Det er dine penge – så husk at være kritisk

Det er vigtigt at have en aktiv tilgang til både boliggæld og opsparing. Jo mere man er forberedt, desto bedre spørgsmål kan man stille sine rådgivere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Jeg er glad for min bank. Jeg har tillid til min bankrådgiver og min investeringsrådgiver. Jeg ville være mere velhavende, hvis jeg havde fulgt deres råd, men som økonom lever jeg af at bekymre mig – og så har jeg et princip om kun at investere i noget, som jeg kan forklare videre til andre. Det har udelukket en del attraktive investeringsmuligheder.

Min positive opfattelse af min bank gør mig nok også til en særling, for som Berlingske tidligere har skrevet, rangerer danskernes tillid til banksektoren under skattevæsenet og folketingspolitikere. Og så ved man, at det står skidt til.

Måske er det, fordi jeg har en fortid i den finansielle sektor og derfor bedre kan adskille de ledelsesmæssige beslutninger, der har ført til de mange skandalesager, fra hvad jeg oplever, når jeg er i kontakt med »mine« bankrådgivere. Måske er det, fordi  jeg ingen illusioner har om, at banker har en særlig rolle i samfundet. Banker er ikke altruistiske foretagender, men forretninger, der skal tjene penge.

Det kan man gøre på mange måder, og kunsten består i at finde en balance, hvor evnen til at skabe indtjening på kort sigt ikke må få kunderne til at føle sig som malkekvæg.

Bankernes indtjening fra gebyrer og brugerbetaling er steget kraftigt de senere år. Men man kan ikke bruge de samlede tal til noget uden samtidig at medtage, at bankernes traditionelle grundindtjening, nemlig forskellen mellem indlåns- og udlånsrenter er blevet smadret af, at de negative renter fra centralbankerne ikke kan sendes videre til privatkunder. At danskerne så hellere sparer op og afdrager på boliggælden end at låne til forbrug gør det ikke nemmere at tjene penge.

Bankernes held har indtil videre været, at danske husholdninger har en meget forskellig måde at tilgå deres lån og opsparing.

Optagelsen af et realkreditlån til køb, ombygning eller andet er omgærdet med en næsten religiøs tilgang, hvor de bedste krejleregenskaber bliver taget i brug. Der bliver forhandlet benhårdt, og danske låntagere går generelt efter det bedste tilbud uden loyalitetsovervejelser. Det er sådan, det skal være – og det er netop den indstilling, der er med til at sikre en lav pris. Derfor er gennemsigtighed også ekstremt vigtigt for at kunne foretage denne prissammenligning.

Men når det gælder opsparing og investeringer – herunder pension – så har mange en tilgang, hvor »det er for kompliceret« og »det orker jeg ikke« dominerer. Det er synd. For hvis danskerne lagde lige så meget energi i at forstå, hvad der foregår på opsparingssiden som i deres realkreditlån, eller hvad de putter i munden, så ville banker og pensionsselskaber skulle op på tæerne på en helt anden  måde. Det kræver en indsats fra den enkelte opsparer om at sætte sig ind i, hvordan ens opsparing er placeret, hvorfor man har valgt de forskellige produkter, og hvad man egentlig betaler for den service, man får.

Udbuddet fra investeringsprodukter fra nye aktører vil stige kraftigt i de kommende år. Hvis banker og pensionskasser tror, at de kan fortsætte med at forlade sig på, at danskerne ikke orker at skifte produktleverandør, risikerer de at blive overhalet af konkurrenterne.

Det bedste, man kan gøre som opsparer og investor, er at være klædt ordentligt på. Det betyder ikke, at man hver dag skal forsøge at oversætte begivenheder og nøgletal til daytrading. Men det betyder, at man som minimum er forberedt til at stille kritiske spørgsmål, når man møder sin investerings- eller pensionsrådgiver. Det er dine penge. Så pas godt på dem.