DA: Næsten 800.000 danskere får mindre gevinst ved at arbejde med forslag fra regeringen – »Det helt forkerte forslag på det helt forkerte tidspunkt«

Regeringen vil sætte dagpengene i vejret i de første tre måneder, man er ledig. Ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at forslaget får meget vidtrækkende konsekvenser. Fagbevægelsen afviser analysen.

Det bliver meget sværere at få danskerne til at tage arbejde i en restaurant, hvis regeringen kommer igennem med en forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder. Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, der har set på, hvad regeringens forslag kommer til at betyde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vil du helst være ledig eller have et job? Langt de fleste vil nok svare, at de helst vil have et job. Men for næsten 800.000 danskere kan de økonomiske incitamenter til at tage et job blive svækket. Det sker, hvis regeringen i de nuværende forhandlinger om reformudspillet »Danmark kan mere I« kommer igennem med en forhøjelse af dagpengene.

Forhandlingerne om udspillet er i øjeblikket i fuld gang, og som en del af forhandlingerne vil regeringen mere præcist hæve dagpengene til 24.500 kroner i de første tre måneder af ledighedsperioden. I dag er de maksimale dagpenge på 19.351 kroner om måneden, og regeringen lægger således op til en stigning på cirka 25 procent.

Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforeningen vil 1,3 millioner danskere få ret til de øgede dagpenge, hvis de bliver ledige. Af dem vil 775.000 få svækket deres incitament til at tage et arbejde betydeligt med de forhøjede dagpenge.

Rigtig mange af dem vil være faglærte og ufaglærte. Netop nogle af de grupper, som der er stor brug for i opsvinget efter coronakrisen.

»Grundlæggende står vi i den situation, at det absolut største problem for virksomhederne er mangel på medarbejdere. Her står vi med et forslag, der vil gøre den udfordring endnu større. Det helt forkerte forslag på det helt forkerte tidspunkt til et meget presset arbejdsmarkedet,« siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Jacob Holbraad.

»Hvis man som ledighed kan få 24.500 kroner i dagpenge, så kan det blive svært at få de ledige til at tage et job til en overenskomstmæssig løn til 22.000 kroner. Det bliver endnu sværere at få nogen til at gøre rent, arbejde på restaurant eller lave pleje. Det er det modsatte, vi har brug for,« sige Jacob Holbraad.

Han fremhæver, at udover faglærte vil mange sygeplejersker og sosu-assistenter også få lavere incitament til at søge et arbejde med de forhøjede dagpenge.

Skal arbejde hårdt

Et af de overordnede formål med forhandlingerne om regeringens reformpakke er at skaffe mere arbejdskraft til virksomhederne. Forslaget om en forhøjelse af dagpengene vil ikke skaffe mere arbejdskraft, men ifølge regeringen vil det give en tryghed for lønmodtagerne.

Beregningerne fra DA tager udgangspunkt i de mange danskere, der er medlemmer af en a-kasse. DA påpeger, at med en forhøjelse af dagpengene vil personer med en månedsløn på mellem 22.000 kroner og 35.000 kroner få dagpenge i de første tre måneder, som svarer til mindst to tredjedele af deres hidtidige løn.

Dermed er deres incitament til at finde et nyt job blevet reduceret betydeligt, mener DA.

Ifølge regeringen kan beskæftigelsen blive reduceret med 1.000 personer som følge af forslaget. Det skyldes, at mange ledige på grund af de højere dagpenge vil være arbejdsløse en uge længere.

Den liberale tænketank CEPOS tager afstand fra forslaget og påpeger et helt andet problem.

»Forslaget viser ikke respekt for de lavtlønnede, der i dag tjener under det, der svarer til 24.500 kroner om måneden i dagpenge. Godt 200.000 fuldtidsbeskæftigede danskere tjener under det, der svarer til 24.500 kroner om måneden på dagpenge. Det er ikke rimeligt, at for eksempel kassemedarbejdere i supermarkedet skal arbejde hårdt og betale skat for, at ledige kan få en overførselsindkomst, der er højere end den arbejdsindkomst, de selv har,« siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

Den liberale tænketank CEPOS er stærke modstandere af en forhøjelse af dagpengene. Det er mangel på respekt for dem, som er i arbejde i dag, men tjener mindre end forslaget om de forhøjede dagpenge på 24.500 kroner om måneden. Det kan eksempelvis være en medarbejder ved kassen i et supermarked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann.

»Hvis danskerne vil have højere dagpengedækning, så kan man jo bare købe en tillægsforsikring. Det koster kun 300 kroner om måneden at købe en forsikring, der giver 5.000 kroner ekstra i dagpenge,« siger Mads Lundby Hansen.

Han fremhæver, at én ud af tre ledige finder job inden for de første tre måneder.

»Den dynamiske jobmaskine smider man nu grus i, fordi de højere dagpenge reducerer søgningen efter et nyt job,« siger Mads Lundby Hansen.

Ikke nok tryghed

Præcist hvilken forhøjelse af dagpengene, der er i spil i forhandlingerne på nuværende tidspunkt, er usikkert. De 24.500 kroner er regeringens oprindelige forslag. Venstre og De Konservative vil ikke være med til at hæve dagpengene. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra De Radikale.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er der fuld opbakning til forslaget fra regeringen.

»I flere år har vi set, at det økonomiske sikkerhedsnet har fået flere og flere huller. Det skal stoppes – og det skal være nu. I dag skaber vores dagpengesystem ikke tilstrækkelig tryghed. Og når lønmodtagerne mangler tryghed, rammes virksomhederne af manglende fleksibilitet,« siger formanden for FH, Lizette Risgaard.

Hun afviser resultaterne i analysen fra DA.

»Det her handler ikke om incitament til at søge arbejde. Det handler om at gøre dagpengeforsikringen bedre for de hundredtusindvis af lønmodtagere, der passer deres arbejde og hver måned betaler kontingent til a-kassen. Det er kun rimeligt, at de får noget mere for pengene,« siger Lizette Risgaard.

»Tror DA virkelig selv, at der findes medarbejdere, som har været i job i årevis, som pludselig vinker farvel til kolleger og fast indkomst, bare fordi dagpengene er højere i tre måneder? Den indstilling er desværre et udtryk for et temmelig arrogant syn på lønmodtagernes arbejdsmoral,« siger Lizette Risgaard videre.