 for at finde.

Jobfesten i den danske økonomi frem til 2020 gav rekordbeskæftigelse, men ikke et tilsvarende dyk i manglen på lærepladser.

»Man kan sige, at arbejdsgiverne på sin vis ligger, som de har redt. I Danmark er erhvervsuddannelserne en vekseluddannelse. Det betyder, at vi uddanner vores faglærte i virksomhederne – dels i skole – dels i virksomheden. Derfor har de også en del af ansvaret. Vi får nogle flyvefærdige faglærte, der klarer sig godt efter endt uddannelse, men systemet kræver, at der er nok lærepladser,« siger Mie Dalskov Pihl.

I Danmark er erhvervsuddannelserne en vekseluddannelse. Det vil sige, at tømrer, murere og andre faglærte bliver uddannet dels i virksomhederne og dels på skolerne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver, at det derfor er meget bekymrende, at der stadig er en høj andel af elever i skolepraktik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix.

Der mangler elever

Kampen for flere lærepladser led naturligt nok et knæk, da coronakrisen ramte i 2020. Derfor indførte man en ordning, hvor virksomheder fik løntilskud, hvis de oprettede praktikpladser. Dette fik antallet af nye uddannelsesaftaler til at stige.

Undervisningsministeriet skriver, at der i de seneste 12 måneder er der indgået i alt 51.476 uddannelsesaftaler. Det gælder alle uddannelser og ikke bare dem, som er omfattet af trepartsaftalen fra 2016. Antallet af indgåede aftaler er 21 procent højere i forhold til juni 2020.

I Dansk Arbejdsgiverforening afviser man kritikken fra Lizette Risgaard.

»Det største problem er, at virksomhederne her og nu akut mangler medarbejdere. Samtidig er der for få, der vælger en erhvervsuddannelse. Jeg er glad for, at FH anerkender det rekordhøje antal lærepladser, der bliver indgået – i 2021 er der oprettet endnu flere nye praktikpladsaftaler end i 2020 og i de foregående år. Desværre er det kun de private virksomheder, der har formået at løfte området. Den offentlige sektor har ikke rokket sig af pletten siden 2018,« siger DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad.

Der er i øjeblikket et rekordhøjt antal lærepladser. I 2021 er der blevet oprettet endnu flere lærepladser end i 2020 og de foregående år. Det fremhæver Dansk Arbejdsgiverforening, der dermed afviser, at arbejdsgiverne ikke tager nok ansvar i forhold til at få uddannet flere faglærte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Han fremhæver, at situationen lige nu er, at erhvervsskolerne ikke kan følge med virksomhedernes efterspørgsel på elever.

»Det er inden for bygge- og anlægssektoren, men det gælder også for kokkeelever, anlægsgartnere, elektrikere og kontorelever. Der er simpelthen ikke elever nok. Det er ikke lykkes at få flere unge til at søge en erhvervsskole efter folkeskolen. Der er også færre af de unge voksne, der søger en erhvervsuddannelse. Og det er unægtelig svært at skabe endnu flere lærepladser, når der ikke er elever.«