Fagforeningerne raser mod arbejdsgiverne: HK mener, at de optræder »decideret udansk«

Der er fuldt tryk på forhandlingerne om eventuelt forhøjede dagpenge til danskerne. Forslaget får støtte af forskningsdirektør og topøkonom, som kalder det en rigtig god idé. Men det kan kombineres med en stramning på et andet område.

Regeringen vil skabe mere tryghed for danskerne ved at hæve dagpengene i de første tre måneder til 24.500 kroner. Arbejdsgiverne advarer mod forslaget. Det kalder formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, for »en gammeldags direktørtankegang«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens forslag om at forhøje dagpengene til ledige danskere er nu startskuddet til et større verbalt slagsmål mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne.

To af landets største fagforeninger i form af Dansk Metal og HK Danmark sparer bestemt ikke på de hårde gloser over for arbejdsgiverne.

Samtidig får regeringens forslag om højere dagpenge støtte fra en uventet kant. Det vender vi tilbage til.

Mere præcist foreslår regeringen i forbindelse med forhandlingerne om reformpakken »Danmark kan mere I«, at dagpengene bliver hævet til 24.500 kroner i de første tre måneder af en ledighedsperiode. I dag lyder satsen på 19.352 kroner om måneden, og hvis regeringen kommer igennem med forslaget, vil der være tale om en stigning i dagpengene på cirka 25 procent.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, beskrevet i Berlingske vil forslaget medføre, at næsten 800.000 danskere vil få reduceret deres gevinst ved at arbejde betydeligt. Derfor advarer DA mod forslaget, men den advarsel tager hverken Dansk Metal eller HK Danmark særligt godt imod.

»Fra lønmodtagernes side ønsker vi det bedste for virksomhederne, men hvis modsvaret er en gammeldags direktørtankegang, hvor man bekæmper lønmodtagerne for enhver pris og kun har øje for sin egen kortsigtede profit, så hopper kæden af. Danmark er det land, der økonomisk er kommet bedst ud af coronapandemien, og det skyldes i høj grad, at arbejdsmarkedets parter har sat sig sammen og indgået flere end 20 trepartsaftaler«, siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen.

»Når man har set værdien af alle de trepartsaftaler, så er det en skændsel, at arbejdsgiverne – og de partier på Christiansborg, som bekæmper forslaget om forhøjede dagpenge – slet ikke har blik for, hvor vigtig den danske model er for dansk økonomi og for både lønmodtagerne og virksomhederne,« siger Claus Jensen

Vil have noget at stå op til

Han mener, at dagpengene er blevet udhulet gennem mange år, og forhøjede dagpenge i de første tre måneder styrker sikkerhedsnettet for lønmodtagerne. Det burde alle, der påstår, de går ind for den danske arbejdsmarkedsmodel, bakke op om, mener Claus Jensen.

Lige så hårde ord kommer fra HK Danmark.

»Jeg er målløs over den tilgang, som arbejdsgiverne lægger for dagen. Det er simpelthen under lavmålet at fremstille lønmodtagere som nogle, der vælger sofaen frem for cyklen til arbejde, hvis bare de kan få et par håndører for det. Det er en forstokket og en uværdig måde at tale om medarbejdere og medborgere på,« siger formanden for HK Danmark Anja C. Jensen.

Formanden for HK Danmark, Anja C. Jensen, mener, at arbejdsgiverne fremstiller lønmodtagerne som nogen, som vælger sofaen frem for cyklen, hvis der kommer højere dagpenge. Den fremstilling mener hun er »uværdig«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Danskerne vil gerne have noget at stå op til om morgenen – eller om natten for den sags skyld – og at forudsætte, at en minimal styrkelse af den fælles forsikring vil hindre dette, er forkasteligt,« siger Anja C. Jensen.

Hun understreger, at der naturligt nok er emner, som arbejdsgiverne og fagforeningerne er rygende uenige om.

»Men vi har dog trods alt haft en gensidig respekt for den danske model. Men Dansk Arbejdsgiverforening og Jacob Holbraads fremturen over for lønmodtagerne i forhold til en velfortjent, tidlig pension for nedslidte og nu senest en styrkelse af vores fælles forsikringssystem, er for mig decideret udansk,« siger Anja C. Jensen.

Arbejdsgiverne afviser kritikken

I DA tager administrerende direktør Jacob Holbraad kritikken fra fagforeningerne helt roligt, og han fastholder afvisningen af regeringens forslag om højere dagpenge.

»For det første er jeg helt enig i, at det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Det er min opfattelse, at det er der i langt de fleste virksomheder. Det er lige så vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem organisationerne. Det mener vi også, at der er. Vi har lavet en del aftaler under corona, der har holdt hånden under lønmodtagerne,« siger Jacob Holbraad.

»Men hvis man ændrer på dagpengenes størrelse, vil det få den effekt, at der er færre, som er i arbejde. Vi siger, at vi har et ønske om det modsatte. Vi er enige i, at det er vigtigt med det sikkerhedsnet, dagpengene giver. Men ser vi over tid, har kompensationsgraden for alle lønmodtagere ansat i DA virksomheder i gennemsnit ligget på lige over 60 procent. Der har den ligget meget stabilt,« siger Jacob Holbraad.

»Specielt kan man sige, at dem, som har en lavere løn, i gennemsnit har en kompensationsgrad på 80 procent. Det er internationalt set meget højt,« siger Jacob Holbraad.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad tager de hårde ord fra fagforeningerne helt roligt. Han fremhæver, at dagpengenes kompensationsgrad for de lavest lønnende herhjemme i gennemsnit ligger på 80 procent, og det er international set meget højt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Han fremhæver, at i dag er det 90 procent af arbejdsstyrken, som er medlem af en a-kasse. Det er nogenlunde samme niveau som for 20 år siden.

Bliver jaget rundt

Forhandlingerne om regeringens reformpakke foregår i øjeblikket på højtryk på Christiansborg. Forslaget om de højere dagpenge skal til for at skabe tryghed for danskerne, lyder det fra regeringen. Venstre og De Konservative har taget afstand fra forslaget.

Forslaget vil reducere udbuddet af arbejdskraft med 1.000 personer ifølge regeringens beregninger. Det vil normalt få mange økonomer til at tage afstand fra det.

Men Torben Tranæs – forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – støtter forslaget og ser problemet fra en helt anden vinkel.

Han er også formand for den af regeringen nedsatte Ydelseskommission.

»Jeg synes som udgangspunkt, at det er en rigtig god idé med de højere dagpenge af to årsager. Det ene er, at det handler om arbejdsmarkedets kernetropper, som gradvist har fået en dårligere forsikring via vores dagpenge. Det er ret vigtigt i forhold til finansieringen af vores dagpenge, at de, som har en lav risiko for at blive arbejdsløse, bliver ved med at være forsikrede,« siger Torben Tranæs.

Torben Tranæs – forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – mener, at det er den rigtige vej at gå med de forhøjede dagpengene. Når vi skal finansieres vores dagpenge, er det vigtigt, at de, som har lav risiko for at blive ledige, bliver ved med at være forsikrede, fremhæver Torben Tranæs.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

»Det er også vigtigt for at opnå en samfundsøkonomisk effektiv forsikring af den ledighedsrisiko, som er i en markedsøkonomi. Hvis man ser bort fra efterlønnen, er vores dagpengesystem i virkeligheden finansieret af medlemmerne selv, når ledigheden er så lav,« siger Torben Tranæs.

»Det andet er, at det hverken for den enkelte eller for samfundet som helhed er optimalt, hvis dagpengene har et niveau, hvor den enkelte bliver jaget ud i det første og det bedste job. Dermed får vi ikke det fulde udbytte af de ressourcer, den enkelte og samfundet har investeret i: At de personer får høje kvalifikationer,« siger Torben Tranæs.

Han fremhæver, at de højere dagpenge kan kombineres med en stramning på en anden front.

»Prisen for en bedre forsikring for dem, som har den dårligste forsikring i dag i form af de højtlønnede, kan let justeres via krav om, hvor stabil beskæftigelsen skal have været op til ledigheden. Det kan være krav om to års eller 2,5 års beskæftigelse inden for de seneste tre år eller lignende,« siger Torben Tranæs.

Han påpeger ligeledes, at de højere dagpenge også kunne kombineres med, at man sætter dækningsgraden ned til måske 85 procent af ens tidligere løn. I dag er reglerne for dagpengene, at man kan få de 19.352 kroner om måneden – dog maksimalt 90 procent af ens tidligere løn.